Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. april 2007

2. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler

 (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4 og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2006 og var til 1. behandling den 12. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 103. Den 4. januar 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 8. januar 2007 fremsendte undervisningsministeren det endelige notat om de indkomne høringssvar.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra EGU i Hovedstadsregionen og Produktionsskoleforeningen.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har EGU i Hovedstadsregionen og Produktionsskoleforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

7 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for ændringsforslag nr. 3.

Enhedslistens medlemmer af udvalget stiller sig uforstående over for indførelsen af et loft på fem uger for kombinationsforløb, da det vil begrænse de muligheder for samarbejde med ungdomsuddannelserne, som der allerede nu ligger i loven om produktionsskoler med 1/3’s taxameteret. I dag kan elever med særlige behov deltage i undervisningen på ungdomsuddannelser i op til en 1/3 af tiden.

Intentionen bag regeringens lovforslag udspringer bl.a. af resultaterne af Danmarks Evalueringsinstituts rapport »Samarbejde mellem Produktionsskoler og Erhvervsskoler«, hvor en lang række allerede gennemførte samarbejdsprojekter mellem produktionsskoler og erhvervsskoler evalueres. Her viser erfaringerne tydeligt, at der for den svagere målgruppe er et behov for et længerevarende og skiftende forløb for at sikre dem en start på en ungdomsuddannelse. For de unge er der behov for en langsom start, hvor eleven løbende skifter mellem produktionsskole og en ungdomsuddannelse og langsomt men sikkert får tilegnet sig de færdigheder, der kræves på en ungdomsuddannelse. Dermed er man også med til at forebygge frafald senere i den unges uddannelsesforløb.

Enhedslisten stiller sig endvidere meget uforstående over for Undervisningsministeriets bemærkning i høringsresuméet af 3. januar 2007 side 3, hvor følgende fremgår: »Grænsen på 5 uger for kombinationsforløb skyldes hensynet til at sikre, at unge, som er i stand til at følge kompetencegivende uddannelse på en erhvervsskole i længere tid, ikke skal være elev på en produktionsskole, men i stedet påbegynde en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse«.

I dag er det som sagt muligt at udlægge 1/3 af produktionsskoleundervisningen til en ungdomsuddannelse for de unge, der har behov for det. Regeringens lovforslag vil begrænse de allerede i gangværende samarbejder og umuliggøre et forpligtende samarbejde om netop den svagere målgruppe. Hvis det fra regeringens side er frygten for, at et brobygningsforløb på en ungdomsuddannelse for en ung vil tage overhånd, er dette jo allerede sikret med 1/3-loftet, og denne sikring kan man jo blot videreføre, således at det samlede antal uger i brobygning på en ungdomsuddannelse stadig kun er 1/3, uanset hvor længe den unge er på en produktionsskole. Derfor er grænsen på 5 uger en væsentlig begrænsning på de muligheder, der allerede ligger i dag for at tilgodese de unge, der ikke umiddelbart er klar til at begynde direkte på en ungdomsuddannelse.

Samlet set, så kan den eneste begrundelse for denne begrænsning være af økonomisk karakter. Det klinger hult, når en regering har som målsætning, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og den selv samme regering så ikke vil afsætte de fornødne midler til netop de sidste 5 pct. af de 95 pct.

Så hvis regeringen virkeligt vil leve op til sin målsætning med 95 pct., så må de, der har brug for et særligt tilrettelagt og individuelt undervisningsforløb på en produktionsskole ikke begrænses i mulighederne for at kombinere forløb på en produktionsskole med brobygning. Hvis en ung eksempelvis har større personlige og sociale problemer, som kræver tæt opfølgning og vejledning og tid til at få brudt en »negativ cirkel«, har han/hun brug for en længere periode på en produktionsskole. Derfor kan det dog sagtens være rigtig fornuftigt sideløbende gennem kombinationsforløb på en erhvervsskole at blive bedre fagligt funderet og uddannelsesmæssigt afklaret med henblik på uddannelsesstart, når de andre problematikker er løst.

