EGU  i Hovedstadsregionen

UU-København , Korsgade 30, 2200 København N

          28.11.06

 

 

Til Undervisningsministeren og Folketingets Uddannelsesudvalg

 

 

                                                                                      

Høring angående Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.m. og lov om produktionsskoler.

 

EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen er meget forundrede over den meget begrænsede foreslåede lovændring.  Det var forventet, at regeringen på baggrund af en anerkendelse af EGU som et vigtigt instrument i regeringens mål om at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ville foretage et gennemgribende serviceeftersyn af erhvervsgrund-uddannelsen. Forventninger om en ny forstærket rolle for EGU er ligeledes kommet til udtryk i undervisningsministeriets arbejdsudvalg angående flere unge i uddannelse, samt i regeringens globaliserings-, velstands- og velfærdsdiskussioner.

 

EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen har ud fra den foreslåede lovændring angående egu følgende kommentarer:
1. § 1, stk. 2 (målgruppe)

·        EGU bør kun tilbydes unge efter en nøje vejledning fra en UU-vejleder, der har erklæret den unge i mÃ¥lgruppen og at EGU er den p.t. bedste uddannelsesmulighed for den unge.

·        Det er betænkeligt, at mÃ¥lgruppen udvides til unge mellem 25 og 30 Ã¥r, som er uden for UU-vejledningens mÃ¥lgruppe. EGU skal fortsat være et alternativt tydeligt ungdomsuddannelses-tilbud til særlige mÃ¥lgrupper. Den bredere mÃ¥lgruppe vil skabe signalforvirring blandt unge og vanskeliggøre tilrettelæggelse af skolemoduler.
Aflønningsniveauet i EGU vil desuden være et alvorligt problem for ældre unge, selv om niveauet er højere end SU. Extrajob, som alle ældre SU-modtagere er afhængige af, er ikke foreneligt med EGU-fuldtidspraktik.

·        Jobcentrenes mulighed for at have EGU som opgaveportefølje mÃ¥ undersøges nøjere.
Målgruppen for EGU har i særlig grad brug for personlig opfølgende helhedsorienteret vejledning. Denne type vejledning har jobcentrene imidlertid ikke tradition for at udøve. Jobcentrene er i højere grad optaget af klienternes opfyldelse af betingelser.
Flere vejledningsinstanser på EGU-området er ikke formålstjenlig og vil gøre uddannelses-målet diffust for de udsatte ungegrupper.

2. § 1, stk. 5 ( udbydere)

·        Kommunerne bør have den fulde kontrol over de udbudte EGU-forløb, inklusiv godkendelse og kontrol af uddannelsesplaner af hensyn til økonomisk planlægning og samarbejde med uddannelsessteder og erhvervsliv.

·        Produktionsskolers og erhvervsskolers etablering af EGU-forløb mÃ¥ være baseret pÃ¥ samarbejdsaftaler med kommunerne.

6. § 7, stk. 3(praktikgodkendelse)

·        Erhvervsskolernes og virksomhedernes praktikpladsgodkendelse bør helt afskaffes. Virksomheder ansætter ikke EGU-elever pÃ¥ bekostning af EUD-elever.

 

 

 

Udviklingsperspektiver for EGU – set i lyset af regeringens globaliseringsplaner og program for udvikling af Velstand og Velfærd.

 

Alle unge skal i dag have en eller anden form for uddannelse for at kunne klare sig i det moderne globaliserede samfund. Alligevel formår uddannelsessystemet ikke at fastholde ca. 20 % af de unge, der derfor aldrig gennemfører en uddannelse over grundskoleniveau.

Dette problem blev erhvervsgrunduddannelsen for 12 år siden skabt til at være med til løse. Men er kun kommet til at spille en begrænset rolle.

Det er tankevækkende, at EGU har været uinteressant for de fleste uddannelsesguruer, kommuner, organisationer og erhvervsliv.

 

EGU udvikler den enkelte unges kompetencer og uddanner dem primært til de medhjælperjob, der tidligere blev varetaget af ufaglærte eller til at blive parate til start på en ordinær /særlig tilrettelagt erhvervsuddannelse.

EGU kombinerer teori og praksis på en måde, så jobperspektivet er meget nærværende, hvilket øger motivationen for at gennemføre.

EGU `s rammer og vilkår muliggør uddannelse, også for den meget uddannelsesfremmede unge, bl.a. gennem den tætte vejlederkontakt gennem hele forløbet og de særligt individuelt tilrettelagte moduler.

EGU lægger fundamentet for, at den enkelte unge bliver uddannet til at være en aktiv samfundsborger og måske også til videre uddannelse.

 

EGU skal fortsat være en selvstændig uddannelse og anerkendes som en kompetencegivende uddannelse på linje med EUD

 

EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen har følgende forslag til ændringer og præciseringer til en mere gennemgribende lovændring af erhvervsgrunduddannelse.

 

 

EGU´s uddannelses- og erhvervsstatus

Det er vigtigt, at EGU fortsat har et bredt mål og en bred målgruppe, der dækker såvel unge, der ikke er i stand til at starte på en ungdomsuddannelse umiddelbart eller senere, unge, der afbryder en ungdomsuddannelse, samt unge, for hvem EGU kan danne ramme for en delvis erhvervs-uddannelse. Vejledningselementet er afgørende forskelligt fra andre uddannelser.
EGU-forløb skal dels tjene som kvalificering til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Men EGU skal også anerkendes som en selvstændig anerkendt uddannelse til job, der i dag ikke kræver en faglig uddannelse, men hvor målgruppens personlige, social og faglige kompetencer umiddelbart er utilstrækkelige, f.eks. jobnicher, tidligere ufaglærte job, diverse medhjælperjob samt individuelt fleksibelt sammensatte jobfunktioner.

