Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4 af 12. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven og forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.) (L 101)

 

Spørgsmål:

 

          ”Der bedes oplyst den nøjagtige afgrænsning af begrebet stedbarn i boafgiftslovens § 1, stk. 1, litra a. Omfatter stedbarn kun særbørn af afdødes ægtefælle, eller omfatter det også særbørn af afdødes tidligere ægtefælle, f.eks. hvor ægteskabet er opløst, eller ægtefællen er afgået ved døden?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst følgende:

 

”Afdødes stedbørn er afdødes ægtefælles særbørn. Stedbørn ligestilles med egne børn, og en afdød, fraskilt eller frasepareret ægtefælles børn forbliver således afdødes stedbørn, når de én gang har været det.”