ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

10. maj 2007

 

Besvarelse af spørgsmål 47 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 7. maj 2007.    

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 47:

Hvorledes skulle forslaget til ændring af tinglysningsafgiften udformes, hvis man ønskedes væsentligt at begrænse provenutabet på 1,1 mia. kr. årligt?

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skatteministeriet, og modtaget følgende svarbidrag, som jeg kan henholde mig til:

 

”Som nævnt bygger afgiftsændringen på den særdeles nærliggende risiko for at låneomlægningerne flytter til udlandet. Selv uden ændring i tinglysningsafgiftsreglerne vil der altså være et betydeligt provenutab. Foruden det deraf følgende provenutab vil der også være tab af arbejdspladser.

 

Der kan derfor ikke peges på en model, der væsentligt kan begrænse provenutabet på 1,1 mia. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark ikke retlig set kan forbyde udenlandske kreditinstitutter at sikre lån med ejerpantebreve i Danmark, hvis institutterne har tilsvarende mulighed i hjemlandet, hvilket som nævnt bl.a. er tilfældet i Sverige.”

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk