Dato:

27. november 2006

Kontor:

Udlændingelovskontoret

J.nr.:

2006/4099-68

Sagsbeh.:

LEJ

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 ad L 17 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. november 2006.

 

Spørgsmål:

”Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne rent faktisk sørger for at give den relevante vejledning om de mulige opholdsretlige konsekvenser af en ansøgning om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven (ud over at ministeriet vil udarbejde en vejledning til kommunerne om den nærmere forståelse af det nye forsørgelseskrav)?”

Svar:

I fremtidige sager vil Udlændingeservice skrive i opholdstilladelsen, at tilladelsen er betinget af, at ansøgeren og den herboende person ikke får hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

 

Parterne får således fra starten at vide, hvilke konsekvenser modtagelse af hjælp efter aktivloven og integrationsloven kan have.  

 

Det er forudsat i lovforslaget, at kommunerne vejleder om de mulige opholdsretlige konsekvenser, hvis ansøgeren og den herboende ansøger om offentlige ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Integrationsministeriet har ikke instruktionsbeføjelse over for de kommunale sagsbehandlere, og derfor vil ministeriet udarbejde en vejledning til kommunerne om den nærmere forståelse af det nye forsørgelseskrav.

 

Udlændingemyndighederne stÃ¥r – hvis der mÃ¥tte opstÃ¥ behov herfor – herudover naturligvis altid til rÃ¥dighed med hensyn til at afklare tvivlsspørgsmÃ¥l og yde yderligere vejledning til kommunerne. Â