Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

 

J.nr. 11-112

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 af 17. september 2007 (L 219 Forslag til finanslov for finansåret 2008 vedr. §7 Finansministeriet) (Ad FFL 08 generelt)

Spørgsmål:

Ifølge regeringens udspil til en kvalitetsreform skal der fra 2008 være bedre muligheder for at passe nærtstående, der er handicappede eller alvorligt syge. Ministeren bedes angive, hvor stort et beløb regeringen vil afsætte til formålet samt den konto på FFL08, hvoraf beløbet fremgår.

 

Svar:

Regeringen vil invitere Folketingets partier til drøftelser med henblik på indgåelse af politisk aftale om en kvalitetsreform. Regeringen ønsker at afvente disse drøftelser inden fremlæggelse af skøn over merudgifter for enkelte forslag. Regeringen har på FFL08 afsat en kvalitetspulje på 10 mia. kr. i 2008-2011 til initiativerne, jf. FFL08 §35.11.07.10.

 

Med venlig hilsen

Thor Pedersen