Svar på spørgsmål 1 (Alm. del):
I brev af 11.september 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
SpørgsmÃ¥l 1:  Â
"Ad § 20.42.02. Almengymnasiale uddannelser
Ministeren bedes oversende en uddybende budgetberegning for det almengymnasiale område således, at man bl.a. kan se udviklingen i de budgetterede udgifter per studerende i perioden 2007-2010."
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at bevillingerne fra 2008 til de almene gymnasier kan opdeles i 3 forskellige typer:
Nedenstående tabel viser udviklingen i de samlede bevillinger fra 2007 til 2010.
Tabel 1. Oversigt over bevillingsudviklingen 2007 til 2010 i mio. kr.
2008-prisniveau |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Taxametertilskud |
|
|
|
|
- til uddannelser |
- |
4.484,1 |
4.696,1 |
4.816,4 |
- til fællesudgifter |
- |
627,5 |
656,0 |
685,8 |
- til indre vedligeholdelse |
- |
91,2 |
95,5 |
99,9 |
Taxametertilskud i alt |
- |
5.202,8 |
5.447,6 |
5.602,1 |
Grundtilskud og udkantstilskud |
- |
370,0 |
370,0 |
370,0 |
Samlet tilskud til uddannelse mv. |
5.446,0 |
5.572,8 |
5.817,6 |
5.972,1 |
Taxametertilskud til pædagogikum |
166,0 |
164,3 |
161,2 |
166,1 |
Øvrige tilskud* |
42,0 |
44,0 |
44,0 |
43,0 |
I alt |
5.654,0 |
5.781,1 |
6.022,8 |
6.181,2 |
Note: Tilskud til forsøg og udvikling og kostafdelinger
De almene gymnasiale uddannelser overgår først til taxameterstyring i 2008. Dette sker ved etablering af bl.a. et undervisningstaxameter per årselev til finansiering af de direkte udgifter til undervisning, et fælletaxameter til finansiering af udgifter til administration, rengøring og energi samt et tilskud til indvendig bygningsvedligeholdelse. Dertil kommer grundtilskud og udkantstilskud m.v., som typisk gives per gymnasium uafhængig af antallet af elever. I 2007 blev alle disse bevillinger givet som en samlet rammebevilling til gymnasierne. Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af bevillingerne i 2008 og budget-overslagsårene fordelt på taxametertilskud hhv. grundtilskud i forhold til 2007.
De væsentligste ændringer i bevillingerne i perioden 2007 til 2010 gennemgås kort nedenfor.
1. Midler til ekstra aktivitet
Nedenstående tabel viser, hvorledes der årligt tilføres ekstra midler til gymnasierne til stigende aktivitet som følge af væksten i ungdomsårgangene.
Tabel 2 Midler til ekstra aktivitet i mio. kr. (2008 prisniveau)
2008 |
2009 |
2010 |
I alt |
189 |
427 |
574 |
1.190 |
I 2008 tilføres 189 mio. kr. til stigende aktivitet set i forhold til 2007. I 2010 medfører den forventede aktivitetsstigning en forhøjelse af rammen med i alt 574 mio. kr. i forhold til 2007.
2. Indkøbseffektivisering
I forbindelse med aftale om finansiering af politi- og fødevareforlig er det besluttet, at de selvejende institutioner skal effektivisere deres indkøb ved at opnå større rabatter. På gymnasierne udgør dette effektiviseringskrav 0,2 pct. i 2008 eller 12 mio. kr. stigende til 17,3 mio. kr. i 2010, jf. nedenstående tabel.
Tabel 3 Indkøbseffektivisering i mio. kr. (2008 prisniveau)
2008 |
2009 |
2010 |
-11,5 |
-14,3 |
-17,3 |
Effektiviseringskravet udgør 0,26 pct. i 2009 og 0,3 pct. i 2010. Nedsættelsen af taksterne svarer til 2/3 af den forventede besparelse, gymnasierne kan opnå med statens indkøbsaftaler.
3. Effektivisering af gymnasiernes administration
Gymnasiernes tilskud til administration er nedsat med 4,6 mio. kr. i 2008 stigende til 13,3 mio. kr. i 2010 set i forhold til 2007, som følge af forventet effektivisering af administrative opgaver i forbindelse med overgang til selvejet.
Tabel 4 Administrativ effektivisering i mio. kr. (2008 prisniveau)
2008 |
2009 |
2010 |
- 4,6 |
-9,0 |
-13,3 |
Effektiviseringen udgør 5 pct. årligt af de midler, der er overført fra amterne til administration i 2007. Målt i forhold til gymnasiernes samlede bevilling udgør effektiviseringskravet 0,1 pct. i 2008, mens det udgør 0,2 pct. i 2009 og 0,3 pct. i 2010.
