Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 2. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler

 (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod
kompetencegivende uddannelse m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4, og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2006 og var til 1. behandling den 12. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 103. Den 4. januar 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 8. januar 2007 fremsendte undervisningsministeren det endelige notat om de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra EGU i Hovedstadsregionen og Produktionsskoleforeningen.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har EGU i Hovedstadsregionen og Produktionsskoleforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

9 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå, henvendelsen fra EGU i Hovedstadsregionen og notat fra undervisningsministeren om kombinationsforløb er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at forslaget lægger op til, at produktionsskolerne og erhvervsuddannelserne skal ruste sig til den udfordring, det er at sikre, at endnu flere unge får en kompetencegivende uddannelse. Produktionsskolernes aktiviteter skal i højere grad end i dag målrettes kompetencegivende uddannelser, herunder især erhvervsuddannelserne, da der jo er en naturlig sammenhæng mellem produktionsskolernes nuværende aktiviteter og erhvervsskolesektoren.

Det samarbejde, som allerede eksisterer mange steder og fungerer udmærket, skal styrkes og udbygges. Dansk Folkeparti mener, det er rigtigt, at man i højere grad end i dag skal kunne give merit for den unges forløb på en produktionsskole, så overgangen til en kompetencegivende uddannelse bliver mere overskuelig, og så den unge kan se en mening med hele forløbet. Dansk Folkeparti bakker op, at kommunerne med forslaget bliver forpligtede til at udbyde en erhvervsgrunduddannelse til de unge, som er faldet fra en ordinær uddannelse. Produktionsskolerne udgør i dag et relevant tilbud til mange unge, der af forskellige årsager ikke passer ind i de ordinære og »normale« uddannelsestilbud. Det giver derfor god mening at bygge videre på produktionsskolernes pædagogik og erfaringer med denne målgruppe.

Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder understreget produktionsskolernes værdi, og vi har bl.a. i forbindelse med tidligere finanslovsforhandlinger afvist at afskaffe skoleydelsen, da vi mener, at ydelsen tjener et fagligt og pædagogisk formål. Dansk Folkeparti er ligeledes tilfreds med, at regeringen ikke fik held til at afskaffe ydelsen i forbindelse med velfærdsforhandlingerne, ligesom vi er tilfredse med, at den planlagte kommunalisering af produktionsskolerne, som regeringen oprindelig havde lagt op til, heller ikke er blevet til noget. Dansk Folkeparti støtter lovforslaget med de nævnte bemærkninger.

Lovforslaget om at give flere adgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) er et vigtigt forslag for Det Radikale Venstre. Egu’en giver muligheder for en gruppe af unge, som kan have store vanskeligheder ved at gennemføre anden ungdomsuddannelse, og egu’en giver bÃ¥de muligheder for dannelse og adgang til arbejdsmarkedet. Det Radikale Venstre er glad for, at det under udvalgsarbejdet er lykkedes at forenkle processen med oprettelse af praktikpladser til egu-elever, idet der ikke er særlig stor sandsynlighed for, at virksomheder finder, at der er substitution mellem de to typer praktikpladser: egu-pladser og eud-pladser. Dernæst er det vigtigt, at samarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler bliver bedre – set med den unges øjne. Det Radikale Venstre lægger vægt pÃ¥, at der kan tilrettelægges forløb, der giver ro og forudsigelighed for de unge, som har brug for det, samtidig med at de gives relevante faglige udfordringer. Der er rejst en række spørgsmÃ¥l om sammenhængen mellem kombinationsforløb/brobygning og 1/3-undervisningen. Som det fremgÃ¥r af de optrykte svar og bilag, sker der ikke nogen ændring i mulighederne for 1/3-undervisning, og der er samtidig gennemført en øget takst for 5-ugers-forløbene, som gør det muligt for skolerne at følge eleverne tættere. Det Radikale Venstre lægger i øvrigt vægt pÃ¥, at der er mulighed for at tage hensyn til den enkelte elev – det er elevens uddannelse og dannelse, der er i centrum, og lovforslaget giver forhÃ¥bentlig bedre muligheder. Til sidst udtrykker Det Radikale Venstre tilfredshed med, at undervisningsministeren har valgt at stille ændringsforslag i forlængelse af ministerens svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 15.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet stemmer ligeledes for det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 3, men vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 4 og vil hverken stemme for eller imod ændringsforslag nr. 2.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stiller sig uforstående over for indførelsen af et loft på 5 uger for kombinationsforløb, da det vil begrænse de muligheder for samarbejde med ungdomsuddannelserne, som allerede nu ligger i loven om produktionsskoler med 1/3-taxameteret. I dag kan elever med særlige behov deltage i undervisningen på ungdomsuddannelser i op til en 1/3 af tiden.

