Dato:

3. maj 2007

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2007/4000-83

Sagsbeh.:

MMI

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 13 ad L 197 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 26. april 2007.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan den foreslåede regel om, at der kan igangsættes en eftersøgning af et uledsaget barns forældre uden barnets samtykke harmonerer med den danske lovgivning om, at børn helt ned til 12 års alderen har krav på at blive inddraget i sager vedrørende anbringelse og lignende, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne til lovforslagets punkt 3.2.2.”

Svar:

I forbindelse med spørgsmålet om eftersøgning af forældre til et uledsaget barn vil barnets samtykke blive søgt indhentet. Det er således ikke sådan, at barnet ikke inddrages i spørgsmålet om eftersøgning. 

 

Det bemærkes i øvrigt, at der efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 56 a, stk. 2, som udgangspunkt skal finde en samtale sted med barnet, før der træffes afgørelse om udpegning af en repræsentant, hvis barnet er fyldt 12 år. Er barnet under 12 år, skal der ligeledes finde en samtale sted, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Denne bestemmelse vil også gælde fremover.

 

 

 

 Â