Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

J.nr. 11-112

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 74 af 17. september 2007 (L 219 Forslag til finanslov for finansåret 2008 vedr. §7 Finansministeriet) (Ad FFL 08 generelt)

Spørgsmål:

Ifølge regeringens udspil til en kvalitetsreform afsættes for årene 2008-2011 10 mia. kroner til driftsudgifter til bedre kvalitet. De 10 mia. kroner bedes opdelt på hvert af årene, samt fordelt på de fire formål, der er angivet på s. 13 i regeringsudspillet.

 

 

Svar:

Regeringen har på FFL08 foreslået en kvalitetspulje på 10 mia. kr. i årene 2008-2011 til finansiering af driftsudgifter ved en kvalitetsreform, jf. FFL08 §35.11.07.10. Af finanslovsforslaget fremgår, at de 10 mia. kr. foreslås fordelt over de fire år med henholdsvis 1,6 mia. kr. i 2008, 2,5 mia. kr. i 2009, 2,9 mia. kr. i 2010 og 3,0 mia. kr. i 2011. Regeringen vil invitere Folketingets partier til drøftelser med henblik på indgåelse af politisk aftale om en kvalitetsreform. Regeringen ønsker at afvente disse drøftelser inden fremlæggelse af yderligere skøn.

 

Med venlig hilsen

Thor Pedersen