Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 67 (L 140) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. februar 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 67 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 19. februar2007 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (L 140)

 

 

Spørgsmål 67

 

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. februar fra Danske Studerendes Fællesråd, jf. L 140 - bilag 3.

 

Svar

 

Med den nye bestemmelse i § 18 a får de studerende mulighed for at klage til et ankenævn over et studienævns faglige afgørelse om merit. Der er kun tale om tilfælde, hvor den studerende har fået helt eller delvist afslag på meritoverførsel af studienævnet. Forslaget giver således den studerende en ekstra mulighed for at få efterprøvet, om studienævnet har truffet en fagligt korrekt afgørelse ved behandlingen af sagen. Med de nye ankenævn bliver der lagt stor vægt på de studerendes retssikkerhed i overensstemmelse med den danske forvaltningstradition.

 

Det er udgangspunktet, at studienævnet træffer korrekte faglige afgørelser i dag. Det er vigtigt at sikre, at der bliver givet merit i alle situationer, hvor kvaliteten og den faglige sammenhæng mellem uddannelserne er i orden. Forslaget skal således medvirke til at sikre fleksibilitet og mobilitet for den enkelte studerende mellem de forskellige universiteter. Hvis studienævnet træffer afgørelser, som er fagligt korrekte i første instans, så er der ikke noget problem. Med forslaget får den studerende en ekstra sikkerhed for, at beståede fag ikke skal tages om, medmindre der er en faglig og saglig begrundelse herfor. Dette skal sikre, at der ikke er unødvendige barrierer, som berører studiemobiliteten.

 

Det har været målet at finde en smidig ankenævnsordning, som er enkel og let at administrere for universiteterne, men som samtidig tilgodeser den enkelte studerendes behov for at få prøvet den faglige vurdering i sagen. Det er bl.a. hensigten, at den studerende skal have en forholdsvis hurtig afklaring i sådanne sager, så vedkommende kan få overblik over, hvilke fag vedkommende mangler at gennemføre under uddannelsen. Herved får den studerende bedre mulighed for at tilrettelægge sit uddannelsesforløb på en hensigtsmæssig måde.

 

Ankenævnet består derfor kun af to personer, som begge er videnskabelige medarbejdere med faglig indsigt i de relevante fag og uddannelser. Det beror således på en misforståelse, at rektor skal være formand for ankenævnet. Dette er ikke tilfældet. Rektor får kun ansvaret for at nedsætte ankenævnet, men skal ikke deltage i behandlingen af sagerne. Derimod fører rektor på sædvanlig vis legalitetskontrol og får således ansvar for at sikre, at ankenævnet administrerer inden for lovgivningens rammer, herunder i overensstemmelse med forvaltningsloven. Rektor vil kunne delegere opgavevaretagelsen, fx til dekanen eller institutlederen, efter de almindelige regler om delegation inden for ledelseshierarkiet.

 

Det er således vanskeligt at forstå den bekymring, som de studerende giver udtryk for, idet ankenævnet ikke vil skulle underkende studienævnets afgørelser, medmindre den pågældende studerende er utilfreds med, at der ikke gives merit i den konkrete situation.