4. Ekstraordinær bevilling til administration i 2007
Som det fremgår af finanslov 2007, er de ekstraordinære midler til administration på 50 mio. kr. i 2007 til engangsudgifter mv. ved overgangen til selveje, som forudsat ikke videreført i 2008 og frem. Dette medfører et fald på ca. 1 pct.. i det gennemsnitlige tilskud per årselev i 2008 set i forhold til 2007.
5. Samlet nettotilførsel
Når midlerne til ekstra aktivitet fraregnes de administrative effektiviseringer og indkøbseffektiviseringen jf. pkt. 2-4, fremgår det af nedenstående tabel, at den samlede nettotilførsel til de almene gymnasier udgør 122 mio. kr. stigende til 493 mio. kr. i forhold til rammen for 2007.
Tabel 5 Nettotilførsel til de almene gymnasier Â
2008 |
2009 |
2010 |
I alt |
122 |
354 |
493 |
869 |
6. Udvikling i det gennemsnitlige tilskud per årselev
Nedenstående tabel viser udviklingen i det gennemsnitlige tilskud per årselev i perioden 2007-2010. Det gennemsnitlige tilskud per årselev består dels af et taxametertilskud per årselev, der er direkte aktivitetsafhængigt, dels øvrige tilskud, fx grundtilskud og tilskud til pædagogikum.
Tabel 6. Tilskud til de offentlige almengymnasiale uddannelser (stx, hf, IB, studenterkurser og Team-danmark)
2008 prisniveau |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Taxametertilskud per elev |
- |
67.660 |
67.677 |
67.860 |
Øvrige tilskud per årselev |
|
7.455 |
7.146 |
7.028 |
Tilskud per elev i alt |
76.488 |
75.115 |
74.823 |
74.888 |
Taxametertilskuddet per årselev er et vægtet gennemsnit at tilskuddet til alle de almen gymnasiale uddannelser, det vil sige stx, 2- og 3-årig hf, studenterkurser, IB og stx for Team-Danmark elever. Stx og hf udgør til sammen ca. 98 % af den samlede elevbestand, mens stx udgør ca. 85 % af den samlede elevbestand.
Udviklingen fra 2007 til 2008
Samlet falder det gennemsnitlige tilskud per årselev med 1,9 pct. fra 2007 til 2008. Heraf kan 1,2 pct. per årselev henføres til ekstraordinære midler til administration i 2007 samt administrations- og indkøbseffektivisering. De resterende 0,7 pct. skyldes, at det samlede beløb målt per årselev bliver lidt mindre, når antallet af elever stiger. Det skyldes, at de faste tilskud (grundtilskud, udbudstilskud, udkantstilskud) er de samme uanset antal elever. Derfor vil det samlede gennemsnitlige tilskud per årselev stige, når der kommer færre elever og falde, når der kommer flere elever – selvom taxametertilskuddet er det samme. Endvidere vil det gennemsnitlige taxametertilskud per årselev falde, når der er flere elever end året før som følge af, at fællesudgiftstaxametret udbetales på forrige års elevgrundlag.
Udviklingen fra 2008 til 2010
I 2008 udgør det gennemsnitlige taxametertilskud til stx, 2- og 3-årig hf IB, Team-danmark- elever samt studenterkurser 67.660 kr. per årselev jf. tabel 5. I 2009 og 2010 stiger taxametertilskuddet per årselev lidt. Det skyldes primært, at den etårige forsinkelse på tilskud til fællesudgifter og indre vedligeholdelse indhentes de efterfølgende år.
Øvrige tilskud per årselev falder i hele perioden som følge af stigende aktivitet. Det betyder, at det samlede gennemsnitlige tilskud per årselever falder lidt fra 2008 til 2009, for herefter at stabilisere sig på stort set samme niveau i 2009 og 2010.
7. Udgifter til pædagogikum
Undervisningsministeriet har øget antallet af pædagogikum uddannelsesstillinger med 150 pædagogikumkandidater på forslag til finanslov for 2007. Aktivitetsforøgelsen er sket inden for den hidtidige ramme, hvilket medfører en nedsættelse af pædagogikumtaksten med 13 pct. i 2008 og 20 pct. i 2009, når aktivitetsstigningen er fuldt implementeret.
Aktivitetsforøgelsen er forudsat finansieret ved lavere takster, fordi institutionerne får store besparelser på lønudgifterne i takt med, at yngre lærere erstatter ældre. Gymnasierne sparer 125.000 kroner på, at det er en nyuddannet, der underviser, i forhold til, hvad en gennemsnitsgymnasielærer koster, og mindst 200.000 kroner i forhold til en ældre gymnasielærer.
Denne besvarelse fremsendes i 5 eksemplarer
 Claus Hjort Frederiksen
fg. undervisningsminister