Intentionen bag regeringens lovforslag udspringer bl.a. af resultaterne af Danmarks Evalueringsinstituts rapport »Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler«, hvor en lang række allerede gennemførte samarbejdsprojekter mellem produktionsskoler og erhvervsskoler evalueres. Her viser erfaringerne tydeligt, at der for den svagere målgruppe er et behov for et længerevarende og skiftende forløb for at sikre dem en start på en ungdomsuddannelse. For de unge er der behov for en langsom start, hvor eleven løbende skifter mellem en produktionsskole og en ungdomsuddannelse og langsomt, men sikkert får tilegnet sig de færdigheder, der kræves på en ungdomsuddannelse. Dermed er man også med til at forebygge frafald senere i den unges uddannelsesforløb.

Enhedslisten stiller sig endvidere meget uforstående over for Undervisningsministeriets bemærkning i høringsresumeet af 3. januar 2007 side 3: »Grænsen på 5 uger for kombinationsforløb skyldes hensynet til at sikre, at unge, som er i stand til at følge en kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole i længere tid, ikke skal være elever på en produktionsskole, men i stedet påbegynde en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse.«

I dag er det som sagt muligt at udlægge 1/3 af produktionsskoleundervisningen til en ungdomsuddannelse for de unge, der har behov for det. Regeringens lovforslag vil begrænse de allerede i gangværende samarbejder og umuliggøre et forpligtende samarbejde om netop den svagere målgruppe. Hvis det fra regeringens side er frygten for, at et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse for en ung vil tage overhånd, er dette jo allerede sikret med 1/3-loftet, og denne sikring kan man jo blot videreføre, således at det samlede antal uger i brobygning på en ungdomsuddannelse stadig kun er 1/3, uanset hvor længe den unge er på en produktionsskole. Derfor er grænsen på 5 uger en væsentlig begrænsning af de muligheder for at tilgodese de unge, der ikke umiddelbart er klar til at begynde direkte på en ungdomsuddannelse.

Samlet set kan den eneste begrundelse for denne begrænsning være af økonomisk karakter. Det klinger hult, når en regering har som målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og den selv samme regering så ikke vil afsætte de fornødne midler til netop de sidste 5 pct. af de 95 pct.

Så hvis regeringen virkelig vil leve op til sin målsætning om 95 pct., må de, der har brug for et særligt tilrettelagt og individuelt undervisningsforløb på en produktionsskole, ikke begrænses i mulighederne for at kombinere forløb på en produktionsskole med brobygning. Hvis en ung eksempelvis har større personlige og sociale problemer, som kræver tæt opfølgning og vejledning og tid til at få brudt en »negativ cirkel«, har han/hun brug for en længere periode på en produktionsskole. Derfor kan det dog sagtens være rigtig fornuftigt sideløbende gennem kombinationsforløb på en erhvervsskole at blive bedre fagligt funderet og uddannelsesmæssigt afklaret med henblik på uddannelsesstart, når de andre problemer er løst.

Hvorfor skal en ung, der har brug for et produktionsskoleforløb i f.eks. 1 år, afskæres fra at kunne deltage på brobygningsforløb, jf. de regler, der gælder allerede? Selv om en produktionsskoleelev fagligt godt kan følge et meritgivende brobygningsforløb i mere end 5 uger, er det slet ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke hører hjemme på en produktionsskole. Det kan tværtimod være det helt rigtige, at en ung på produktionsskole hjælpes gennem flere brobygningselementer for at have optimale muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Situationen kan derfor blive, at en elev har behov for et længere produktionsskoleforløb, men at der ikke må etableres samarbejde om forløb på en erhvervsskole, hvis og når de 5 uger er brugt. Det vil være underligt, når formålet med lovændringerne er en styrket indsats til fordel for de svageste unge.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til § 1

   1) Nr. 5 affattes således:

»5. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, hvis det af praktikaftalen fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.««

[Administrativ forenkling]

   2) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 13, stk. 4, udgår », jf. dog § 5, stk. 6«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 4]

Til § 2

Af   et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF):

   3) I det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 4, ændres »5 uger« til: »32 uger«.

[Udvidelse af loftet for varigheden af kombinationsforløb]

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse EL):

   4) Efter nr. 4 indsættes:

»01. § 10, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 4-9.«

[Konsekvens af ændringen i § 1, nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en forenkling, idet en virksomhed, der ønsker at ansætte en egu-elev i praktik, ikke skal afgive en erklæring om, at praktikaftalen ikke fortrænger en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.

Ændringsforslaget muliggør, at der i den eksisterende aftaleformular til praktikaftalen medtages en tekst, hvoraf det fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Hensigten hermed er, at virksomheden i forbindelse med aftalens indgåelse gør sig overvejelser om, hvilke praktikpladsmuligheder virksomheden samlet set rummer, og på baggrund af disse overvejelser træffer sit valg om at indgå en eller flere uddannelses- eller praktikaftaler.

Den foreslåede tekst vil blive indarbejdet i den aftaleformular til praktikaftaler, der godkendes af undervisningsministeren i henhold til den gældende § 7, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 4, der ophæver § 5, stk. 6, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Til nr. 3

 

Ændringsforslaget udvider loftet for varigheden af kombinationsforløbet, således at det vil være muligt at deltage i et kombinationsforløb i op til 32 uger.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring, som samtidig indebærer regelforenkling.

