|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 32 ad L 199 stillet af Erhvervsudvalget den 26. april 2007.   Â
Spørgsmål 32:
Svar: Jeg kan henvise til Justitsministeriets udtalelse om begrebet årlige omkostninger i procent (ÅOP) i besvarelsen af spørgsmål 1. Disse betragtninger gør sig både gældende for lån ydet af pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Oplysninger om ÅOP ved realkreditlån er ved låneaftalens indgåelse af foreløbig karakter, fordi låntager først kan få oplyst den endelige ÅOP, når de obligationer, der skal finansiere lånet, er blevet solgt. Det har f.eks. betydning for ÅOP, om kunden får et kurstab på obligationerne
I pengeinstitutterne er lånet typisk ikke afhængigt af salget af bagvedliggende obligationer. Den endelige ÅOP kan derfor oplyses, når låneaftalen indgås.
Jeg mener dog stadig, at ÅOP er godt udgangspunkt for sammenligningen af priser både for lån ydet af pengeinstitutter og realkreditlån, da der for begge lånetype kan opnås en sammenlignelig pris.
Jeg kan i tillæg hertil oplyse, at det i aftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om indførelsen af særligt dækkede obligationer er besluttet at indføre skærpede krav til rådgivning af kunderne. De skærpede krav betyder blandt andet, at kunderne ved rådgivningen skal have en konkret sammenligning af omkostningerne ved de forskellige lånetyper samt oplysning om mulighederne for og omkostninger ved omlægning eller indfrielse af lånet. |
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|