Besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) (L 165).
Spørgsmål:
â€Hvorfor finder ministeren for sÃ¥ vidt angÃ¥r den foreslÃ¥ede forældelsesfrist vedrørende personskader det tilfredsstillende, at reglen â€i langt de fleste tilfælde vil tilgodese hensynet til skadelidte pÃ¥ tilstrækkelig mÃ¥deâ€?â€
Svar:
Ved lovforslagets § 3, stk. 3, nr. 1, foreslÃ¥s en absolut forældelsesfrist pÃ¥ 30 Ã¥r efter den skadevoldende handlings ophør for fordringer pÃ¥ erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade. Forslaget er udformet i overensstemmelse med anbefalingen fra et flertal i Forældelsesudvalget, der om den foreslÃ¥ede 30-Ã¥rige frist bl.a. anfører, at â€en frist af denne længde vil i langt de fleste tilfælde tilgodese hensynet til skadelidte pÃ¥ tilstrækkelig mÃ¥deâ€, jf. betænkning nr. 1460/2005 om revision af forældelseslovgivningen, side 124.
Ved forældelse mister en fordringshaver sin ret til at kræve opfyldelse af en i øvrigt berettiget fordring. Forældelsesregler indebærer således i almindelighed, at fordringshaveres krav, herunder skadelidtes erstatningskrav mod en skadevolder, kan fortabes.
For sÃ¥ vidt angÃ¥r skadelidtes krav pÃ¥ erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade er det Justitsministeriets opfattelse, at hensynet til skadelidte bør veje særligt tungt. Af hensyn til skyldneren og mhp. at undgÃ¥ procesførelse om meget gamle mellemværender, der ofte vil give anledning til betydelig bevistvivl, bør der dog efter Justitsministeriets opfattelse være et tidspunkt, hvor krav som følge af den skadevoldende handling anses for endeligt forældet. I overensstemmelse med anbefalingen fra Forældelsesudvalgets flertal har JustitsÂministeriet derfor for sÃ¥danne krav foreslÃ¥et en særlig lang, men samtidig absolut, forældelsesfrist pÃ¥ 30 Ã¥r efter den skadevoldende handlings ophør.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 af 26. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.