Folketingets Kirkeudvalg |
|
Kirkeministeriet Telefon 3392 3390 Dokument nr. 327303 Dato: 8. maj 2007
|
Kirkeudvalget har ved brev af 3. maj 2007 bedt om kirkeministerens besvarelse af spørgsmål 4 vedrørende L 160, Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende stiftsbidrag m.v.).
â€Vil ministeren fremsætte ændringsforslag, der retter op pÃ¥ dette, sÃ¥ biskopperne er med til at forvalte stiftsbidragetâ€.
Svar:
Jeg har under min besvarelse af Kirkeudvalgets spørgsmål 3 redegjort for, hvorfor strukturarbejdsgruppen i sin betænkning har foreslået, at stiftsudvalget vedrørende økonomi skal udskrive det bindende stiftsbidrag.
Det er denne betænkning, som har dannet grundlag for lovforslaget – og bÃ¥de betænkningen og lovforslaget har gennemgÃ¥et en grundig høringsproces. PÃ¥ denne baggrund finder jeg ikke, det vil være rigtigt, hvis jeg pÃ¥ dette grundlag fremsætter et ændringsforslag som det nævnte.Â
Jeg er dog enig i, at der godt kan argumenteres for, at biskoppen bør være medlem af stiftsudvalget vedrørende økonomi ligesom provsten også er medlem af provstiudvalget. I de igangværende forsøg med stiftsråd er biskoppen i alle tilfælde medlem af stiftsrådet.
Såfremt Kirkeudvalget fremsætter ønske om en ændring af lovforslaget, vil jeg naturligvis fremsætte et ændringsforslag i overensstemmelse hermed.
Bertel Haarder
/
Lise-Lotte Gümoes