Ministeren

 

J.nr.

 

 

  

Den 7. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 55  - Forslag til

lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 12

Vil ministeren præcisere, om de i lovforslagets § 28 og § 29 omtalte ”vilkår, som kan imødegå denne forøgede forurening og andre væsentlige virkninger på miljøet”, kan være et afslag på miljøgodkendelse?

 

Svar

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 4.3., s. 32, 1. spalte, fremgår det blandt andet, at ”Hvis det ikke er muligt at udarbejde en miljøgodkendelse, der lever op til det af miljøministeren udmeldte beskyttelsesniveau, skal der meddeles afslag.”

 

I de specielle bemærkninger s. 69, 2. spalte, til lovforslagets § 23 er der desuden nævnt et eksempel på, hvornår kommunen kan nægte at give en godkendelse begrundet i, at der ikke kan stilles relevante vilkår for at begrænse en genevirkning forbundet med en ansøgning.

 

Endelig følger det udtrykkeligt af lovforslagets § 31, at kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis § 19 ikke er opfyldt.