Efter § 13, stk. 6, i den gældende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. yder staten et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

Efter § 10, stk. 4, i den gældende lov om produktionsskoler yder staten et særligt tilskud pr. uddannelsesplan, når produktionsskolen igangsætter forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse, der tilrettelægges af produktionsskolen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der kun kan ydes tilskud til én uddannelsesplan for den enkelte elev.

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, blev indsat i loven samtidig med, at § 1, stk. 6, blev indsat i lov om erhvervsgrunduddannelser. Denne bestemmelse angår produktionsskolernes hidtidige særlige mulighed for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for en del af målgruppen. Bestemmelsen ophæves efter forslaget i § 1, nr. 2. Herefter har erhvervsskoler og produktionsskoler samme muligheder for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, hvor mulighederne i den gældende lovgivning er forskellige.

Derved er begrundelsen for at opretholde en særlig tilskudshjemmel til produktionsskolernes arbejde med uddannelsesplanerne i forhold til den generelle hjemmel i lov om erhvervsgrunduddannelser mv. bortfaldet.

Efter ændringsforslaget vil produktionsskolernes tilskud til udarbejdelse af uddannelsesplaner, dvs. til rådgivning, vejledning og administration, blive ydet med hjemmel i lov om erhvervsgrunduddannelse mv. med en takst pr. elev. Taksten fastsættes som hidtil på de årlige finanslove. Ændringen indebærer ikke en harmonisering af de nuværende takster, der er højere for produktionsskoler end for erhvervsskoler.

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 96

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2	Henvendelse af 28/11-06 fra EGU i Hovedstadsregionen
3	Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
4	Notat med Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene
5	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Materiale fra EGU i Hovedstaden i forbindelse med foretræde for udvalget 16/1-07
7	Henvendelse af 22/1-07 fra Produktionsskoleforeningen
8	Ændringsforslag fra undervisningsministeren
9	1. udkast til betænkning
10	Forslag til produktionsskoleforløb med kombinationsforløb og anden ekstern undervisning fra S og RV
11	2. udkast til betænkning
12	Ændringsforslag fra undervisningsministeren
13	Svar til Christine Antorini (S) og Margrethe Vestager (RV) vedrørende kombinationsforløbene, fra undervisningsministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/11-06 fra EGU i Hovedstadsregionen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til forslaget om ikke at kræve en praktikerklæring, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om typer af praktikpladser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om opfølgning på ambitionerne vedrørende egu, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om et kombinationsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om kombinationstaksameteret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om meritgivende kombinationsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om kombinationsforløbets længde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om kommentar til brev fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om et eventuelt ændringsforslag vedrørende krav om oprettelse af et egu-forløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om, hvorvidt ungdomsskolen kan udbyde egu, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om kommentar til henvendelsen fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om kommentar til materiale fra EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen, herunder hvad en genindførelse af en AER-støtteordning på området vil koste, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om, hvilket måltal der er lagt til grund for lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om jobcentre, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om ministerens ret til indgriben, hvis egu-elever mod forventning skulle fortrænge uddannelsesaftaler efter eud-loven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om forbedring af produktionsskolernes muligheder for kombinationsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm., om nogle grupper stilles ringere end i forhold til den gældende lovgivning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå samt henvendelse fra EGU i Hovedstadsregionen og notat fra undervisningsministeren om kombinationsforløb

Spørgsmål 5, 7, 9, 10, 11 og 14 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RV.

Spørgsmål 18 og 19 og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Notatet af 18/4-07 fra undervisningsministeren er optrykt efter ønske fra S og RV.

Spørgsmål 13 og undervisningsministerens svar herpå samt det tilhørende bilag er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan den foreslåede »hovedregel« om, hvornår der skal være iværksat et kombinationsforløb, skal fortolkes, således at der er sikkerhed for, at det bliver en pædagogisk begrundet tolkning og ikke en økonomisk begrundet tolkning.

Svar:

Lovforslagets § 2, nr. 1, foreskriver, at der i produktionsskoleforløb på mere end tre måneder skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod.

Det betyder, at kombinationsforløb som hovedregel skal indgå, når et produktionsskoleforløb kommer til at vare mere end tre måneder. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår skolen kan planlægge aktiviteten med fornuft, og hvornår afviklingen rent praktisk kan finde sted, herunder inden udløbet af de tre måneder, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt.

I tilfælde, hvor det på forhånd kan påregnes, at et forløb vil have en varighed ud over tre måneder, betyder den foreslåede regel, at skolen skal planlægge med et relevant kombinationsforløb til afvikling på et tidspunkt, som samlet set er passende. Skolen kan dog undlade at planlægge et kombinationsforløb, hvis særlige forhold taler imod et sådant forløb.

I bemærkningerne er der nævnt to eksempler på mulige undtagelsessituationer, dels den situation, hvor deltageren efter tre måneder umiddelbart kan udsluses til en kompetencegivende uddannelse, dels den situation, hvor deltagerens perspektiv er fleksjob eller lignende, hvortil der ikke kan knyttes et meritgivende kombinationsforløb.

