J.nr. SNS-401-00603

 

 

  

Den 10. april 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 ad L 131 - forslag til lov om nationalparker  stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

 

 

Spørgsmål 13

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. marts 2007 fra Aage V. Jensens Fonde, jf. L 131 - bilag 9.

 

 

Svar   

 

Som det fremgår af lovforslaget (§ 12, stk. 2), sammensættes nationalparkfondens bestyrelse ikke kun af medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten, men også af 1-2 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra nationalparkrådet.

 

Det er nationalparkrådet, der beslutter, hvilke af rådets medlemmer, der skal indstilles til bestyrelsen. Som det fremgår af lovforslaget (§ 16, stk. 3) kan disse medlemmer godt være enkeltpersoner (sagkyndige).

 

Det er bestyrelsen, der sammensætter nationalparkrådet.  Efter § 16 udpeges medlemmerne efter indstilling fra erhvervsliv, foreninger og organisationer, og der kan også udpeges særlig sagkyndige medlemmer. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har det klart været hensigten, at der også kan udpeges interesserede, uorganiserede borgere som medlemmer.

 

For at understrege dette, vil jeg foreslå en præcisering af § 16, stk. 3, ved at indsætte et ”m.v.” efter ”udpeges særligt sagkyndige medlemmer”.

 

Til spørgsmålet om overdragelse af arealer, som nationalparkfondene har erhvervet og gennemført naturprojekter på, kan jeg henvise til mit svar på spørgsmål 3. Svaret indeholder min kommentar til den henvendelse fra Friluftsrådet, som Aage V. Jensens Fonde henviser til.

 

For så vidt angår det anførte om ”frivillig tvang” må jeg gentage, at nationalparkbestyrelserne kun kan betjene sig af frivillige virkemidler til gennemførelse af nationalparkplanen. De myndigheder, der administrerer anden lovgivning, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, kan ikke afslå tilladelser med henvisning til, at en ejendom er beliggende i en nationalpark.

 

Men som jeg nævnte under førstebehandlingen af lovforslaget, bliver anden lovgivning ikke sat ud af kraft i nationalparker. Fredningsmyndigheder, kommuner og staten kan fortsat med hjemmel i anden lovgivning og de formål, som anden lovgivning tjener, gennemføre fredninger og naturforvaltningsprojekter m.v., men ikke til realisering af en nationalparkplan.