Den næste sag på dagsordenen var:
7) Anden behandling af lovforslag nr. L 99:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af kommunale krav om mellemstatslig refusion efter EF-retten m.v.). Af socialministeren (Eva Kjer Hansen). (Fremsat 6/12 2006. Første behandling 16/1 2007. Betænkning 22/2 2007).
Der var stillet 6 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 50 stemte for, 63 imod.
Ændringsforslag nr. 3 og 5 forkastedes uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 9 stemte for, 104 imod.
Ændringsforslag nr. 4 og 6 forkastedes uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.