Produktionsskoleforløb er individuelt tilrettelagte undervisningsforløb. Når deltageren er optaget, skal skolen i samarbejde med deltageren udarbejde en skriftlig plan for forløbet. Forløbsplanen skal løbende – og mindst hver 3. måned – revideres på baggrund af afprøvning af de i planen aftalte enkeltdele, således at den i sin endelige form peger frem mod det videre forløb i forlængelse af produktionsskoleforløbet.

Afviklingen af kombinationsforløbet skal derfor ske på et tidspunkt, der er naturligt i forhold til de øvrige enkeltdele, som indgår i forløbsplanen.

Hvis deltageren efter de første tre måneder endnu er så uafklaret, at det ikke giver nogen mening at tilrettelægge et kombinationsforløb, kan vurderingen af, hvornår deltageren bør påbegynde sit kombinationsforløb udskydes, således at skolen og deltageren i fællesskab tager stilling hertil i forbindelse med den løbende revision af deltagerens forløbsplan.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til forslaget i § 1, nr. 1, at det forudsættes, at udarbejdelsen af forløbsplanen i videst muligt omfang tager højde for iværksættelse af meritgivende kombinationsforløb så tidligt som muligt i forløbet og gerne inden udløbet af de tre måneder.

Den konkrete planlægning skal alene forfølge uddannelsesfaglige hensyn, herunder særligt, at deltagerne i videst muligt omfang udsluses til kompetencegivende uddannelse med merit for det gennemførte kombinationsforløb.

Spørgsmål 7:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 2, nr. 1, at der som hovedregel skal indgå et meritgivende kombinationsforløb efter 3 måneder på produktionsskolen. I de to eksempler, der gives for at fravige hovedreglen, går det ene eksempel ud på, at unge efter 3 måneder slet ikke behøver et kombinationsforløb, hvis de er klar til en ordinær uddannelse. Det andet eksempel går ud på, at unge ikke behøver et kombinationsforløb, hvis de i stedet skal udsluses til et fleksjob eller lignende. 

 Ministeren bedes uddybe fortolkningen af disse bemærkninger, herunder redegøre for, om unddragelsesmuligheden også bruges, hvis en produktionsskole vurderer, at den unge har brug for et længere forløb end 3 måneder for at være klar til et kombinationsforløb. Samtidig bedes ministeren supplere med eksempler på, hvor produktionsskolen kan vælge anderledes efter 3 måneder?

 Til sidst bedes ministeren oplyse, hvem der i sidste ende har retten til at vurdere, hvilket forløb, der vil være det bedst mulige for den unge på produktionsskolen, for at få vedkommende gjort parat til at fortsætte i et andet uddannelsestilbud?

Svar:

De to eksempler i lovforslagets bemærkninger er udtryk for yderpunkterne af eksempler, som kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at der skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse i et produktionsskoleforløb af mere end tre måneders varighed.

Jeg kan om det første spørgsmål i spørgsmål 7 i det hele henvise til svaret på spørgsmål 5.

For så vidt angår det andet spørgsmål kan jeg oplyse, at skolen og deltageren i fællesskab - og efter en grundig vejledningsproces fra skolens side - skal nå frem til, hvilket forløb der må antages at være mest gavnligt for deltageren.

Skolen har den endelige afgørelse med hensyn til, hvad der kan skrives ind i deltagerens individuelle forløbsplan.

 Spørgsmål 9:

Ministeren bedes kommentere vedhæftede brev fra Produktionsskoleforeningen, hvor Socialdemokraterne har bedt foreningen kommentere høringsnotatet fra Undervisningsministeriet vedrørende produktionsskoledelen. Ministeren bedes herunder uddybe, hvordan det sikres, at det nye kombinationsforløbstaxameter ikke stiller produktionsskolernes økonomi ringere end det tidligere tillægstaxameter.

Svar:

Produktionsskoleforeningen mener blandt andet, at det bør overvejes at fastlægge de takster, som produktionsskolerne skal betale for kombinationsforløbene, således, at produktionsskolernes udgifter ikke er afhængige af forhold som forhandlingsevne m.m.

Hvis der viser sig konkrete tilfælde, hvor erhvervsskoler ikke tilbyder produktionsskoler rimelige samarbejdsvilkår, herunder ved at forlange højere betaling end svarende til det taxametertilskud, som staten betaler for undervisningen, vil Undervisningsministeriet pålægge institutionen at indgå i et sådant samarbejde.

Jeg henviser i øvrigt til svarene på spørgsmål 5-8.

Spørgsmål 10:

En del høringssvar peger på den manglende tydeliggørelse af, at med lovforslaget forpligtes kommunerne til at oprette egu-forløb. Vil ministeren overveje at stille et ændringsforslag, så dette tydeliggøres i selve loven?

