Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 96) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) har

Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 22. marts 2007 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 16:

” Der har været rejst et ønske om, at jobcentrene også skal kunne beskæftige sig med EGU, fordi målgruppen udvides til 25-30 år. Undervisningsministeren har tidligere tilkendegivet, at Undervisningsministeriet vil spørge Beskæftigelsesministeriet om dette. Vil ministeren give en tilbagemelding på dette spørgsmål til udvalget?”

 

Svar:

Undervisningsministeriet drøfter fortsat med Arbejdsmarkedsstyrelsen spørgsmålet om, hvilke kommunale opgaver kommunen i jobcentret kan eller bør kunne varetage med hensyn til erhvervsgrunduddannelse for den del af målgruppen, som er unge 25 – 30-årige.

 

En eventuel ændring af reglerne om opgaverne for kommunen i jobcentret vil dog næppe kunne gennemføres ved en ændring af L 96, da lovforslaget ikke i forvejen omfatter dette emne.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder