Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) (L 166), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. maj 2007.
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) (L 166):
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11/5-07 fra Forsikring & Pension vedr. L 166, jf. L 166 – bilag 6.â€
Svar:
Forsikring & Pension spørger i brevet af 11. maj 2007 til konsekvensen af de foreslåede ændringer af forsikringsaftaleloven, jf. lovforslagets § 2, for så vidt angår aftalte anmeldelsesfrister.
Der gælder for krav, der er grundede i forsikringsaftalen, i dag kortere forældelsesfrister end efter dansk rets almindelige forældelsesregler. Således forældes krav, der er grundede i forsikringsaftalen, 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid, jf. forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1.
Forsikringsaftalelovens § 30 regulerer muligheden for at indgå aftale om kortere forældelsesfrister end de frister, der gælder efter forsikringsaftalelovens § 29.
Ifølge § 30, stk. 2, kan en aftale om, at selskabet skal være fri for ansvar, hvis krav i anledning af en forsikringsbegivenhed ikke fremsættes over for selskabet inden en vis frist, ikke gøres gældende over for den, der fremsætter sådant krav inden 3 måneder efter, at denne har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet.
Udgangspunktet er således, at der kan indgås aftale om en anmeldelsesfrist, som er kortere end den 2-årige frist, der er fastlagt ved forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1. Anmeldelsesfristen vil have den konsekvens, at forsikringstageren eller den sikrede mister sit krav, hvis det ikke anmeldes til selskabet inden for fristen. Fristen må ikke være kortere end 3 måneder.
Forsikring & Pension oplyser i sit brev, at en række forsikringsselskaber i forhold til krav i anledning af midlertidig uarbejdsdygtighed eller varigt tab af erhvervsevne indgår aftale om, at kravet skal anmeldes inden 1 år efter det tidspunkt, hvor forsikringstager eller sikrede har fået kundskab om de omstændigheder, der begrunder kravet. Rejses kravet efter anmeldelsesfristens udløb, kan der først kræves ydelser fra anmeldelsestidspunktet. Forsikring & Pension ønsker, at muligheden for at indgå sådanne aftaler opretholdes.
Forslaget til ændring af forsikringsaftaleloven vil indebære, at krav i anledning af forsikringsaftaler forældes efter lovgivningens almindelige forældelsesregler, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 1). Der vil herefter for sådanne krav gælde en almindelig forældelsesfrist på 3 år kombineret med en absolut frist på 10 år, der dog ved krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade samt ved krav om erstatning ved miljøskade er på 30 år.
Endvidere foreslås, at de almindelige forældelsesfrister som udgangspunkt ikke ved forudgående aftale skal kunne fraviges ved forbrugerforsikring til skade for forsikringstager eller sikrede, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 6, 1. pkt.). Samtidig foreslås forsikringsaftalelovens § 30 ophævet.
Forslaget indebærer således, at der ved forbrugerforsikring som udgangspunkt ikke længere vil kunne aftales anmeldelsesfrister, som er kortere end 3 år.
Det er derfor korrekt, at forslaget i visse tilfælde vil medføre, at forsikringstagerne får en længere frist end i dag til at anmelde en skade over for forsikringsselskabet. Denne ændring er begrundet i hensynet til beskyttelse af forbrugerne. Endvidere vil en forældelsesfrist på 3 år efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed ikke medføre nogen nævneværdig forøgelse af risikoen for, at sagens udfald påvirkes af bevisvanskeligheder.
Forslaget om ændring af forsikringsaftalelovens forældelsesregler bygger på et forslag fra Justitsministeriets udvalg om revision af forsikringsaftaleloven, jf. betænkning nr. 1423/2002 om forsikringsaftaleloven, og der var i udvalget enighed om forslaget om at gøre forældelsesreglerne ufravigelige i forbrugerforhold på forsikringsområdet, jf. betænkningens side 364 og 368. Forsikring & Pension var repræsenteret i udvalget.
Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med, at det ved det samtidig fremsatte forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165) tilsvarende foreslås, at de almindelige forældelsesregler i forbrugerforhold som udgangspunkt ikke ved forudgående aftale skal kunne fraviges til skade for en fordringshaver, der er forbruger, jf. § 26, stk. 2, i forslaget til ny forældelseslov. Dette bør efter Justitsministeriets opfattelse også gælde på forsikringsområdet.
Det foreslås dog, at det kan aftales, at en forsikring alene dækker skader anmeldt inden for en nærmere angivet frist efter forsikringens ophør. Fristen må ikke være kortere end 6 måneder, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 (forslag til forsikringsaftalelovens § 29, stk. 6, 2. og 3. pkt.). Denne undtagelse vil alene finde anvendelse i tilfælde, hvor forsikringen ophører, og ikke i løbende forsikringsforhold.
Baggrunden for dette forslag er, at forsikringsselskaberne efter Justitsministeriets opfattelse bør have mulighed for i forbindelse med afviklingen af en forsikringsaftale at kunne afslutte sine mellemværender med forsikringstageren inden for en vis kortere periode.