EGU skal tilføres en status og anerkendelse som en ordinær ungdomsuddannelse. Dette skal ske ved at private og offentlige arbejdsgivere opretter praktikpladser og ansætter unge med baggrund i specifikt beskrevne arbejdsfunktioner. EGU´s styrke er den individuelt tilrettelagte uddannelse i forhold til den unge og til virksomheden.

EGU skal udvikles og koordineres med de nye ideer om mesterlære, mentorordninger, særligt tilrettelagte EUD-grundforløb, nye faglige uddannelser, produktionsskolernes tættere relationer med erhvervsskoler.

 

 

MÃ¥lgruppe og visitation:

Kommunen skal til byde EGU til unge, der er i en utilfredsstillende uddannelses- og beskæftigelsessituation, og som umiddelbart mangler forudsætninger – faglige, personlige og sociale – for at gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. jf. formålet med EGU-uddannelsen.

Erhvervsgrunduddannelse blev skabt i en tid med andre uddannelsesvilkår i samfundet. Især erhvervsuddannelserne forsøger nu at favne bredere og har med de mere fleksible grundforløbs-modeller nok formået at optage flere unge fra den oprindelige EGU-målgruppes fagligt stærkere unge.

Kravet om flere unge i uddannelse medfører, at unge der ikke tidligere kom i uddannelse, nu skal gennemføre EGU. Her skal de ret hurtigt i uddannelsesforløbet forventes at kunne klare sig på en arbejdsplads på lærlingeløn. Dette er temmelig urealistisk, at arbejdsgivere vil betale fuld lærlingeløn til unge, der kan forventes mindre af.

                                                                                                            

 

Økonomi:

Budgetgarantien er et dårligt redskab til at få flere i gang, da den garantisum de EGU-aktive kommuner har skabt forsvinder i alle kommuners bloktilskud, også de EGU-passive kommuners.

Finansiering skal ske over et kommunalt taxameter til etablerede EGU-forløb.
Det kommunale taxameter skal anvendes til individuel tilrettelagt helhedsorienteret vejledning, skoleydelse, til at købe undervisning på de i loven nævnte skoleformer, også på produktionsskolerne, når det ikke er produktionsskolen, der tilrettelægger EGU-forløbet.
Dette forslag vil i højere grad ligestille finansieringsformerne mellem de i loven nævnte aktører inden for EGU: Kommunerne, produktionsskolerne og erhvervsskolerne.

Det kommunale EGU-taxameter må have en størrelse, der muliggør mindre holdstørrelser og særlige vilkår på skoleforløb i ungdomsuddannelser.

 

 

Praktik:

Med baggrund i den udvidede målgruppe er det blevet stadig vanskeligere at få virksomheder til at betale overenskomstmæssig elevløn til EGU-unge.

Det skal på samme måde som i lov om aktiv beskæftigelsespolitik være muligt at udlåne (aktivere) de unge til private virksomheder 13 uger – 26 uger med henblik på afklaring af den unges mulighed for at udføre et EGU-elevjob. Perspektivet er ansættelse som elev på EGU-kontrakt i virksomheden.

Den kommunale udgift til en overenskomstmæssig 1. års elevløn inden for området indgår som en del af taxameteret nævnt ovenfor.

Med dette forslag kunne det overvejes, at der ikke blev udbetalt kontanthjælp til unge mellem 18 og 25 år, der kun har beskæftigelsesproblemer.

Alternativt til at parallelisere med i lov om aktiv beskæftigelsespolitik kunne være at praktikfinansieringen indgik det kommunale taxameter og at AER-ordninger blev medtænkt.

 

 

Uddannelsens indhold og længde:

Den fleksible, individuelt tilrettelagte EGU med tæt vejlederkontakt til eleven under uddannelses-forløbet er skræddersyet til at være rammen om uddannelse til de mange unge, som de nuværende uddannelser ikke kan fastholde. En uddannelse med status, der anerkendes som en rigtig uddannelse og med efterfølgende jobmuligheder på ordinære lønvilkår.

En del unge i kommunerne kommer på kontanthjælp og skal aktiveres i en periode, der svarer til, at de kan opnå et kvalificerende bevis, der kvalificerer til erhvervsfunktioner, f.eks. hygiejnecertifikat, kørekort, truckcertifikat o.l. Et kort EGU-forløb tilrettelagt både med praktik og undervisning vil kunne erstatte sådanne perioder på kontanthjælp.

I stedet for at arbejde med EGU-beviser for afbrudt uddannelse, foreslås det at arbejde med beviser

for gennemførte EGU-dele også af ½ - 1 års varighed, der alle vil kunne stykkes sammen i forhold

en hel EGU uddannelse på 1½ år, hvis der er forudgående erhvervserfaring inden for området eller 2 – 3 årige forløb. Beviserne vil kunne indgå i en erfaringsopsamling i forhold til en Grundlæg-gende Voksenuddannelse og ved individuelle erhvervsuddannelser

 

 

Et helhjertet tilsagn fra kommuner, statsadministrationen og organisationerne om at afsætte en andel af deres uddannelsespladser til EGU unge kunne være en god begyndelse til at styrke EGU i det ordinære uddannelsesbillede.

 

 

 

PÃ¥ vegne af EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen

 

          Ingolf Eide, EGU/Greve Ungdomsskole

                      Christian Rosdahl, Ungdommens Uddannelsesvejledning Midt Nordsjælland

 

Torsten Pedersen, Ungdommens Uddannelsesvejledning EGU-Ballerup

                                     Jørgen Christensen, Ungdommens Uddannelsesvejledning København

                                                          Korsgade 30, 2200 København N, Tlf. 39207500, email. [email protected]