Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 13. november 2006 fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende forslag til ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt lov om indendørs hold af drægtige søer og gylter (Gennemførelse af Europarådets reviderede rekommandation om svin m.v.) (L 45)
Spørgsmål:
                  â€Er der en strafferetlig sanktion for manglende â€fri adgang til rent drikkevand†i lovforslaget?â€
Svar:
Det fremgår af § 16, stk. 1, i lov om udendørs hold af svin, at overtrædelse af lovens §§ 3-13 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Lovens § 12 om svins adgang til rent vand er således efter gældende ret omfattet af straffebestemmelsen.
Lovforslagets § 1 indebærer en ændring af § 12 om svins adgang til rent vand, således at kravet også gælder i perioder med frostvejr. Lovforslaget indebærer derimod ikke ændringer af loven i øvrigt, herunder af straffebestemmelsen i § 16, og overtrædelser af kravet om svins adgang til vand vil derfor også fremover kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.