Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

Finansministeren

J.nr.: 73-12

Endeligt svar på Det Politisk-Økonomiske Udvalgs spørgsmål nr. 1 ad L 186 af 30. marts 2007

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2007 fra Forsikring og Pension vedrørende forslag til ændring af L 186, jf. L 186 – bilag 3.

Svar:

Jeg noterer med tilfredshed, at Forsikring og Pension modtager den foreslåede ændring af lov om offentlige betalinger klart positivt, som et eksempel på, hvordan danske virksomheder og den offentlige sektor kan arbejde sammen om at skabe administrative lettelser for virksomheder og borgere på en gang gennem digitalisering. I den forbindelse tager jeg til efterretning, at Forsikring og Pension udtrykker tilfredshed med den valgte betalingsmodel, med regeringens vilje til at løse juridiske komplikationer samt med den fart med hvilken det er lykkes at gennemføre initiativet.

Med venlig hilsen

Thor Pedersen