Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 vedrørende forslag til Arvelov (L 100)<DOCUMENT_START>, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. maj 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Anne Kristine Axelsson

 


Spørgsmål nr. 28 vedrørende forslag til Arvelov (L 100) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren være indstillet på at lade loven være omfattet af lovovervågning for så vidt angår de situationer, hvor en ægtefælle opretter testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælles arv forringes?”

 

Svar:

 

Forslaget til ny arvelov indebærer samlet set en betydelig styrkelse af den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling. Det foreslås bl.a., at ægtefællens legale arv forhøjes fra 1/3 til ½ af boet i tilfælde, hvor arveladeren efterlader sig livsarvinger.

 

Samtidig foreslås det, at ægtefællens tvangsarv nedsættes fra ½ til ¼ af den legale arvelod.

 

Forslaget om nedsættelse af ægtefællens tvangsarv skal ses på baggrund af, at ægtefællens ret til tvangsarv formentlig kun har praktisk betydning i meget få tilfælde, fordi ægtefæller som hovedregel vil ønske at begunstige hinanden i et testamente.

 

En ægtefælle, der ikke ønsker, at den anden ægtefælle skal arve den pågældende, vil som udgangspunkt blive separeret eller skilt og derved bringe den gensidige arveret, herunder tvangsarveretten til ophør.

 

En begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven kan imidlertid være et hensigtsmæssigt led i f.eks. et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed til en livsarving.

 

Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor ægtefællen af andre – herunder mindre lødige - grunde ved testamente begrænser den anden ægtefælles arv til tvangsarven.

 

Der kan derfor være grund til at være opmærksom på, om adgangen til at begrænse ægtefællens arv til tvangsarven udnyttes på en måde og i et omfang, som indebærer en generel forringelse af ægtefællens retsstilling,

 

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør iværksættes lovovervågning af de nye regler om ægtefællens tvangsarveret.

 

Lovovervågningen vil blive iværksat et passende tidsrum, f.eks. 5 år, efter lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil bl.a. domstolene og Advokatrådet have grundlag for at udtale sig nærmere om reglernes anvendelse i praksis.

 

Justitsministeriet vil naturligvis orientere Retsudvalget om udfaldet af lovovervågningen.