Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 

I forbindelse med behandlingen af (L 196) Forslag til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 16. maj 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 11:

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. maj 2007 fra Landsforeningen Ligeværd, jf. L 196 - bilag 17.”

 

Svar:

Det fremgår af lovforslaget, at der i ungdomsuddannelsen kan indgå elementer, der blandt andet leveres af efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Der kan herunder være tale om elementer af ordinære forløb på husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

 

Ved ordinære forløb forstås den almindelige undervisningsvirksomhed, som den pågældende institution er godkendt til at udbyde for elever uden særlige behov. Når elever med særlige behov deltager i ordinære forløb, betyder det, at de deltager sammen med andre elever uden disse særlige behov.

 

Ændringsforslagets § 01, stk. 5, præciserer, at uddannelse for elever, der som led i deres ungdomsuddannelse indgår i ordinære forløb på husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse finansieres efter de gældende bestemmelser i lovgivningen for den pågældende aktivitet.

 

Er eleverne omfattet af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven), vil det være kommunen, der finansierer uddannelseselementet. Betalingsloven blev gennemført som led i en finansieringsomlægning, der skulle sikre, at der er parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar for de persongrupper, der er omfattet af loven. Den aktiverende myndighed bliver herved ansporet til at se på relevansen af en uddannelse eller aktivitet frem for på, hvem der afholder udgiften hertil.

 

Ved lov nr. 564 af 9. juni 2006 blev finansieringsomlægningen med virkning fra 1. januar 2007 udvidet med personer under revalidering. Denne omlægning havde til formål at sikre forenkling og parallelitet, idet kommunerne fremover skal betale for uddannelse i forbindelse med revalidering på samme måde, som de hidtil havde betalt for de øvrige driftsudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.

 

Fra bemærkningerne til lovforslaget (L 203, der er fremsat af beskæftigelsesministeren den 29. marts 2006, fremgår følgende:

 

”Dette lovforslag udmønter den del af aftalen om ”Flere i arbejde” fra efteråret 2002 - indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti - som omhandler gennemførelse af en finansieringsomlægning af kommunernes udgifter til uddannelse i forbindelse med revalidering. Kommunerne skal finansiere disse udgifter med statslig refusion på 50 pct. på samme måde, som de finansierer øvrige driftsudgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.”

 

Fra ministerierne, herunder Undervisningsministeriet, overførtes bevillinger til kommunerne til kompensation for merudgiften for kommunerne.

 

I forhold til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov vil betalingsloven forventeligt alene omfatte en lille del af målgruppen i form af revalidender og forrevalidender.

 

Jeg skal i denne forbindelse understrege, at betalingsloven ikke forhindrer, at den omhandlede gruppe af unge kan deltage i ordinære forløb på frie kostskoler m.v. som led i ungdomsuddannelsen, men den fastlægger alene, at kommunerne skal betale herfor efter bestemmelserne i denne lov, dvs. hvis der er tale om forrevalidender, revalidender eller ikke-forsikrede ledige.

 

Det er forudsat i det økonomiske beregningsgrundlag bag L 196, at uddannelsen fuldt ud finansieres af kommunen. Det gælder således også for ordinær uddannelsesaktivitet på institutioner under Undervisningsministeriet for den del af målgruppen, der er omfattet af betalingsloven.

 

For efterskolernes vedkommende kan der ikke blive tale om deltagelse i ordinære forløb, idet efterskolerne ikke kan udbyde undervisning på ungdomsuddannelsesniveau som ordinære forløb. På efterskolerne bliver der som præciseret i ændringsforslaget (§ 01, stk. 1, nr. 1) derfor kun tale om kommunalt finansierede særlige forløb, herunder afklaringsforløb og supplerende undervisningstilbud for unge.

 

Jeg vil også gøre opmærksom på, at L 196 sikrer de unge et relevant uddannelsesforløb i overensstemmelse med deres ønsker og mål. Hvis kommunernes tilbud er utilfredsstillende, kan den unge klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder