ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

1. maj 2007

 

Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 21 af 27. april 2007 fra Folketingets Boligudvalg vedrørende forslaget til lov om ændring af byggeloven, lov om almene boliger m.v. og lov om bygnings- og boligregistrering. (Byggeskadeforsikring) (L 177).

 

 

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. april 2007 fra Forbrugerrådet, jf. L 177 - bilag 7.

 

Svar:

Forbrugerrådet fremfører i brevet af 27. april 2007, at lovforslaget ikke stiller krav om byggeskadeforsikring i de tilfælde, hvor forbrugeren erhverver en grund og dernæst henvender sig til et typehusfirma for at få opført et hus på grunden. 

 

Jeg kan oplyse om, at jeg agter at stille ændringsforslag om, hvilke byggerier der skal være omfattet af kravet om byggeskadeforsikringen. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 1.

 

Desuden finder Forbrugerrådet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis byggeskadeforsikringen er primær i forhold til andre forsikringer.

 

Jeg kan oplyse om, at jeg agter at stille ændringsforslag om, at byggeskadeforsikringen skal være primær. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 8.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk