Folketingets Socialudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 20. april 2007

                                


Folketingets Socialudvalg har i skrivelse af 2. april 2007 (ad L 170) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 52:

 

Spørgsmål nr. 52:

”Hvordan vil ministeren sikre, at bestemmelsen om sprogvurderinger og evalueringer i dagtilbud ikke fører til, at børns identitet vedvarende problematiseres, herunder bedes ministeren oplyse, hvor grænsen for at eksaminere vores små børn går?”

 

Svar:

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at børn får den bedst mulige start på livet. Et aldersvarende sprog er ikke alene en vigtig forudsætning for at kunne modtage undervisning senere i barnets liv, men også afgørende i forhold til at kunne indgå i sociale relationer med andre børn og voksne.

 

Sprogvurderingen skal fungere som et redskab, der kan hjælpe det pædagogiske personale i arbejdet med børnenes sproglige udvikling. Sprogvurderingerne skal bidrage til at skabe en læringsdifferentieret indsats med fokus på børnenes kompetencer. Herved kan der tidligt sættes ind med øget opmærksomhed og støtte til de børn, som har behov for noget ekstra for at udvikle deres sprog.

 

Det skal understreges, at det ikke er tanken med sprogvurderingen, at børn skal ’skoles’ eller eksamineres i dagtilbuddene. Der lægges derimod op til, at sprogvurderingen skal foregå som en integreret delaktivitet i børnenes hverdag, så børnene oplever vurderingen som en leg.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                       

 

    /Charlotte Meibom