|
|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 78 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 6. december.
Spørgsmål 78
â€Er ministeren enig i, at Andreas Mayers mÃ¥lingseksempel angÃ¥ende Euro 4-normerne illustrerer, at Euro-4 motorer under sædvanlige driftsbetingelser forurener med et variabelt antal partikler, fordi den integrerede PM-kat er et Ã¥bent filter, der ofte penetreres under motordrift?â€
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).
Med indførelse af Euro 4 den 1. oktober 2006 blev emissionsgrænsen for partikeludslip fra tunge køretøjer skærpet med 80 % i forhold til Euro 3. De forskellige fabrikanter af motorer har valgt forskellige tekniske løsninger for at kunne opfylde dette krav.
Den Euro 4 lastbil, der er med i Andreas Mayers artikel, er forsynet med udstødningsgasrecirkulering (EGR) og PM-kat. EGR giver et lavere udslip af NOX. Foreløbig har én producent valgt denne løsning til at opfylde Euro 4, mens flertallet anvender SCR.
En PM kat (et åbnet partikelfilter) har en åben struktur i modsætning til lukkede partikelfiltre, hvor udstødningsgassen tvinges gennem porøse vægge i en lukket struktur. De åbne partikelfiltre har i sagens natur en noget lavere effektivitet (ca. 50 %) end de lukkede filtre, både med hensyn til masse og antal af sodpartikler. Udslippet af partikler fra et sådant system vil variere med driftsbetingelserne, som Andreas Mayers målinger af partikeludslippet også illustrerer.
En Euro 4 motor med EGR har imidlertid et lavere partikeludslip end en Euro 3 motor. Derfor er et åbent partikelfilter tilstrækkeligt til at opnå den samlede reduktion på 80 %, som kræves med indførelse af Euro 4 grænseværdien til partikeludslip.
Fordelen ved åbne partikelfiltre er, at de giver lavere modtryk i udstødningssystemet, hvilket giver et lavere brændstofforbrug. Desuden er regenerering af denne type filter langt mindre kompliceret end for de lukkede filtre.
Af en rapport udført af det hollandske TNO for EU-kommissionen fremgår, at når målemetoden for partikelantal for tunge køretøjer foreligger, vil et krav til antallet af partikler i udstødningen givetvis kunne fastsættes således, at brugen af lukkede partikelfiltre sikres. Jeg vil støtte, at et sådant krav bliver fastsat i forbindelse det kommende forslag til Euro 6, der forventes fremsat i 2007.