ØKONOMI- OG

ERHVERVSMINISTEREN

 

 

12. marts 2007

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.  33 92 33 50

Fax 33 12 37 78

[email protected]

www.oem.dk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 5 stillet af Udvalget for Færøske Forhold den 27. februar 2007.

 

Spørgsmål 5:

”Hvilke investeringer har den danske stat foretaget i lufthavnsfaciliteterne i Færøerne de seneste 20 år? ”

 

Svar:

Jeg har bedt Transport- og Energiministeriet om en udtalelse.

 

Transport- og Energiministeriet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

 

”at Statens Luftfartsvæsen ikke har mulighed for at opgøre de samlede anlægsudgifter afholdt af den danske stat på Vágar Lufthavn de seneste 20 år, da der ikke foreligger regnskabsdata for hele perioden, hvorfor svaret alene indeholder de samlede anlægsudgifter for perioden fra 1996 og frem til 2006. Derudover er det regnskabsteknisk muligt at oplyse om større investeringer med lange afskrivningsperioder foretaget før 1996. Det drejer sig især om f. eks. bygninger, baneanlæg og tekniske anlæg.

 

I perioden fra 1996 til 2006 er der anvendt 29,7 mio. kr. til anlægsinvesteringer på Vágar Lufthavn.

 

./.

 
Vedlagte bilag indeholder de foretagne anlægsinvesteringer fordelt på år.

 

I perioden før 1996 er der foretaget følgende større anlægsinvesteringer på lufthavnen:

 

Anlægsudgifter i forhold til baneanlægget (1975 til 1981) 33, 6 mio. kr.

Udvidelse af terminalbygningen (1984) 25,6 mio. kr.

Slidlag på banen (1992) 6,8 mio. kr.

Udgifter til brandbiler, snerydningsmateriel, mv. (1994 og 1995) 3,1 mio. kr.

Udgifter til garage og lagerbygninger (1989 til 1993) 3,9 mio. kr.

 

Disse udgifter til større projekter, som udgør 73 mio. kr., er kun en del af de samlede anlægsudgifter i perioden, idet det formodes, at der også i perioden er foretaget anlægsinvesteringer med en kortere levetid, som derfor ikke længere fremgår af SLV’s opgørelse af anlægsbeholdningerne på Vágar Lufthavn.”