Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 9. februar 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Forvaltningsjuridisk kt. J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2006-1640-17
|
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. januar 2007 fra Dansk Lægesekretærforening - HK, jf. L 50 B - bilag 48.â€
I henvendelsen anfører Dansk Lægesekretærforening – HK, at de begrænsninger, ændringsforslaget L 50 B indeholder i forhold til, hvilke sundhedspersoner der må foretage opslag i elektroniske patientjournaler (EPJ) – og i hvilket omfang - vil medføre, at patientsikkerheden forringes. Særligt peger foreningen på, at lægesekretærers adgang efter forslaget er for snæver. Dansk Lægesekretærforening – HK finder, at alt relevant sundhedspersonale bør have fuld adgang til at indhente oplysninger fra EPJ.
Foreningen peger endvidere på, at lægesekretærerne p.t. har adgang til alle patientens data til gavn for både patienter, læger og andet sundhedsfagligt personale.
I den anledning bemærkes, at det, som lovforslaget regulerer, er sundhedspersoners adgang til EPJ. Lovforslaget indeholder en række begrænsninger i sundhedspersoners adgang til EPJ med henblik på at varetage forskellige hensyn. På den ene side varetages hensynet til, at reguleringen af adgangen til EPJ respekterer arbejdsgangene i den kliniske hverdag, og på den anden side varetages hensynet til at sikre, at patienterne ikke skal føle sig utrygge ved, om for mange sundhedspersoner har adgang til for mange helbredsoplysninger mv.
Der er imidlertid i lovforslaget også taget højde for lægesekretærers behov for at anvende EPJ med henblik på at sikre, at lægesekretærer kan få samme adgang som vedkommende sundhedsperson.
Det foreslås således med det fremsatte ændringsforslag til L 50 B § 1, nr. 8 (§ 42 a, stk. 9), at en sundhedsperson under dennes ansvar kan lade sekretærer yde teknisk bistand til opslag i EPJ, som den pågældende sundhedsperson selv har adgang til, jf. § 42 a, stk. 1-8.
Adgangen for en sekretær til at yde teknisk bistand til opslag i EPJ efter den foreslåede bestemmelse indebærer såvel en adgang til at yde teknisk bistand til at indhente oplysninger som en adgang til at yde teknisk bistand til at indtaste oplysninger i overensstemmelse med den ansvarlige sundhedspersons anvisninger herfor.
En sekretær kan efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 8 (§ 42 a, stk. 9), yde teknisk bistand til opslag og indtastning af oplysninger efter en konkret anmodning eller efter en generel aftale med den ansvarlige sundhedsperson herom. Sekretærens adgang til at foretage opslag og indtaste oplysninger i de elektroniske systemer afhænger således af, hvordan arbejdsprocedurerne konkret er tilrettelagt på det enkelte behandlingssted, og hvilke opgaver sekretæren i den forbindelse er ansat til at udføre under ansvar af de relevante sundhedspersoner. Det vil således være omfattet af bestemmelsens adgang til at yde teknisk bistand, hvis en sekretær f.eks. efter generel aftale med en læge eller sygeplejerske aftaler tid med patienter for nærmere bestemte undersøgelser og behandlinger, fører temperaturkurver og medicinkort, indhenter laboratoriesvar, afgiver prøvesvar til patienter osv., og i forbindelse med udførelsen af disse opgaver fører de relevante oplysninger ind i de elektroniske patientjournaler.
Ovenstående præciseres i bemærkningerne til ændringsforslaget.
Det af Dansk Lægesekretærforening – HK anførte omkring den adgang, som lægesekretærer i dag har til alle patientens data, giver mig anledning til at bemærke følgende:
Adgangen til personoplysninger indeholdt i elektroniske systemer, eksempelvis adgang til at foretage opslag i EPJ, er allerede i dag generelt reguleret i de persondataretlige regler. De persondataretlige regler fastsætter sÃ¥ledes de overordnede rammer for, hvem der mÃ¥ fÃ¥ adgang til oplysningerne.Â
Det følger således af § 11 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, at kun autoriserede personer må have adgang til de personoplysninger, som behandles, og der må kun autoriseres personer, som er beskæftiget med de formål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for.
De persondataretlige regler vil fortsat skulle iagttages i forbindelse med anvendelse af EPJ parallelt med de regler, der er indeholdt i ændringsforslaget.
Det bemærkes, at lovgivningen om behandling af personoplysninger henhører under Justitsministeriets ressort. Datatilsynet administrerer reglerne og fører tilsyn med deres overholdelse.
Der henvises i øvrigt til det fremsendte supplerende høringsnotat vedrørende L 50 B, hvori sekretærers adgang til at yde teknisk bistand er berørt.