Folketingets Kirkeudvalg |
|
Kirkeministeriet Telefon 3392 3390 Dokument nr. 309112 Dato: 21. november 2006
|
Kirkeudvalget har ved brev af 16. november 2006 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 7 vedrørende L 27, Forslag til lov om ændring af lov om Folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige andre love. (Budgetlægning for kirke- og præstegårdskasserne, ændret sammensætning og opgaver for stiftsøvrigheden, aflastning af provsten for administrative opgaver m.v.).
â€Ministeren bedes oplyse, hvordan man vil følge udviklingen i demokratibalance i provstiudvalgene, blandt andet med henblik pÃ¥, om der opstÃ¥r situationer, hvor stemmevægten blokerer for en udvikling, som ellers er ønsket, f. eks. store sogne.â€
Svar:
I de tilfælde, hvor menighedsråd deltager i afstemninger i provsti eller stift, har hvert medlem af menighedsrådet én stemme. Dette gælder valg til provstiudvalget, valg til det økonomiske stiftsudvalg og bispevalg.
Antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer fastsættes i henhold til lov om menighedsråd efter folketallet i sognet og udgør seks for det første tusinde og yderligere ét medlem for hvert påbegyndt tusinde, dog ikke over femten i alt. Dette indebærer, at små sogne i forhold til store sogne får en stemmevægt, som er større end deres andel af folketallet.
Med lovforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om folkekirkens økonomi, således at menighedsrådene på budgetsamrådet har stemmer svarende til antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer. Dette gælder både ved beslutning om en ændret kompetencefordeling mellem provstiudvalget og budgetsamrådet og ved beslutninger om f. eks. ligningsbeløbets størrelse i et besluttende budgetsamråd. Forslaget betyder, at det enkelte menighedsråd ved afstemning på budgetsamrådet vil have en indflydelse, der svarer til rådets indflydelse ved valg til provstiudvalget. Det er min opfattelse, at menighedsrådene bør have samme stemmevægt ved valget til provstiudvalg og ved budgetsamrådet.
I Betænkning 1477 om Opgaver i sogn, provsti og stift indgår et forslag, som har betydning for antallet menighedsrådsmedlemmet og dermed for stemmevægten. Det indgår således i betænkningens forslag nr. 3, at antallet af menighedsrådsmedlemmer fastsættes efter antallet af folkekirkemedlemmer i sognet og ikke som i dag efter folketallet. Og det foreslås, at antallet af valgte menighedsrådsmedlemmer nedsættes til fem for det første tusinde. Disse forslag er p.t. i høring med frist den 1. december 2006, og jeg vil på baggrund af høringssvarene vende tilbage til udvalget herom til foråret.
Bertel Haarder
/
Karsten Kirk Larsen