Folketingets Uddannelsesudvalg
I forbindelse med behandlingen af (L 12) Forslag til Lov om ændring af statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Ophævelse af revisionsbestemmelse om tillæg til uddannelsessøgende med varig funktionsnedsættelse i videregående uddannelse) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 13. november stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
â€Hvor mange penge er der sparet pÃ¥ revalideringsydelse efter indførelsen af SU-tillægget til studerende med handicap samt dobbelt SU til enlige forsørgere, og hvornÃ¥r forventer ministeren at indkalde SU-forligskredsen til drøftelse om anvendelse af denne besparelse?â€
Svar:
Lovforslaget omhandler spørgsmålet om ophævelse af revisionsbestemmelsen om tillæg til uddannelsessøgende med varige funktionsnedsættelser i de videregående uddannelser.
Det er alene i bemærkningerne til lovforslaget i forbindelse med tillæg til enlige forsørgere forudsat, at forligskredsen skal indkaldes til drøftelse om udmøntning af en eventuel besparelse. Et eventuelt nettoprovenu i forbindelse med tillæg til enlige forsørgere vedrører således ikke behandlingen af denne lov. Ministeriet er imidlertid ved at afklare beregningsgrundlaget for ordningen for de enlige forsørgere. Jeg er ikke i stand til at oplyse en dato for, hvornår vi forventer at kunne inddrage forligskredsen, men jeg vender tilbage hertil, så snart det er muligt.
Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.