Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 98:
Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og søloven. (Begrænsning af virksomheders strafansvar, gensidig anerkendelse af dispachører m.v.). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 6/12 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

I Venstre er vi meget glade for, at det går rigtig godt for dansk søfart i de her år. Den samlede tonnage stiger, beskæftigelsen - også dansk beskæftigelse - i rederierne er i stigning, og rederierhvervet står for en ganske betragtelig indsejling af valutaindtjening. Vi har også gennem tiderne med brede flertal her i Folketinget etableret nogle gode rammevilkår for vores rederierhverv. Jeg tænker her på DIS-ordningen, og jeg tænker på den særlige tonnageskatteordning. Det er ordninger, som er med til at sikre dansk rederivirksomhed og søfartserhvervet en konkurrenceposition internationalt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at det er ordninger, som vi fra Venstres side bakker op bag, og som vi fortsat ser et stort potentiale i. Det forslag, vi her har til behandling, er måske ikke umiddelbart den største ting i verden, men den er væsentlig, og den skal ses i lyset af regeringens strategi om, at Danmark skal være førende søfartsnation i Europa. Den strategi skal være med til at sætte fokus på kvalitet inden for dansk skibsfart. Forslaget gør det muligt at opkræve betaling for de tilsyn og operationer, der foretages i forbindelse med STS-operationer - STS, Ship to Ship, olieomladninger imellem skibe i åbent vand. Der er en øget aktivitet på det område, og der er brug for mere kontrol i danske farvande. Vi hilser velkommen, at man her får mulighed for at opkræve en betaling for at føre disse skærpede tilsyn. Ligesådan bliver der mulighed for at føre tilsyn med fiskeskibe i udlandet, og der bliver mulighed for ekstraordinære auditeringer af rederier, og for, at der kan opkræves betaling for at foretage disse aktiviteter. Det synes vi også er rimeligt. Ydermere indeholder forslaget en bestemmelse om at begrænse virksomhedsansvaret i forskellige sager om arbejdsmiljø på skibe, når det alene er de ansatte, som overtræder reglerne. Det hilser vi også med tilfredshed. Det er i overensstemmelse med regeringens politik på området, og det er også noget, der er tiltrådt af rederierhvervet.

     Endelig indeholder forslaget beføjelser vedrørende besætningskontrol. For at få en mere effektiv kontrol og udnyttelse af ressourcer, gives der med forslaget hjemmel til, at Fiskeridirektoratet, når man alligevel er ude på skibene, kan indhente oplysninger om, hvilke besætningsmedlemmer der er om bord, til brug for Søfartsstyrelsens besætningskontrol.
     Endelig er der en mindre teknisk tilpasning som følge af et EF-direktiv, som indebærer, at retten til at udøve dispachørvirksomhed i Danmark ikke længere vil være forbeholdt virksomheder her i landet og beskikkede personer her i landet, men også kan udøves af dispachører fra andre EU-lande. Det er en ganske fornuftig tilretning, som vi også støtter.
     Alt i alt er det et ganske fornuftigt forslag fra økonomi- og erhvervsministeren, og det er endnu et lille skridt i retning af at give danske redere og dansk søfartserhverv rigtig gode rammevilkår, der måler sig med international standard.
     Venstre støtter forslaget.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Niels Sindal som ordfører.

