Dato:           

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2006-1370-2

Sagsbeh.:   KFC

Fil-navn:       L 51 – spørgsmål nr. 26 ­– svar


Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 51), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 6. december 2006

 

Spørgsmål 26:

"I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 1 og 3 bedes ministeren oplyse, hvilke skridt der er taget med henblik på at undersøge lovligheden af det beskrevne samarbejde mellem LVK og Dansk Vilomix og resultatet af disse undersøgelser."

 

Svar:

Som det fremgår af besvarelsen af 22. november 2006 af spørgsmål 2 (L 51), som er stemplet FORTROLIG, vil en stillingtagen til, hvorvidt de nye selskabskonstruktioner – LVK ViloVet A/S og LVK ViloFarm A/S – vil være i overensstemmelse med de foreslåede regler, forudsætte, at der foreligger fuld dokumentation for selskabernes aktiviteter og organisation.

 

En sådan dokumentation vil omfatte oplysninger om ansættelsesforhold, forretningsaktiviteter, virksomhedernes struktur og tilknytning til andre selskaber m.v.

 

Dette er meddelt Landbrugets Veterinære Konsulenttjenestes advokat ved brev af 1. december 2006.  

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke modtaget oplysninger, der gør det muligt at tage egentlig stilling til spørgsmålet om lovligheden af det omhandlede samarbejde i forhold til de foreslåede regler. Det har dog på baggrund af en udsendt pressemeddelelse været muligt udlede, at selskabet LVK ViloVet A/S bl.a. ønsker at forhandle lægemidler til produktionsdyr til brugerne. 

 

Ministeriet skal endvidere bemærke, at en egentlig stillingtagen til spørgsmÃ¥let efter ministeriets opfattelse mest naturligt kan finde sted i forbindelse med Lægemiddelstyrelsens behandling af den ansøgning om tilladelse til at forhandle lægemidler til produktionsdyr direkte til brugerne, der i sagens natur mÃ¥ formodes at blive indgivet af LVK ViloVet A/S. Behandlingen vil ske pÃ¥ grundlag af det regelsæt, som vil kunne udstedes i forlængelse af lovens vedtagelse.Â