Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 22. maj 2007	(Alm.del.)

 

Spørgsmål nr. 15:

 

I forlængelse af svar på spørgsmål 7 bedes ministeren redegøre for, hvorfor han ikke mener, det er relevant for Folketinget før lovens vedtagelse at gøre sig bekendt med statens advokat, Kammeradvokatens, responsum om, hvorvidt denne sag kan føre til, at staten bliver erstatningspligtig, eventuelt i fortrolig form, men således at Folketinget før lovens vedtagelse har mulighed for at foretage en reel vurdering af lovens mulige konsekvenser (jf. en lignende sag om Christiania-loven).

 

Svar:

 

Som jeg anførte i min foreløbige besvarelse af spørgsmålet den 15. maj 2007, har jeg til brug for besvarelsen anmodet Justitsministeriet og Finansministeriet om bidrag til besvarelsen. Justitsministeriet og Finansministeriet har i den forbindelse afgivet følgende samlede bidrag:

 

”Vedrørende den sag om Christiania-loven, som der henvises til i spørgsmålet, bemærkes, at hovedkonklusionerne og uddrag af faktuelle forhold i Kammeradvokatens notat af 7. november 2003 vedrørende Christiania blev sendt til Forsvarsudvalget til orientering. Den øvrige del af Kammeradvokatens notat, som indeholdt analyser og beskrivelser, der ville være af betydning for en mulig retssag, blev derimod ikke udleveret, jf. herved forsvarsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 93 og 102 i samme sag.

 

Som nærmere begrundet i besvarelsen af spørgsmål 7 vedrørende lovforslaget om radiokommunikation finder Rigspolitiet og Økonomistyrelsen af tilsvarende årsager ikke, at det ønskede responsum i den foreliggende sag bør udleveres til Folketinget. Der er herved lagt afgørende vægt på, at det i givet fald vil bryde den fortrolighed, der må være mellem staten og statens advokat, herunder ikke mindst i en situation, hvor der som tidligere nævnt verserer en retssag vedrørende udbudsforretningens lovlighed.

 

Det kan dog oplyses, jf. også besvarelsen af spørgsmål 1 vedrørende lovforslaget, at Økonomistyrelsen og Kammeradvokaten, ved forberedelsen af udbudet af det landsdækkende radiokommunikationsnet, foretog en grundig gennemgang af sagen vedrørende den tidligere udstedelse af frekvensbånd til nød– og beredskabskommunikation. Denne gennemgang førte til den konklusion, at staten ikke er forpligtet til at indgå kontrakt med indehaveren af det tidligere udbudte frekvensbånd.”