Jeg vil starte med at sige, at hr. Kim Andersens indledning om det danske søfartserhverv var rørende, og jeg er meget enig. Det er jo ikke det, vi skal snakke om i dag. Men det er da rart, vi får lejlighed til at sige, at det går godt, og det gør det, og det støtter vi i Socialdemokratiet. Og vi er også med langt hen ad vejen.
     I dag drejer det sig faktisk om tre love, og man kan så synes, at det er godt at pakke dem sammen til én beslutning eller én behandling, og dermed tro, at Folketingets effektivitet øges af den grund. Det kan måske være, at det efterlader en seriøs behandling af noget af det, og det er sådan set det, der er min opgave i dag, nemlig at sige, at jeg har et punkt, som jeg ikke kan støtte. Disse lovændringer bærer på et område præg af, at de er skabt i land og ikke ude om bord på skibene. Og vi har allerede hørt hr. Kim Andersen sige, at det her er en opfølgning på det, man vedtog sidste år om arbejdsmiljø. For så vidt angår den lov, der omhandler sikkerhed til søs og gebyrer, er vi helt enige. Opsynet med STS-operationerne, altså omladning af olie i danske farvande, skal selvfølgelig øges, og der skal kunne tages betaling. Det, vi vedtager nu, er, at der kan tages betaling, men vi vedtager ikke, at antallet af kontrolbesøg eller overvågning øges. Det kunne man måske ønske. Ydermere kunne man måske ønske VVM-redegørelser over, hvor der kan omlades osv. i danske farvande. Syn af fiskeskibe og undersøgelser af rederier, der ikke har ordentlige forhold, er vi helt med på. Fint, det støtter vi. Men § 32, stk. 10, er straks noget andet. For der har regeringen et ønske om at begrænse virksomhedsansvaret lig med den lov, der sidste år blev vedtaget, for så vidt angår virksomhed til lands. Det var jo meget charmerende, men jeg vil godt her slå til lyd for, at det er helt andre forhold, der gør sig gældende. Man kan ikke bare sige, at nu må vi også have det til søs. Det kan godt være, at rederierne synes, det er en god idé, men netop ministeriets argumentation peger sådan set på, at man ikke skal ændre det. Og der er flere grunde. Der er mange sprog om bord i dag på skibene. Sikkerhedsbesætningen er lille, det vil sige, at de, der er fast ansat på »Estelle Mærsk«, er 16 mand, og så har man et operatørgæng ved siden af, så man er ca. 26 mand, men det er kun de 16, der er en del af sikkerhedsbesætningen. Alle om bord skal følge arbejdsmiljøloven, og det skal de instrueres om. Hvem har ansvaret for det? Det har skipperen. Hvis der er en ansat fra et firma, der reparerer noget om bord på et skib og kommer til skade, så er det skipperens ansvar. Nu forsøger man altså at få vedtaget en lov, der siger, at hvis manden ikke har brugt høreværn eller ikke har brugt personlige værnemidler eller ikke har brugt forskellige redskaber til at hænge fra nede i tankene og gøre rent osv., så er det et personligt ansvar. Men man skal være opmærksom på, at vi her er til søs, så en ulykke til søs får ofte indflydelse på de andre om bord, også passagerer for den sags skyld, så det er ikke så let bare at sige, at det er det samme. Man er langt fra havn, og ofte arbejder man alene, fordi der ikke er så mange om bord. Det er ikke særlig beskyttende at være sig selv, og vi har netop den overskrift, at Danmark skal være førende med vores ISM-koder, vores ISPS-koder, vores manualer for, hvordan dagligdagen skal foregår. Det er jo derfor, vi har en god søfart, hvilket hr. Kim Andersen var inde på. Det er jo derfor, vi klarer os godt. Så hvis vi giver køb nøjagtig her, begynder vi at slække. Det er jo her, ulykkerne opstår. Ulykker om bord på et skib gør, at man, som hr. Kim Andersen sagde, øger auditeringen i rederierne. Vi giver her muligheden for, at antallet af ulykker kan stige.

     Man kan sige: Hvad gør man så? Hvis jeg skulle bruge et sømandsudtryk kunne det være, at de søfolk, der ikke kan indordne sig under at blive irettesat, må gå planken ud, eller mere humant, de må afmønstre i næste havn.
     Der skal være et virksomhedsansvar. Og som maskinmestrene skriver: Når man har ret til lede, har man også pligt til at lede rigtigt. Derfor kan vi ikke støtte den del af lovforslaget. Resten af lovforslaget i forhold til sømandsloven og søloven har vi ingen problemer med. Men nøjagtig § 32, stk. 10, kan vi under ingen omstændigheder støtte. Uagtet hvad man har gennemført til lands, er dette rigtig dumt, når de er ude på havet, for det er helt andre forhold, der gør sig gældende.

Der er ikke nogen, der har meldt sig med korte bemærkninger. Derimod er det fru Colette Brix, der nu som ordfører kommer herop.

Det er i fuld overensstemmelse med Dansk Folkepartis politik, at disse regelændringer nu udvides til at omfatte søfartsområdet, endog i en noget strammere form. Det er helt rimeligt, at rederier, der har gjort alt, hvad de kan for at sikre et godt arbejdsmiljø, ikke holdes ansvarlige.
     De foreslåede justeringer af gebyrreglerne finder vi også fornuftige, således at staten kan få dækket sine omkostninger ved kontrol af STS - ship-to-ship - af olie, kontrol af fiskeriskibe i udlandet og øget kontrol med rederier, der har været genstand for gentagne uregelmæssigheder.
     Dansk Folkeparti og undertegnede som ordfører fremhæver gerne betydningen af en ensartet, rimelig og ikkeadministrativt belastende virksomhedskontrol. Derfor støtter vi initiativet om, at fiskerikontrollen fremover kan indhente de besætningsoplysninger, der er nødvendige for Søfartsstyrelsens besætningskontrol. Vi mener, at initiativet vil være til gavn for både myndigheder og brugere.
     De sidste ændringer om gensidig anerkendelse af dispachører har vi ikke nogen bemærkninger til.
     Vi støtter forslaget.