Hvorfor skal en ung, der har brug for et produktionsskoleforløb i f.eks. et år afskæres fra at kunne deltage på brobygningsforløb, jf. de regler der gælder allerede? Selv om en produktionsskoleelev godt fagligt kan følge et meritgivende brobygningsforløb i mere end 5 uger, er det slet ikke ensbetydende med, at vedkommende ikke hører hjemme på en produktionsskole. Det kan tværtimod være det helt rigtige, at en ung på produktionsskole hjælpes gennem flere brobygningselementer for at have optimale muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Situationen kan derfor blive, at en elev har behov for et længere produktionsskoleforløb, men der må ikke etableres samarbejde om forløb på en erhvervsskole, når og hvis de 5 uger er brugt – det vil være underligt, når formålet med lovændringerne er en styrket indsats over for de svageste unge.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) Den under nr. 5 foreslåede ændring affattes således:

»5. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Kommunen kan kun godkende en praktikaftale, jf. stk. 2, hvis det af praktikaftalen fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.««

[Administrativ forenkling]

   2) Efter nr. 6 indsættes:

»01. I § 13, stk. 4, udgår », jf. dog § 5, stk. 6«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 4]

Til § 2

Af   et mindretal (EL):

   3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 2, stk. 4, ændres: ”fem uger” til: ”32 uger”.

[Udvidelse af loftet for varigheden af kombinationsforløb]

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

   4) Efter nr. 4 indsættes:

»02. § 10, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 4-9.«

[Konsekvens af ændringen i 1, nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse er udtryk for en forenkling, idet en virksomhed, der ønsker at ansætte en egu-elev i praktik, ikke skal afgive en erklæring om, at praktikaftalen ikke fortrænger en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser.

Ændringsforslaget muliggør, at der i den eksisterende aftaleformular til praktikaftalen medtages en tekst, hvoraf det fremgår, at virksomheden er bekendt med muligheden for at oprette uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Hensigten hermed er, at virksomheden i forbindelse med aftalens indgåelse gør sig overvejelser om, hvilke praktikpladsmuligheder virksomheden samlet set rummer og på baggrund af disse overvejelser træffer sit valg om at indgå en eller flere uddannelses- eller praktikaftaler.

Den foreslåede tekst vil blive indarbejdet i den aftaleformular til praktikaftaler, der godkendes af undervisningsministeren i henhold til den gældende § 7, stk. 1, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 4, der ophæver § 5, stk. 6, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Til nr. 3

 

Ændringsforslaget udvider loftet for varigheden af kombinationsforløbet, således at det vil være muligt at deltage i et kombinationsforløb i op til 32 uger.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring, som samtidig indebærer regelforenkling.

Efter § 13, stk. 6, i den gældende lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. yder staten et tilskud pr. elev til uddannelsesansvarlige skoler til rådgivning, vejledning og administration. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove.

Efter § 10, stk. 4, i den gældende lov om produktionsskoler yder staten et særligt tilskud pr. uddannelsesplan, når produktionsskolen igangsætter forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse, der tilrettelægges af produktionsskolen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der kun kan ydes tilskud til én uddannelsesplan for den enkelte elev.

Bestemmelsen i § 10, stk. 4, blev indsat i loven samtidig med, at § 1, stk. 6, blev indsat i lov om erhvervsgrunduddannelser. Denne bestemmelse angår produktionsskolernes hidtidige særlige mulighed for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for en del af målgruppen. Bestemmelsen ophæves efter forslaget i § 1, nr. 2. Herefter har erhvervsskoler og produktionsskoler samme muligheder for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, hvor mulighederne i den gældende lovgivning er forskellige.

Derved er begrundelsen for at opretholde en særlig tilskudshjemmel til produktionsskolernes arbejde med uddannelsesplanerne i forhold til den generelle hjemmel i lov om erhvervsgrunduddannelser mv. bortfaldet.

Efter ændringsforslaget vil produktionsskolernes tilskud til udarbejdelse af uddannelsesplaner, dvs. til rådgivning, vejledning og administration, blive ydet med hjemmel i lov om erhvervsgrunduddannelse mv. med en takst pr. elev. Taksten fastsættes som hidtil på de årlige finanslove. Ændringen indebærer ikke en harmonisering af de nuværende takster, der er højere for produktionsskoler end for erhvervsskoler.

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 96

Bilagsnr.	Titel
1	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2	Henvendelse af 28/11-06 fra EGU i Hovedstadsregionen
3	Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren
4	Notat med Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene
5	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Materiale fra EGU i Hovedstaden i forbindelse med foretræde for udvalget 16/1-07
7	Henvendelse af 22/1-07 fra Produktionsskoleforeningen

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 96

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-06 fra EGU i Hovedstadsregionen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til forslaget om ikke at kræve en praktikerklæring, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om typer af praktikpladser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om opfølgning på ambitionerne vedr. EGU, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om et kombinationsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om kombinationstaksametret, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om meritgivende kombinationsforløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om kombinationsforløbets længde, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om kommentar til brev fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om et eventuelt ændringsforslag vedr. krav om oprettelse af et EGU-forløb, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om, hvorvidt ungdomsskolen kan udbyde EGU, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om kommentar til henvendelse fra Produktionsskoleforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om kommentar til materiale fra EGU-koordinatorerne i Hovedstadsregionen, herunder hvad en genindførsel af AER-støtteordning på området vil koste, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om, hvilket måltal der er lagt til grund for lovforslag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om jobcentre, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om ministerens ret til indgriben, hvis EGU-elever mod forventning skulle fortrænge uddannelsesaftaler efter EUD-loven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, KF og RV.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes kommentere forslaget i en række høringssvar om ikke at kræve en praktikerklæring?

