Folketingets Socialudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 20. april 2007

                                


Folketingets Socialudvalg har i skrivelse af  2. april 2007 (ad L 170) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 34:

 

Spørgsmål nr. 34:

”Hvordan vil ministeren sikre, at daginstitutionernes pædagogiske viden og kompetence i forhold til sprogvurderingerne inddrages i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af arbejdet med sprogvurderinger?”

 

Svar:

Efter lovforslaget er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at tilbyde alle 3-årige børn en sprogvurdering samt at udarbejde en plan for kommunens mål og rammer for sprogvurderingerne samt den sprogunderstøttende pædagogiske indsats i kommunen.

 

Det er min opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at kompetencen til at fastsætte mål og rammer er placeret hos kommunalbestyrelsen. Dette bidrager til, at der skabes sammenhæng i den sprogunderstøttende indsats, der samlet set foregår i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvor sprogvurderingen konkret skal finde. Sprogvurderingen kan således både foregå i dagtilbuddet, hjemmet eller andet sted afhængig af, om barnet passes i dagtilbud, privat eller i hjemmet.

 

Det er dog hensigten, at den konkrete tilrettelæggelse og udførelse af sprogvurderingerne, såfremt de foretages i dagtilbuddene, integreres i tilbuddet som led i det daglige pædagogiske arbejde. Sprogvurderinger skal være et ekstra redskab, der bidrager til at understøtte det pædagogiske arbejde med barnet. I forslaget er der ligeledes lagt op til, at tilrettelæggelsen af inddragelsen af forældrene delegeres til lederen af dagtilbuddet.

 

Endvidere bliver der med forslaget udviklet materiale, som kommunerne kan anvende til at opfylde forpligtelsen i forhold til sprogvurdering og opfølgning.

 

Efter min opfattelse skaber lovforslaget således netop rammerne for, at den pædagogiske viden og kompetence inddrages i arbejdet og tilrettelæggelsen af arbejdet med sprogvurderinger.

 

Kommunalbestyrelsen må i øvrigt generelt selv tilrettelægge, hvordan den vil udnytte fagmedarbejderes viden og ekspertise i udførelsen af sine opgaver.

 

 

 

Carina Christensen

 

 

                                                                                                         /Charlotte Meibom