Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. maj 2007 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 28 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162):
         â€Hvordan vil ministeren tilsikre, at videooptagelserne kun ses i et sagligt øjemed? Herunder bedes ministeren oplyse, hvilken saglig adkomst i lovens forstand for eksempel en butiksindehaver kan tænkes at have til systematisk eller i udpluk at gennemse videooptagelser.
         Kan ministeren bekræfte, at der i Tyskland anvendes en teknik, hvor indehaveren ikke har en sÃ¥dan adgang, og hvor man dels krypterer samtlige optagelser, dels ved hjælp af logning tilsikrer muligheden for kontrol med sagligheden af anvendelsen?â€
Svar:
1. Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til ny bestemmelse i persondatalovens § 1, stk. 7), at persondataloven vil gælde enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 26 til lovforslaget indebærer bestemmelsen bl.a., at den gældende bestemmelse i persondatalovens § 5, stk. 2, der ikke foreslås ændret, vil omfatte enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Persondatalovens § 5, stk. 2, fastsætter, at indsamling af oplysninger kun må ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være i strid med disse formål.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning vil være omfattet af persondatalovens §§ 41 og 42 om behandlingssikkerhed. Det følger af lovens § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Som det fremgår, følger det udtrykkeligt af lovforslaget, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal være saglig.
2. Kravet om saglighed i persondataloven kan efter Justitsministeriets opfattelse eksempelvis være opfyldt, hvis en butiksindehaver, som konstaterer, at vedkommendes forretningsvinduer er blevet knust, gennemser relevante optagelser fra forretningens tv-overvågning for at sikre sig, at de optagelser, der i givet fald videregives til politiet, omhandler hærværksforholdet.
Et andet eksempel kan være, at en butiksansat bliver overfaldet, og butiksindehaveren dernæst gennemser den relevante optagelse fra forretningens tv-overvågning for at sikre sig, at de optagelser, der videregives til politiet, omhandler overfaldet. Her vil kravet om, at optagelserne kun kan gennemses, hvis det er sagligt, efter Justitsministeriets opfattelse også være opfyldt.
3. Hvis en butiksindehaver eller dennes ansatte gennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at det har et sagligt formål, vil der være tale om en behandling i strid med persondataloven. Overtrædelsen af persondataloven vil kunne straffes, idet overtrædelse af bl.a. bestemmelserne i persondatalovens § 5, stk. 2, om saglighed, og § 41, stk. 3, om datasikkerhed, er strafsanktioneret, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1.
4. Om Datatilsynets tilsyn og kompetence til at foretage inspektion af lokaler, hvor der sker behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvÃ¥gning, henvises til lovforslagets pkt. 3.2.7. og 7.5. samt Justitsministeriets besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 3 til lovforslaget. Â
5. Med hensyn til den del af spørgsmålet, der vedrører tyske forhold, kan det oplyses, at Justitsministeriet ikke umiddelbart er nærmere bekendt med spørgsmål om anvendelse af kryptering og logning i Tyskland.