Svar:

Den foreslåede nyformulering af lovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætter en utvivlsom kommunal forpligtelse til at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for en klart defineret gruppe af kommunens borgere.

Betydningen af den foreslåede bestemmelse er nøje forklaret i både de almindelige bemærkninger til lovforslaget og i bemærkningerne til § 1.

Jeg mener, at bestemmelsen er tilstrækkeligt klar og tydelig til, at den i givet fald vil kunne håndhæves med de almindelige retsmidler, der gælder for håndhævelse af kommunale forpligtelser.

Spørgsmål 11:

En del høringssvar udtrykker bekymring for, at ungdomsskolen ikke kan udbyde egu, hvad ungdomsskolen kan i dag. Af ministeriets høringsnotat fremgår det, at der ikke ændres ved den gældende lov. Men når det kan opfattes således, bedes ministeren overveje en tilføjelse i lovudkastets § 1, stk. 5, hvor ungdomsskolen kan nævnes, jf. følgende eksempel: »Kommunalbestyrelsen kan overlade til institutioner for erhvervsrettede uddannelser og produktionsskoler at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, eventuelt i samarbejde med andre institutioner og skoler, f.eks. ungdomsskolen.«

Svar:

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre de nuværende regler for kommunale institutioner og muligheden for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse i samarbejde med en ungdomsskole.

Lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret affattelse af lovens § 1, stk. 2, indeholder, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner.

Den gældende lov indeholder i § 3, stk. 4, en bestemmelse om, hvor skoleundervisningen kan foregå. Bestemmelsen lyder således:

»Skoleundervisningen kan foregå på institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.«

Bestemmelsen ændres ikke ved lovforslaget, og derfor kan ungdomsskoler bidrage til undervisning af elever i erhvervsgrunduddannelsen som hidtil.

Ungdomsskoler kan bidrage med undervisning som led i en erhvervsgrunduddannelse, der er tilrettelagt af kommunalbestyrelsen efter aftale med ungdomsskolen i henhold til bestemmelserne i lovens § 5, stk. 1 og 2, men ungdomsskolen kan hverken efter de gældende regler eller efter lovfor-slaget tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, hvorved der i denne lov forstås at udarbejde uddannelsesplaner, godkende praktikaftaler og indgå eller ændre aftaler med elever om uddannelsesplaner, samt varetage den samlede rådgivning og vejledning af den enkelte elev mv.

Ungdomsskolen kan tillige fortsat levere uddannelseselementer til erhvervsgrunduddannelse, som måtte være tilrettelagt af en erhvervsskole eller en produktionsskole.

Lovforslaget skal således ikke ændres for at opretholde ungdomsskolens muligheder efter loven for at bidrage til erhvervsgrunduddannelse.

Spørgsmål 13:

Vil ministeren kommentere materiale fra EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen, jf. L 96 – bilag 6, herunder hvad en genindførelse af en AER-støtteordning på området vil koste?

Svar:

Egu-koordinatorerne i Hovedstadsregionen har i materialet kommenteret lovforslaget og stillet forslag til ændringer af lovforslaget.

For så vidt angår punkterne 1-4 og 6 i bilaget kan jeg i det hele henvise til min besvarelse af spørgsmål 1, idet der i realiteten er tale om en gentagelse af indholdet af koordinatorernes uopfordrede høringssvar.

En genindførelse af den tidligere AER-tilskudsordning er ikke mulig, idet den nuværende præmiering for oprettelse af ekstra pladser bygger på AER-lønrefusionsordningen, som ikke omfatter egu, fordi egu-elever ikke får løn, men en offentligt finansieret skoleydelse under skoleundervisningen. Hvis præmieringsordningen kunne udstrækkes til at ligestille virksomheder, der har egu-elever, med virksomheder, der har erhvervsuddannelseselever, ville det medføre, at AER’s udgift til praktikpladspræmier årligt ville stige med ca. 5 mio. kr. til 2015 som følge af den forventede stigning i antallet af indgåede aftaler, jf. besvarelsen af spørgsmål 14.

Den forventede merudgift til praktikpladspræmie til virksomheder for merbeskæftigelse i egu-praktikpladser vil toppe med ca. 25 mio. kr. årligt i 2015. Merudgiften vil herefter gradvist falde og stabilisere sig på 5-10 mio. kr. årligt ved en årlig tilgang til egu på ca. 3.000 elever. Hertil må påregnes særlige administrationsudgifter, fordi ordningen ikke vil kunne administreres på basis af AER-lønrefusionsordningen, jf. ovenfor.

En fuld statslig taxameterfinansiering af erhvervsgrunduddannelsen ligger uden for rammerne af dette lovforslag. Men det må tilføjes, at staten efter de gældende regler, som ikke ændres, afholder driftsudgifterne til de uddannelseselementer i den unges uddannelsesplan, som i øvrigt er finansieret af staten, f.eks. dele af en erhvervsuddannelse.