Hr. Niels Sindal for en kort bemærkning til fru Brix.

Vil det sige, at fru Colette Brix har fuld tillid til, at søfolkene om bord på rejse fra Panama til Japan, arbejdende alene ude på dækket, med fire-fem sprog om bord er i stand til, også når de skifter besætning indimellem, at leve op til, at en juridisk person på et eller andet tidspunkt har instrueret dem?

Vi må da regne med, at de mennesker, der får et ansvar for at give nogle informationer videre til andre dele af besætningen, også kan leve op til de krav, der er. Alt andet ville være helt ejendommeligt. Så kunne vi jo slet ikke lave noget lovforslag på det her område. Så jeg regner da med, at hvis man giver nogle folk et ansvar, er det, fordi man mener, at de mennesker kan leve op til det ansvar, de får. Ellers bliver det næsten umuligt, vil jeg sige til hr. Sindal.

Jamen ansvaret påhviler jo arbejdslederen. Og med det, vi vedtager nu, uddelegerer vi ansvaret til den ansatte, og med det meget komplekse arbejde, der er om bord, og med det antal ulykker, vi kender til ude til søs, er det så ikke at fraskrive sig muligheden for at sikre en høj standard på danske skibe, når man siger: Fra nu af er det for øvrigt den enkeltes eget ansvar?

Sådan har jeg ikke set det, altså at det nu bare lige bliver delt ud og bliver til den enkeltes ansvar. Jeg er fuldstændig sikker på, at der gøres alt, hvad man kan fra den pågældende virksomheds side med hensyn til arbejdsmiljø, for, at udstyret er i orden, at alt er up to date. Som der også står her i forslaget, skal man næsten have gjort en ekstra del rigtig, rigtig godt for at kunne blive friholdt for ansvaret.

     Jeg synes i hvert fald ikke, der ligger nogen ting her, som jeg hæfter mig ved at jeg skal være meget rædselsslagen for. Jeg bliver nødt til at tro på det, for ellers bliver det svært at lave lovgivning herinde. Jeg må tro på, at de mennesker, der har ansvaret, også kan administrere ansvaret.

Tak til fru Colette L. Brix som ordfører. Vi går videre til hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

I Det Konservative Folkeparti glæder vi os på linje med de øvrige ordførere selvfølgelig også over, at det går godt for dansk søfart, og vi er fulde af fortrøstning med hensyn til ambitionen om, at Danmark skal være Europas førende søfartsnation. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Vi støtter også samtlige dele i dette lovforslag. Jeg har noteret mig hr. Niels Sindals bekymringer. Jeg mener, at redere selvfølgelig skal godtgøre, at de har gjort alt, hvad der er nødvendigt for, at arbejdsmiljøet er både sikkert og sundt, men at der så også ligger et ansvar hos medarbejderne til at leve op til de ting. Det er, uanset om vi befinder os til havs eller på land. Jeg mener, at ansvaret - hvis man skal definere det - må være det samme. Jeg er da lydhør over for hr. Niels Sindal, og under udvalgsarbejdet er vi da selvfølgelig også villige til at høre på Socialdemokratiets argumenter i den sag. Men grundlæggende mener jeg, at et ansvar er et ansvar, uanset om det er til havs eller til lands. Hvis arbejdsgiver har gjort alt for at sikre et sikkert, sundt arbejdsmiljø, så er der selvfølgelig også et ansvar hos den enkelte medarbejder. Så skal jeg på vegne af hr. Poul Erik Christensen meddele, at Det Radikale Venstre også støtter dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere, så det er ministeren, værsgo.