Svar:

De nuværende regler om kommuners godkendelse af egu-praktikaftaler opfattes i praksis i vidt omfang som et forbud mod, at en virksomhed, som er godkendt til erhvervsuddannelseselever, må ansætte egu-elever.

Hvis en virksomhed er godkendt som eud-praktikvirksomhed inden for en given erhvervsuddannelse, vil virksomheden i praksis ofte blive afskåret fra at ansætte en egu-elev med arbejdsfunktioner, som indgår i praktikuddannelsen i den pågældende erhvervsuddannelse, hvis der på skolen er blot én eud-praktikpladssøgende, som virksomheden ville kunne ansætte eventuelt med en delaftale eller en kombinationsaftale. Kommuner og skoler anvender efter det oplyste således jævnligt den praksis, at virksomheder, der er godkendt til en erhvervsuddannelse, udelukkes på forhånd, uden at der foretages en konkret vurdering af, om virksomheden faktisk opfylder betingelserne for at ansætte en given egu-elev.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 vil de jobfunktioner, der udgør praktikuddannelsen for eud-elever og egu-elever typisk ikke være sammenfaldende. Dette er baggrunden for, at det foreslås, at betingelsen formuleres som et krav om, at egu-praktikaftalen ikke fortrænger en eud-aftale.

  Den foreslåede bestemmelse vil være helt uden reelle administrative byrder for virksomheden og kommunen og den tilrettelæggende skole, da erklæringen vil blive fortrykt på den aftaleformular til praktikaftaler, som fastsættes efter bestemmelsen i § 7, stk. 1, der ikke ændres med lovforslaget.

Jeg kan ikke tilslutte mig et forslag om fuldstændig at fjerne bestemmelsen om godkendelse af praktiksteder, idet hensynet til at undgå en utilsigtet fortrængning af erhvervsuddannelseselever taler for, at en virksomhed aktivt gør sig overvejelser om, hvilke praktikmuligheder virksomheden rummer, og hvilke uddannelsesbehov virksomheden kan bidrage til at opfylde.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan den foreslåede »hovedregel« om, hvornår der skal være iværksat et kombinationsforløb, skal fortolkes, således at der er sikkerhed for, at det bliver en pædagogisk begrundet tolkning og ikke en økonomisk begrundet tolkning?

Svar:

Lovforslagets § 2, nr. 1, foreskriver, at der i produktionsskoleforløb på mere end tre måneder skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse medmindre særlige forhold taler herimod.

Det betyder, at kombinationsforløb som hovedregel skal indgå, når et produktionsskoleforløb kommer til at vare mere end tre måneder. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår skolen kan planlægge aktiviteten med fornuft, og hvornår afviklingen rent praktisk kan finde sted, herunder inden udløbet af de tre måneder, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt.

I tilfælde, hvor det på forhånd kan påregnes, at et forløb vil have en varighed ud over tre måneder, betyder den foreslåede regel, at skolen skal planlægge med et relevant kombinationsforløb til afvikling på et tidspunkt, som samlet set er passende. Skolen kan dog undlade at planlægge et kombinationsforløb, hvis særlige forhold taler imod et sådant forløb.

I bemærkningerne er der nævnt to eksempler på mulige undtagelsessituationer, dels den situation, hvor deltageren efter tre måneder umiddelbart kan udsluses til en kompetencegivende uddannelse, dels den situation, hvor deltagerens perspektiv er fleksjob eller lignende, hvortil der ikke kan knyttes et meritgivende kombinationsforløb.

Produktionsskoleforløb er individuelt tilrettelagte undervisningsforløb. Når deltageren er optaget, skal skolen i samarbejde med deltageren udarbejde en skriftlig plan for forløbet. Forløbsplanen skal løbende – og mindst hver 3. måned – revideres på baggrund af afprøvning af de i planen aftalte enkeltdele, således at den i sin endelige form peger frem mod det videre forløb i forlængelse af produktionsskoleforløbet.

