Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

København, den 9. februar 2007

Sagsnr.:  5641

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 7. februar 2007 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 12 ad L 102.

 

Spørgsmål 12 ad L 102:

”Vil ministeren garantere, at der er midler til alle økologer, som ansøger om MB-tilskud i 2007 og 2008, uanset om der er ledige midler i Landdistriktspuljen?”

Endeligt svar:

Indledningsvis henvises til min besvarelse af spørgsmål S 1551, som jeg afgav den 22. december 2006, samt til mine bemærkninger under Folketingets førstebehandling af forslaget til landdistriktslov L 102 den 19. januar 2007.

 

Såfremt det ved ansøgningsrunderne i 2007 og 2008 viser sig, at det ikke er muligt at imødekomme ansøgningerne til MB og omlægning til økologi inden for den afsatte ramme, vil jeg vurdere mulighederne for at overføre midler fra andre dele af landdistriktsprogrammet. Såfremt det ikke skulle være muligt at finde tilstrækkelige midler inden for landdistriktsprogrammets finansielle ramme, vil jeg være rede til at undersøge muligheden for at finde de nødvendige yderligere midler udenfor programmet. Under alle omstændigheder vil en sådan udvidelse af den afsatte ramme til MB og omlægningsstøtte skulle forhandles med de parter, der står bag aftalen om udmøntningen af landdistriktsaftalen.

 

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

                                                                                                        /Ulla Heiden