Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             1. december 2006

J. nr.           200-8

  

 

Trafikudvalget har i brev af 22. november 2006 (L 36) stillet mig følgende spørgsmål 12, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål nr. 12:

 

"Hvad vil konsekvensen være ved at udelade den foreslåede regulering i § 71. Dette scenarie blev omtalt af Aarhus Lufthavn under foretræde i Trafikudvalget, torsdag den 9. november 2006."

 

Svar:

 

Sigtet med luftfartslovens § 71 er at sikre fair konkurrence på luftfartsmarkedet, og at lufthavnene ikke forskelsbehandler luftfartsselskaberne.

 

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 11 (L36) fra Trafikudvalget, udgør lufthavnene i en vis udstrækning monopoler. Sektorreguleringen i luftfartslovens § 71, der omfatter Københavns Lufthavn og de større provinslufthavne, skal sikre et effektivt tilsyn, hvor der er risiko for, at lufthavnene misbruger en dominerende stilling på markedet.

 

Formålet med det foreliggende forslag om ændring af luftfartslovens § 71, er at præcisere og modernisere den allerede eksisterende sektorregulering, herunder navnlig at indføre mulighed for at give bødestraffe til de lufthavne, der ikke følger reglerne. Hvis en lufthavn i dag ikke følger luftfartslovens regler om takstfastsættelse, er eneste sanktionsmulighed efter luftfartsloven at lukke lufthavnen, hvilket er en sanktionsmulighed som myndighederne indtil videre har været afholdende fra at tage i brug.   

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen