Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fisker |
Den 31. januar 2007 Sagsnr.: 5641
|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fisker har ved skrivelse af 22. januar 2007 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 3 ad L 102.
Spørgsmål nr. 3 ad L 102:
â€Vil ministeren beskrive udviklingen i allokeringen af landdistriktsmidler til natur og miljø i det kommende landdistriktsprogram sammenlignet med midlerne til natur og miljø i den hidtidige landdistriktsprogramperiode?â€
Endeligt svar:
I nedenstående tabel er opstillet tal for støtte udbetalt til natur og miljøforanstaltninger i landdistriktsprogrammet 2000-2006 samt de forventede udbetalinger for 2007 og 2008 som dels vedrører udbetalinger fra tilsagn om tilskud ydet i perioden 2000-2006, dels udbetalinger fra tilsagn om tilskud som forventes ydet i 2007 og 2008, således at tallene er sammenlignelige.
Tallene omfatter ordninger, som i det nye program vil ligge inden for programmets akse 2, dvs. ø-støtte, økologitilskud/miljøbetinget tilskud (MB), tilskud til omlægning til økologi, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), vådområder, lægivende og biotopforbedrende plantninger, braklagte randzoner samt skovordningerne.
Ud over disse ordninger har en række af de øvrige af programmernes ordninger en positiv effekt på natur og miljø, idet forbedring af miljøet indgår som en målsætning blandt flere i ordningerne. Særligt har programmernes udviklings- og innovationsordninger som en hovedmålsætning at bidrage til forbedring af miljøforholdene i fødevareproduktionen. I det nye program vil de lokale aktionsgrupper tillige kunne prioritere natur- og miljøforbedrende projekter i deres lokale aktionsplaner.
Udbetalinger af tilskud til natur og miljø 2000-2006, samt forventede udbetalinger 2007-2008 (mio. kr.)
2000 |
2001 |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
Total 2000-2006 |
Gennemsnit pr. år |
2007 (skøn) |
2008 (skøn) |
399 |
356 |
522 |
398 |
355 |
356 |
528 |
2913 |
416 |
422 |
534 |
Til tabellen skal det bemærkes, at tal for 2000-2006 er opgjort pr. FEOGA-regnskabsår (16/10-15/10). Der forekommer udsving mellem enkelte år som følge af en forrykkelse af udbetalingstidspunktet for de forskellige ordninger, således er der eksempelvis i 2006 fremrykket udbetalinger, som normalt ville falde efter 16/10 med henblik på fuldt ud at udnytte den finansielle EU-ramme i den gamle programperiodes sidste år.
Tal for 2007 og 2008 er de forventede udbetalinger dels fra tilsagn ydet i perioden 2000-2006 (hhv. 360 og 410 mio. kr.), dels fra tilsagn som forventes ydet i 2007 og 2008, hvor der på finansloven er afsat 308 mio. kr. i hvert af årene, og som i gennemsnit udbetales over 5 år, svarende til ca. 62 mio. kr. årligt.
Hans Chr. Schmidt
/ Mikkel Stage