Indførelse af regler om ulønnet praktik falder uden for lovforslagets rammer, men i det omfang kommunerne kan anvende løntilskud mv. som led i indsatsen for særligt udsatte grupper, kan sådanne ordninger eventuelt anvendes som forløber for oprettelse af en egu-uddannelsesplan for den enkelte særligt udsatte unge.

L 96 – bilag 6:

 

EGU i Hovedstadsregionen

16.01.2007

 

 

Høring angående lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

 

Foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg den 16. januar 2007

 

 

1. EGU tilbydes efter vejledning fra UU-vejleder på grundlag af uddannelsesplanen.

 

– Optagelse på EGU sker ved henvisning fra UU-vejleder. Optagelse er betinget af, at den unge hverken er under uddannelse, herunder produktionsskoleforløb, eller i beskæftigelse og ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden kompetencegivende ungdomsuddannelse.

 

2. Udvidelse af aldersgruppen til at omfatte 25-30-Ã¥rige vil skabe uklarhed.

– Skabe vanskeligheder med hensyn til deltagelse i skoleforløb på erhvervsskoler

– Give problemer for ældre unge med den relativt lave EGU-aflønning

– Jobcentrene  har ikke tradition for/kapacitet til den nødvendige helhedsorienterede, intensive EGU-vejledning og virksomhedsopfølgning.

– Ældre kan tilbydes revalideringsforløb eller jobtræningsforløb med plan om EUD-aftale efter LAB.

– Flere vejledningsordninger gør opfattelsen af EGU diffus – anerkendelse og tydelighed er vigtigt.

 

3. Oprettelse af EGU via produktionsskoler og erhvervsrettede skoler sker efter aftale med kommunalbestyrelsen.

 

– UVM’s præcisering af ny lovtekst herom hilses velkommen af EGU i hovedstadsregionen. Derved sikres kommunens økonomiske planlægning og et koordineret samarbejde med uddannelser og virksomheder.

 

4. Ophævelse af praktikpladsgodkendelsen hos erhvervsskoler og virksomheder afbureaukratiserer EGU’s praktiksamarbejde med virksomheder.

 

– I praksis ansætter ingen virksomheder EGU-elever i stedet for EUD-lærlinge. Lønnen er den samme, men EGU-unges potentialer og fleksibilitet er begrænsede i forhold til EUD-lærlinges.

 

 

5. Udvidelse af antal EGU-forløb via udvidet målgruppe er et middel til at få flere unge i uddannelse (95 pct.-målet), men forudsætter nye økonomiske incitamenter.

 

a. Statslig taxameterfinansiering vil styrke EGU.

 

– Kommunerne sikres dermed dækning af de faktiske udgifter, under forudsætning af et fast niveau.

– Med den nugældende ordning vil de mest aktive kommuner som følge af bloktilskuds/budgetgarantiordningen få en andel af et mindre samlet budget, hvis de samlede EGU-pladser går ned.

 

b. Genindførelse af AER-støtteordning

 

– Ligestilling af virksomheder, der har EGU-elever, med AER-ordningen for EUD-elever vil motivere virksomhederne. Det var tidligere muligt at få AER-tilskud til EGU-praktikpladser.

– For at motivere virksomheder til at ansætte den aktuelle EGU-målgruppe vil det i en del tilfælde forudsætte højere AER-tilskud end til de ordinære EUD-pladser.

 

c. Kommunalt finansieret praktik i private virksomheder i en kortere prøveperiode.

 

– Med den aktuelle/udvidede målgruppe er der ekstra behov for at motivere virksomheder til at oprette EGU-praktikpladser. Målgruppens unge vil bruge længere tid i praktikken til at lære aktuelle færdigheder.

 

6. Information og anerkendelse.

EGU har hidtil været en »hemmelig« uddannelse. Målgruppen har ikke ressourcer til at være pionerer. Alle parter må medvirke i udbredelse af kendskab til EGU og anerkendelse som værdigt uddannelsesønske og respekteret i uddannelses- og erhvervskredse.

 

 

PÃ¥ vegne af EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen

 

Christian Rosdahl, EUG i Hillerød Kommune	Ingolf Eide EGU i Greve Kommune
Jørgen Christensen, EGU i Københavns Kommune

Sekretariat Korsgade 30, 2200 København N, tlf.: 39 20 75 00, e-mail: [email protected]

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 14:

Vil ministeren oplyse, hvilket måltal der er lagt til grund i L 96, herunder hvad der er den forventede aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen?

Svar:

Hvis aktiviteten på produktionsskolerne de kommende år stabiliserer sig på et niveau svarende til aktiviteten i 2006, skønnes det, at ca. 4.700 produktionsskoleelever vil deltage i 2 til 5 ugers obligatorisk kombinationsforløb, når ordningen er fuldt indfaset i 2008. Dette svarer til en aktivitet på 350 årselever på tillægstaxameteret for deltagere i kombinationsforløb.

