18. april 2007
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 2 (L 174), vedr. forslag til lov om ændring af arkivloven, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 11. april 2007.
Spørgsmål nr. 2
(L 174), vedr. forslag til lov om ændring af arkivloven
Skrivelse af 11. april 2007
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 2:
"Mener ministeren, jf. § 1, pkt. 4, at der er en begrundelse for, at oplysninger skal være hemmelige i 60 Ã¥r, og vil ministeren uddybe?â€
Svar:
Jeg går ud fra, at der i spørgsmålet henvises til den foreslåede ændring i arkivlovens § 27 (jf. lovforslagets § 1, pkt. 5).
Jeg vil gerne indledningsvis fastslå, at der i lovforslaget kun er tale om en konsekvensrettelse i arkivlovens § 27 som følge af, at § 26 ophæves.
Hensigten med arkivlovens § 27 er, at myndighederne i konkrete tilfælde har mulighed for at aftale en længere frist på op til 60 år for dokumenter, der indeholder fortrolige oplysninger. Det forudsættes, at der er tale om væsentlige hensyn til nødvendig beskyttelse af fx statens sikkerhed, udenrigspolitiske interesser, beskyttelse af vidner samt beskyttelse af privates eller det offentliges økonomiske interesser. I helt særlige tilfælde kan der efter § 27, stk. 2 fastsættes længere frister end 60 år, men i så fald skal spørgsmålet forelægges kulturministeren.
Muligheden for at kunne aftale særlige frister i konkrete sager anser jeg fortsat for at være relevant, og har derfor ikke i denne sammenhæng foreslået nogen indholdsmæssige ændringer i § 27. Spørgsmålet har da heller ikke været problematiseret i hverken lovovervågningen eller i høringsprocessen.
Â
Jeg kan i øvrigt nævne, at der i praksis kun er få sager, hvor myndighederne beder om fristforlængelse. I Tilgængelighedsudvalgets årlige beretning er det altid nævnt, hvis der det pågældende år har været sager om særlige fristforlængelser. Af udvalgets seneste beretning for 2005, oversendt til Kulturudvalget, har der fx ikke været sager om fristforlængelser. Af rigsarkivarens foreløbige rapport om tilgængelighedspraksis for 2006 fremgår det, at der har været en fristforlængelse for så vidt angår Dan Lynge sagen. Derudover er der fastsat en række særlige frister for dele af Udenrigsministeriets arkiv i forbindelse med ministeriets aflevering af deres arkivenheder fra 1973-1988 af arkivet. Udenrigsministeriet har dog fjernet en række af de særlige frister, som de ved tidligere afleveringer har fastsat for arkivperioderne 1909-1945 og 1945-1972.
For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at der, selvom der er aftalt fristforlængelse i en given sag efter § 27, er mulighed for at søge om adgang til disse sager. F.eks. modtog Statens Arkiver i 2005 49 ansøgninger om adgang til arkivenheder, hvor der var fastsat en særlig frist. Kun 4 af disse ansøgninger blev ikke imødekommet. Se i øvrigt den vedlagte oversigt, som omtales i mit svar på spørgsmål 1.