Dato:            1. december 2006

Kontor:         Lægemiddelkontoret

J.nr.:             2006-1307-2

Sagsbeh.:   KST

Fil-navn:       L 51 - spørgsmål nr. 21 - svar.doc

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 21 (L 51) som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. november 2006

 

Spørgsmål 21:

"Ministeren bedes oplyse, om den foreslåede liberalisering af lægemidler til produktionsdyr giver apotekere og kommende nye forhandlere af disse lægemidler samme frihedsgrad til at indgå økonomiske samarbejder med andre forhandlere, selskaber m.v."

 

Svar:

Med lovforslagets § 1, nr. 1, indføres en regel (lægemiddellovens § 40 a, stk. 3) om, at den, der har tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr, ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse må drive eller være knyttet til en anden virksomhed, der har tilladelse efter § 39, stk. 1 eller 2, til andet end forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr.

 

Nye forhandlere vil på denne baggrund uden tilladelse kunne drive eller være knyttet til andre nye forhandlere af lægemidler til produktionsdyr, men ikke til øvrige virksomheder, der har tilladelse efter § 39 til fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring, forhandling m.v. af lægemidler m.v.  

 

Ifølge apotekerlovens § 3, stk. 3, må apotekere ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller være knyttet til en virksomhed, der har tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1 eller 2 (tidligere § 8, stk. 1).

 

Apotekere vil herunder ikke kunne være knyttet til nye forhandlere med tilladelse efter lægemiddellovens § 39, stk. 1, til forhandling af lægemidler til produktionsdyr uden tilladelse efter § 3, stk. 3, i apotekerloven. Apotekerloven indeholder ikke regler der forhindrer, at apotekere, der har givet meddelelse i henhold til lovens § 12 a, stk. 1, om at vedkommende ønsker at forhandle lægemidler til produktionsdyr, kan være knyttet til andre apotekere, der har givet denne meddelelse.

 

Med lovforslagets § 1, nr. 1, sidestilles de nye forhandlere af lægemidler til produktionsdyr med apotekere, der vælger at forhandle lægemidler til produktionsdyr, idet de uden tilladelse kan være knyttet til andre forhandlere med en tilladelse til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr, på samme måde som en apoteker kan være knyttet til et andet apotek uden særlig tilladelse.

 

Med lovforslagets § 1, nr. 1, indføres endvidere en regel (lægemiddellovens § 40 a, stk. 2) om, at den, der har tilladelse efter § 39, stk. 1, til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr, ikke må forhandle eller udlevere andre varer end lægemidler til produktionsdyr, og kun i særlige tilfælde og med indenrigs- og sundhedsministerens tilladelse må varetage andre opgaver end dem, der fremgår af stk. 1 (forhandling af recept og ikke-receptpligtige lægemidler til produktionsdyr) og af regler udstedt i medfør af § 40 b.

 

Nye forhandlere vil på denne baggrund kun i særlige tilfælde og ikke uden indenrigs- og sundhedsministeriets tilladelse kunne forhandle eller udlevere andre varer end lægemidler til produktionsdyr og ikke varetage andre opgaver, end dem, der fremgår ovenfor.

 

Af § 12, stk. 1, nr. 4, i apotekerloven fremgår, at apotekere har ret til fremstilling og forhandling til forbrugerne af andre varer end lægemidler, som naturligt og hensigtsmæssigt forhandles på apoteket.

 

Apotekerloven indeholder i §§ 11 og 12 i øvrigt en udtømmende opregning af apotekeres pligter og rettigheder. Ifølge apotekerlovens § 13 må apoteker kun i særlige tilfælde, og med indenrigs- og sundhedsministerens tilladelse, varetage opgaver ud over, hvad der er nævnt i §§ 11 og 12.

 

Sortimentsafgrænsningen i lovforslagets § 1, nr. 1 (lægemiddellovens § 40 a, stk. 2) vil imidlertid ikke være til hinder for, at andre virksomheder og personer, f.eks. landmænd og grovvareselskaber kan have økonomiske interesser i virksomheder, der forhandler lægemidler til produktionsdyr. Hvis forhandlere af lægemidler til produktionsdyr indgår i et ejerskab med andre virksomheder, følger det dog af bestemmelsens sortimentsafgrænsning, at disse aktiviteter skal drives fra en selvstændig organisation, og at forhandlingen af lægemidler til produktionsdyr skal ske uafhængigt af forhandlingen af varer i andre selskaber eller lignende under samme ejerskab. Leverancevilkårene for lægemidler til produktionsdyr må således ikke i nogen form være betinget af andre leverancer til brugeren, ligesom andre leverancer til brugeren ej heller må være betinget af lægemiddelleverancer.

 

Apotekerloven indeholder ikke forbud imod at apotekere er knyttet til virksomheder, der ikke er lægemiddelvirksomheder (lægemiddellovens § 39), men på samme måde som for forhandlere af lægemidler til produktionsdyr, vil apotekere ikke lovligt kunne betinge salg af lægemidler af andre leverancer til brugeren.