J.nr. MST 502-00002

 

 

  

Den 6. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 39) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 27. oktober 2006.

 

 

Spørgsmål 16:

”Er ministeren enig i, at vognmændene kan viderefakturere deres omkostninger til partikelfiltre og SCR-katalysatorer direkte til kunderne, ligesom vognmændene gør det med dieselpriserne, der i en længere periode har været stigende?”

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF).

 

Svar

Det må forventes, at vognmændene viderefakturerer omkostningerne i det omfang dette kan lade sig gøre i et konkurrencepræget marked for godstransport.

 

Den enkelte vognmands mulighed for at viderefakturere omkostningerne til partikelfiltre og SCR-katalysatorer vil imidlertid variere og afhænge af følgende forhold.  

 

For transportopgaver, der løses inden for en miljøzone, vil omkostningerne som udgangspunkt kunne viderefaktureres direkte til kunden. Kravet om filtre og katalysatorer er jo ens for alle vognmænd. For transportopgaver, der løses uden for miljøzonen, vil omkostningerne i mindre omfang kunne viderefaktureres til kunden. Dette skyldes, at også lastbiler uden partikelfiltre og SCR-katalysatorer vil kunne løse opgaver i disse områder.