L 135 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

(Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-01-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 23-02-2007
Betænkning afgivet 10-05-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-05-2007
3. behandlet, vedtaget 29-05-2007
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Lovens formål er at forbedre indsatsen over for de mest udsatte børn, unge og familier. Loven består af tre dele, der hver især udmønter en del af satspuljeaftalen for 2007. For det første indebærer loven, at der i højere grad kan sættes ind med hjælp til vordende forældre, som er i en udsat situation. For det andet forbedres mulighederne for at fastholde gravide stofmisbrugere i behandling under graviditeten. Endelig indføres en klar ret for børn og unge til selv at medbringe en bisidder til møder med kommunen. Reglerne om bisidder til børn og unge revideres i folketingsåret 2008-09.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 1 (EL).