Med hensyn til aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen forventes det som en del af målsætningerne om, at 95 pct. af alle unge i 2015 skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse, at egu-aktiviteten stiger fra de nuværende ca. 650 indgåede egu-aftaler årligt til 2015, hvor der forventes indgået ca. 3.000 egu-forløb årligt. Det indebærer, at egu-årselevbestanden i 2007 forventes at stige til ca. 1.150, i 2008 til ca. 1.300, i 2009 til ca. 1.700 og i 2010 til ca. 2.200 årselever.

 

L 96 – bilag 10:

 

Uddannelsesordførerne for aftalepartierne (Velfærdsaftalen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kære ordførere

 

I forbindelse med behandlingen af L 96 har vi modtaget følgende forslag fra Christine Antorini (S ) og Margrethe Vestager (RV):

 

»Længden af kombinationsforløbene: Der bør gives mulighed for flere kombi­nationsforløb for den enkelte elev. Hvis et kombinationsforløb på 5 uger viser sig ikke at give nogle brugbare erfaringer for den unge, er mulighederne opbrugt for at etablere et nyt forløb senere under opholdet på produktionsskolen. Det er en voldsom begrænsning i forhold til den gældende 1/3-ordning hvor 1/3 af under­visningen kan foregå efter anden lovgivning. Den foreslåede regel om max. 5 uger bygger på en rationel, men fuldstændig urealistisk forståelse af at når eleven har truffet et valg så et det det rigtige valg. Vi foreslår derfor at reglerne etableres med en øvre grænse på 5 uger pr. påbegyndt halvår, hvilket vil give meget mere flek­sible muligheder og dermed modsvare de meget forskellige behov de unge har.«

 

Jeg kan oplyse, at 1/3-ordningen ikke afskaffes med lovforslaget, men to til fem uger af 1/3-undervisningen bliver med visse undtagel­ser obligatorisk og skal bestå af meritgivende undervisning fra kom­petencegivende uddannelser, medens resten af 1/3-undervisningen kan anvendes frit til fremme af formålet med den enkelte elevs for­løbsplan. Til meritgivende kombinationsforløb på indtil fem uger får skolen et særligt tillægstaxameter, som ikke ydes for den øvrige 1/3-undervisning.

 

Fem ugers kompetencegivende undervisning udgør en ikke ubetyde­lig del af et typisk grundforløb i en erhvervsuddannelse, og med de muligheder, som ligger i det samlede lovforslag, herunder forslaget i § 2, nr. 3, om samarbejde mellem skoleformer om at dele af er­hvervsuddannelsernes grundforløb kan gennemføres på produkti­onsskole, vil der blive bedre betingelser for at tilrettelægge forløbs­planer for produktionsskoleelever, som indebærer en flydende ud­slusning til en erhvervsuddannelse.

 

Jeg vedlægger et bilag med en række tænkte eksempler på uddannel­sesforløb, som blandt andet illustrerer de rigelige muligheder lov­forslaget indebærer for 1/3 undervisning og kombinationsforløb i fleksible varianter.

 

En udvidelse af de obligatoriske kombinationsforløb vil i øvrigt medføre merudgifter til tillægstaxameter ud over aftalen af 2. no­vember 2006 om globaliseringspuljen og opfølgning på Velfærdsafta­len, som danner grundlag for lovforslaget.

 

Spørgsmålet vil imidlertid kunne tages op på et senere tidspunkt, da initiativerne i aftalen som hovedregel skal evalueres i 2009 med hen blik på at beslutte, om de skal fortsætte, justeres eller omprioriteres.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder

 

 

 

 

Undervisningsministeriet

15. marts 2007

 

 

Eksempler på produktionsskoleforløb med kombinationsforløb og anden ekstern undervisning

 

Eksempel 1

 

15 ugers forløb. Efter 1/3-reglen er der mulighed for 5 ugers ekstern undervisning. Forløbet er tilrettelagt med 13 ugers undervisning på produktionsskolen og 2 ugers kompetencegivende kombinationsforløb med kombinationsforløbstilskud (tillægstakst). Der er mulighed for at erstatte indtil 3 ugers produktionsskoleundervisning med ekstern undervisning, herunder som kombinationsforløb med tillægstakst.

 

Ex. 1	1. måned	2. måned	3. måned	4. måned
Uge 1	Produktions-skole	Produktions-skole	Produktions-skole	Kombinations-forløb 5 dage på erhvervsskole
Uge 2	Produktions-skole	Produktions-skole	Produktions-skole	Kombinations-forløb 5 dage på erhvervsskole
Uge 3	Produktions-skole	Produktions-skole	Produktions-skole	Produktions-skole
Uge 4	Produktions-skole	Produktions-skole	Produktions-skole	Udsluses til erhvervsskole

 

Eksempel 2

 

20 ugers forløb. Efter 1/3-reglen er der mulighed for 6,6 ugers ekstern undervisning. Forløbet er tilrettelagt med 15,2 ugers undervisning på produktionsskole, 2 ugers kombinationsforløb med tillægstakst og 2,8 ugers 1/3 undervisning. Yderligere ekstern undervisning, evt. som kombinationsforløb med tillægstakst, kan erstatte produktionsskolens undervisning i indtil 1,8 uger.

