BILAG 1 |
|
Forslag til akkrediteringskriterier for universitetsuddannelser
Grundlaget for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af universitære bachelor-, master- og kandidatuddannelser er - de af videnskabsministeren fastsatte - kriterier for akkreditering af universitetsuddannelser. Kriterierne udgør de standarder, som uddannelsernes kvalitet og relevans skal vurderes på baggrund af, og som universiteterne skal dokumentere, at uddannelserne opfylder.
Akkrediteringskriterierne for vurdering af universitetsuddannelsers er opdelt i fire kriterie-søjler, som tilsammen afspejler en universitetsuddannelses kvalitet og relevans. De fire kriteriesøjler er:
· behov for uddannelsen på arbejdsmarkedets,
· forskningsbaseret uddannelse (forskningshøjden)
· uddannelsens organisering og tilrettelæggelse (uddannelsesdybden)
· hvad kan de studerende efter endt uddannelse (uddannelseseffekten).
Kriteriesøjle I Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet
Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Ved akkreditering af nye uddannelser:
· Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagergrupper for kommende dimittender.
· Institutionen skal ved en arbejdsmarkedsanalyse dokumentere, at der er behov for uddannelsen (dvs. det læringsudbytte de studerende opnår efter endt uddannelse), og at relevante aftagere har været involveret i udviklingen af uddannelsen.
· Institutionen skal - i de tilfælde hvor det er relevant - redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser og godtgøre, at der er behov for en ny uddannelse inden for området.
Ved akkreditering af eksisterende uddannelser:
· Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere og alumne med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans.
Ved akkreditering af eksisterende uddannelser:
Ved akkreditering af nye uddannelser:
Kriteriesøjle II Forskningsbaseret uddannelse (forskningshøjden)
Kriterium 3: Uddannelsen er tilrettelagt som en forskningsbaseret uddannelse.
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø
· Uddannelsen er forankret i et aktivt forskningsmiljø, og undervisningen er tilrettelagt af aktive forskere.
· De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Involveringen af aktive forskere i undervisningen kan variere for forskellige fagområder og uddannelsesniveauer, men må aldrig bringe det forskningsbaserede element i undervisningen i fare.
· Forskningsmiljøet bag uddannelsen skal deltage aktivt i internationalt samarbejde inden for fagområder med relevans for uddannelsen.
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø.
· Institutionen skal dokumentere, at det til uddannelsen hørende forskningsmiljø er af høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer.
· Uddannelsen er forankret i et læringsmiljø, der - for de fagomrÃ¥der hvor det er relevant - samarbejder med praksisfeltet.Â
· Uddannelsen er tilrettelagt således, de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø.
* Det faglige sekretariat skal foretage en kontrol af om uddannelsen lever op til centralt fastsatte regler vedr. adgang og optag, uddannelsesstruktur, eksamen og censur.
· Underviserne er i stand til på kvalificeret vis at sikre realiseringen af uddannelsens indhold, undervisningsformer/pædagogik og tilrettelæggelse.
Kriterium 8: Infrastrukturen skal være tilpasset uddannelsen
· Uddannelsens fysiske forhold og den øvrige infrastruktur er tilpasset uddannelsen og antallet af studerende
Kriterium 9: Studie- og erhvervsvejledning
· Studievejledning samt studieinformation til de studerende skal understøtte de studerendes progression på uddannelsen.
· Erhvervsvejledningen skal gennem hele uddannelsesforløbet understøtte de studerendes overgang til arbejdsmarkedet.
Kriterium 11: Uddannelsens faglige profil
· Uddannelsens faglige profil og læringsudbytte skal korrespondere med tilsvarende uddannelser nationalt og internationalt inden for fagområdet.
· Der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel (emneområde) uddannelsen giver ret til.
· Fastsatte mål for uddannelsens læringsudbytte lever op til den relevante kompetenceprofil (bachelor, kandidat eller master) i den danske udgave af den europæiske kvalifikationsnøgle.
Kriterium 12: Sammenhæng mellem mål for uddannelsens læringsudbytte og uddannelsens indhold
Kriterium 13: Sammenhæng mellem mål for uddannelsens læringsudbytte, uddannelsens indhold og evalueringsformer