Jeg vil gerne sige tak for den positive modtagelse, som lovforslaget generelt har fået. Ministeren er også meget, meget tilfreds med dansk søfart og den vækst, vi ser. Jeg glæder mig jo over, at den søfartspolitik, der udmøntes her via Folketinget, ofte sker med meget, meget brede forlig.
     Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens handlingsplan »Danmark som Europas førende søfartsnation«, som sætter fokus på kvalitet i dansk skibsfart. Og i forlængelse heraf skaber lovforslaget mulighed for en skærpet kontrolindsats på en række områder, alt sammen med det sigte at fremme kvalitetsskibsfart og højne sikkerheden til søs. Lovforslaget giver således bedre mulighed for at sætte ind over for de rederier, hvor der efter ulykker eller tilbageholdelser er tegn på mangler i rederiets sikkerhedssystem.
     Vi har i den seneste tid været vidne til en mængde olieomladninger i danske farvande, de såkaldte STS-operationer. Omladningerne hænger jo sammen med den stigende eksport af russisk olie, som føres ud igennem de danske stræder og udgør en potentiel risiko for miljøet. Jeg mener derfor, det er væsentligt, at vi med lovforslaget får skabt mulighed for en øget kontrol med de operatører, som forestår operationerne.
     Som det også fremgår af regeringsgrundlaget »Nye mål«, finder regeringen ikke, at arbejdsgiverne, der har gjort alt, hvad der er muligt, for at sikre et sikkert og også et sundt arbejdsmiljø, skal straffes, hvis medarbejderne alligevel overtræder reglerne. På den baggrund indeholder lovforslaget jo altså bestemmelser om en begrænsning af arbejdsgiveransvaret i sager om arbejdsmiljø på skibe, og de foreslåede regler er altså udformet under hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende til søs, og i overensstemmelse med målene om kvalitetsskibsfart i handlingsplanen »Danmark som Europas førende søfartsnation«.
     Lovforslaget indeholder også hjemmel til, at Fiskeridirektoratet, når man alligevel er om bord ude på skibene, kan indsamle oplysninger om besætningens identitet til brug for Søfartsstyrelsens besætningskontrol. På den måde udnytter vi jo de offentlige ressourcer bedre, samtidig med at vi kan effektivisere kontrollen.
     Jeg ser frem til udvalgets velvillige behandling af forslaget og svarer naturligvis gerne på eventuelle opklarende spørgsmål.

Jeg vil starte med at sige, at jeg er enig med ministeren i stort set firs procent af, hvad der er sagt, så jeg skal ikke gentage det. Jeg har alligevel den ene bekymring, som jeg har nævnt fra talerstolen, nemlig at vi, når vi taler om Danmark som førende søfartsnation, så slækker på noget sikkerhed, sikkerhed, der fungerer anderledes ude på havet end på land, som vedtaget sidste år.
     Min bekymring går på den sprogforbistring, vi kender,
f.eks. med lodseri osv. og med den instruktion, der foregår, når nogle besætningsmedlemmer afmønstrer og andre påmønstrer; den instruktion, som man skal sikre, bliver bedst, når arbejdslederen ved, at det er arbejdslederens, skipperens og rederiets ansvar, at en eventuel udlænding om bord er sikker på, at sådan gør vi. Jeg mener, det svækker Danmark som søfartsnation, at vi ændrer det her. Ministeren bør venligst kommentere det, jeg fortæller lige nu, i forhold til, hvad der foregår på søen, ikke i forhold til, hvad vi vedtog sidste år.

Jeg tror, vi er meget enige i, at det med at arbejde på søen, er anderledes og forskelligt i forhold til de regler, der er
i land, og det er også årsagen til, at vi faktisk ikke er gået hele vejen, som vi gjorde på landsiden, når vi taler om arbejdsmiljø og objektivt ansvar. Jeg mener faktisk, at det, når rederne skal kunne dokumentere, at de har gjort alt, alene drejer sig om sømandens sikkerhed. Det kan jo være, at man har instrueret besætningen, at man ved opslag og uddannelse osv. har gjort sit. Hvis sømanden så ikke tager hjelmen på og det går galt, og hvis det alene er hans egen sikkerhed, det gælder, hvorfor skal man så straffe rederen for det? Det er sådan set det, der adskiller parterne i den her sag. Jeg har noteret mig, at Socialdemokratiet går ind for firs procent af det, der står i lovforslaget. Men jeg mener, at det her er til gavn for dansk søfart, og jeg mener ikke, vi får problemer med sikkerheden til søs på baggrund af det her.

Hr. Niels Sindal for anden og sidste bemærkning.

Ja, undskyld jeg bliver lidt teknisk, men hvis vi nu har en sømand, en udlænding, der påmønstrer i fremmed havn, hvor der er 2 timer til, man skal sejle, og alle har travlt om bord, så skal den sømand jo i virkeligheden instrueres i skibets sikkerhedsregler. Det ved vi jo godt ikke sker.
     Hvis den sømand på vej ud af havnen, og til lodsen er gået fra borde, påfører sig selv eller andre en skade, hvis er så ansvaret? Hvis det ikke skal være rederens, hvis skal det så være?

Jeg vil gerne sige til hr. Niels Sindal, at det selvfølgelig bør være en vurdering: Er den pågældende sømand blevet instrueret ordentligt i det her? Har rederiet gjort alt, hvad der skal til? Hvis man så har det - det er jo en vurdering, men det vil jeg da gerne uddybe under udvalgsbehandlingen af det her spørgsmål - altså hvis man har instrueret og har gjort, hvad man skulle, så siger man: O.k., har rederiet gjort det, så skal rederiet ikke have en bøde, hvis sømanden ikke hører efter og påfører sig selv en skade.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.