Dato:	3. maj 2007
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2007/4000-83
	Sagsbeh.:	MMI

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 ad L 197 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 26. april 2007.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes uddybe, hvad der nærmere ligger i kriteriet ”hvis udlændingen samarbejder om en forberedt udsendelse” i forbindelse med afgørelsen om op til 100 dages refleksionsperiode, herunder uddybe hvilke krav, der vil blive stillet til de pågældendes medvirken og hvad følgerne vil være, hvis den pågældende f.eks. efter 99 dage fortryder sit tilsagn om samarbejde.”

Svar:

Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse om refleksionsperioden i § 33, stk. 14, af bemærkningerne hertil og af høringsnotatet, som er sendt til Integrationsudvalget den 10. april 2007 (UUI bilag 2 ad L 197), kan en udrejsefrist på op til 100 dage gives, hvis den pågældende samarbejder om en forberedt hjemsendelse, eller hvis særlige grunde taler derfor, f.eks. hvis den pågældende skal vidne mod bagmænd.

 

At den pågældende samarbejder om en forberedt hjemsendelse er altså i sig selv nok til en refleksionsperiode på 100 dage. Det er ikke en betingelse, at den pågældende samarbejder med politiet om opklaringen.

 

At udlændingen skal samarbejde om en forberedt hjemsendelse betyder, at udlændingen skal tage imod de forskellige tilbud om hjælp, som tilbydes, herunder blandt andet om muligt medvirke til at give oplysninger, der kan etablere de nødvendige kontakter i hjemlandet. 

 

Udlændingeservice skal i den enkelte sag foretage en konkret vurdering af, om udlændingen samarbejder om denne del af hjemsendelsen. I denne vurdering indgår oplysninger fra de personer, som har direkte kontakt med de pågældende udlændinge, navnlig personer hos de NGO’er, der skal tilrettelægge hjemsendelsen. Hovedelementerne i denne vurdering vil være, om den pågældende tager imod de forskellige tilbud om hjælp, og om muligt medvirker til at give oplysninger, der kan hjælpe med at etablere de nødvendige kontakter i hjemlandet. 

 

Det er endvidere en forudsætning for at fastsætte en udrejsefrist på op til 100 dage, at udlændingen underskriver nødvendige ansøgninger om rejsedokumenter m.v. Vurderingen heraf svarer til den vurdering, der skal foretages ved afgørelser efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 10, nr. 2. Efter denne bestemmelse skal Udlændingeservice normalt træffe afgørelse om, at der ikke skal udbetales kontante ydelser eller ikke udbetales tillægsydelse til udlændinge i udsendelsesposition, der ikke medvirker til udrejsen.

 

Udrejsefristen kan ikke overstige 100 dage. Hvis en udlænding, som ikke har villet samarbejde om sin hjemsendelse, efter f.eks. 25 dage ønsker at medvirke hertil, fastsættes en udrejsefrist på 75 dage.  

 

Hvis en udlænding inden for fristen på 100 dage ophører med at samarbejde om hjemsendelsen, skal der fastsættes en ny udrejsefrist. Udrejsefristen fastsættes til straks, hvis fristen på 30 dage er udløbet. I andre tilfælde fastsættes en udrejsefrist til det tidspunkt, hvor 30 dages fristen udløber.