 

Ex. 2	1. måned	2. måned	3. måned	4. måned	5. måned	6. måned
Uge 1	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik	Kom-binations-forløb 3 dage på erhvervs-skole og 2 dage på produk-tionsskole	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik	Udsluses til erhvervs-skole
Uge 2	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik	Kom-binations-forløb 2 dage på erhvervs-skole og 3 dage på produk-tionsskole	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik
Uge 3	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik	Kom-binations-forløb 3 dage på erhvervs-skole og 2 dage på produk-tionsskole	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik
Uge 4	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik	Kom-binations-forløb 2 dage på erhvervs-skole og 3 dage på produk-tionsskole	1/3 under-visning i dansk 4 timer og 2 timer mate-matik

 

Eksempel 3

 

I alt 48 uger, hvilket er meget ualmindeligt til ressourcesvage unge. Efter 1/3-reglen er der mulighed for 16 ugers ekstern undervisning. Forløbet kan f.eks. være tilrettelagt med 38,2 ugers undervisning på produktionsskole, 5 ugers kombinationsforløb med tillægstakst og 4,8 ugers anden ekstern undervisning. Yderligere ekstern undervisning uden tillægstakst kan erstatte indtil 6,2 ugers undervisning på produktionsskolen.

 

Ex. 3	1. måned	2. måned	3. måned	4. måned	5. måned	6. måned
Uge 1	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Kom-binations-forløb 5 dage på erhvervs-skole	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer
Uge 2	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Kom-binations-forløb 5 dage på erhvervs-skole	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer
Uge 3	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer
Uge 4	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	Produk-tions-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer

 

	7. måned	8. måned	9. måned	10. måned	11. måned	12. måned
Uge 1	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	Kom-binations-forløb 5 dage på erhvervs-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer	Kom-binations-forløb 5 dage på erhvervs-skole
Uge 2	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	Kom-binations-forløb 5 dage på erhvervs-skole	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer
Uge 3	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer
Uge 4	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	1/3 under-visning i dansk 6 timer	Produk-tions-skole Udsluses til erhvervs-skole

 

Til kombinationsforløb efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, ydes et kombinationsforløbstaxameter som tillægstakst til det almindelige tilskud. Dette taxameter skal dels udligne en eventuel forskel mellem grundforløbets og produktionsskolens taxameter, og dels give bedre rammer for et forpligtende pædagogisk og strategisk samarbejde mellem produktionsskolerne og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Taksterne fastsættes på finansloven.

 

Til den øvrige 1/3 undervisning modtager produktionsskolen almindeligt taxameter, såfremt deltageren ikke indgår i tilskudsgrundlaget for den pågældende institution, og produktionsskolen afholder udgifterne til den pågældende aktivitet.

 

Spørgsmål 18:

På hvilken måde sker der forbedringer for produktionsskolernes muligheder for kombinationsforløb med dette lovforslag?

Svar:

Jeg kan især pege på to områder, hvorved lovforslaget søger at forbedre produktionsskolernes tilrettelæggelse af kombinationsforløb.

For det første skal der for elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end tre måneder, som hovedregel indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse. Lovforslaget indebærer herom, at produktionsskolen som hovedregel skal tilrettelægge 2-5 uger af 1/3-dels-undervisning som meritgivende kombinationsforløb for den enkelte elev. Skolerne kan her ud over tilrettelægge yderligere ekstern undervisning inden for 1/3-dels-rammen, jf. lovens § 2, stk. 6.

For det andet får produktionsskolerne en forhøjet takst, som dels udligner forskellen mellem skoleformernes taxametre og dels medgår til finansiering af øgede udgifter som følge af samarbejde mellem skoleformerne, administration, vejledning m.v. Jeg henviser i øvrigt herom til svaret på spørgsmål 6 ad L 173.

Spørgsmål 19:

Der har været udtrykt bekymring over, at det bliver sværere at tilrettelægge et produktionsskoleforløb til målgruppen af meget ressourcesvage unge. Vil ministeren oplyse, om der vil være nogen grupper af unge, der stilles ringere end i forhold til den gældende lovgivning for produktionsskolerne?

Svar:

Ingen grupper stilles efter lovforslaget ringere med hensyn til muligheden for udbytte af et produktionsskoleforløb set i forhold til den gældende lov. Tværtimod, jf. svaret på spørgsmål 18.

Produktionsskolerne henvender sig fortsat som udgangspunkt til unge, der vurderes at kunne påbegynde en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse efter at have gennemført et produktionsskoleforløb af højst et års varighed.

 Der vil derfor som hidtil være en gruppe af unge, der ikke falder ind under produktionsskolernes målgruppe, f.eks. fordi de har brug for sundhedsfaglig behandling for misbrug eller psykiske lidelser, før et produktionsskoleforløb kan være relevant.

En anden gruppe af unge vil eventuelt være omfattet af målgruppen for lovforslag nr. L 196 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der har til formål at sikre, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør får et 3-årigt uddannelsestilbud, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.