Dato:

7. maj 2007

Kontor:

Lovkontoret

J.nr.:

2007/4000-83

Sagsbeh.:

MMI

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 12 ad L 197 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 26. april 2007.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, hvem i Udlændingeservice der skal afgøre – en særlig enhed, sagsbehandleren eller andre – på hvilket grundlag og efter hvilke kriterier det skal afgøres, om en eftersøgning uden samtykke fra det uledsagede barn er ”i barnets interesse”, hvis ikke det bliver det uledsagede barns repræsentant, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og bemærkningerne til lovforslaget punkt 3.2.2.”

Svar:

Lovforslaget indebærer en udvidelse af den gældende ordning om eftersøgning af forældre til uledsagede mindreårige asylansøgere, således at ordningen omfatter alle uledsagede mindreårige.

 

Udlændingeservice forventer at placere opgaven i ét kontor, uanset om det uledsagede barn har søgt om asyl eller ej. Herved sikres det, at sagsbehandlingsekspertisen er samlet ét sted.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelsen den 3. maj 2007 af spørgsmål nr. 4 og 5, hvoraf det blandt andet fremgår, at alle oplysninger i sagen, herunder oplysninger fra barnet, vil indgå ved spørgsmålet om eftersøgning af forældrene.