Afviklingen af kombinationsforløbet skal derfor ske på et tidspunkt, der er naturligt i forhold til de øvrige enkeltdele, som indgår i forløbsplanen.

Hvis deltageren efter de første tre måneder endnu er så uafklaret, at det ikke giver nogen mening at tilrettelægge et kombinationsforløb, kan vurderingen af, hvornår deltageren bør påbegynde sit kombinationsforløb udskydes, således at skolen og deltageren i fællesskab tager stilling hertil i forbindelse med den løbende revision af deltagerens forløbsplan.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til forslaget i § 1, nr. 1, at det forudsættes, at udarbejdelsen af forløbsplanen i videst muligt omfang tager højde for iværksættelse af meritgivende kombinationsforløb så tidligt som muligt i forløbet og gerne inden udløbet af de tre måneder.

Den konkrete planlægning skal alene forfølge uddannelsesfaglige hensyn, herunder særligt, at deltagerne i videst muligt omfang udsluses til kompetencegivende uddannelse med merit for det gennemførte kombinationsforløb.

Spørgsmål 7:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 2, nr. 1, at der som hovedregel skal indgå et meritgivende kombinationsforløb efter 3 måneder på produktionsskolen. I de to eksempler der gives for at fravige hovedreglen, går det ene eksempel ud på, at unge efter 3 måneder slet ikke behøver et kombinationsforløb, hvis de er klar til en ordinær uddannelse. Det andet eksempel går ud på, at unge ikke behøver et kombinationsforløb, hvis de i stedet skal udsluses til et fleksjob eller lignende. 

 Ministeren bedes uddybe fortolkningen af disse bemærkninger, herunder redegøre for, om unddragelsesmuligheden også bruges, hvis en produktionsskole vurderer, at den unge har brug for et længere forløb end 3 måneder for at være klar til et kombinationsforløb. Samtidig bedes ministeren supplere med eksempler på, hvor produktionsskolen kan vælge anderledes efter 3 måneder?

 Til sidst bedes ministeren oplyse, hvem der i sidste ende har retten til at vurdere, hvilket forløb, der vil være det bedst mulige for den unge på produktionsskolen, for at få vedkommende gjort parat til at fortsætte i et andet uddannelsestilbud?

 

Svar:

De to eksempler i lovforslagets bemærkninger er udtryk for yderpunkterne af eksempler, som kan begrunde en fravigelse af hovedreglen om, at der skal indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse i et produktionsskoleforløb af mere end tre måneders varighed.

Jeg kan om det første spørgsmål i spørgsmål 7 i det hele henvise til svaret på spørgsmål 5.

For så vidt angår det andet spørgsmål kan jeg oplyse, at skolen og deltageren i fællesskab - og efter en grundig vejledningsproces fra skolens side - skal nå frem til, hvilket forløb der må antages at være mest gavnligt for deltageren.

Skolen har den endelige afgørelse med hensyn til, hvad der kan skrives ind i deltagerens individuelle forløbsplan.

 Spørgsmål 9:

Ministeren bedes kommentere vedhæftede brev fra Produktionsskoleforeningen, hvor Socialdemokraterne har bedt foreningen kommentere høringsnotatet fra Undervisningsministeriet vedrørende produktionsskoledelen? Ministeren bedes herunder uddybe, hvordan det sikres, at det nye kombinationsforløbstaxameter ikke stiller produktionsskolernes økonomi ringere end det tidligere tillægstaxameter?

Svar:

Produktionsskoleforeningen mener blandt andet, at det bør overvejes at fastlægge de takster, som produktionsskolerne skal betale for kombinationsforløbene, således at produktionsskolernes udgifter ikke er afhængige af forhold som forhandlingsevne m.m.

Hvis der viser sig konkrete tilfælde, hvor erhvervsskoler ikke tilbyder produktionsskoler rimelige samarbejdsvilkår, herunder ved at forlange højere betaling end svarende til det taxametertilskud som staten betaler for undervisningen, vil Undervisningsministeriet pålægge institutionen at indgå i et sådant samarbejde.

Jeg henviser i øvrigt til svarene på spørgsmål 5 - 8.

Spørgsmål 10:

En del høringssvar peger på den manglende tydeliggørelse af, at det med lovforslaget forpligter kommunerne til at oprette EGU-forløb. Vil ministeren overveje at stille et ændringsforslag, så dette tydeliggøres i selve loven?

Svar:

Den foreslåede nyformulering af lovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætter en utvivlsom kommunal forpligtelse til at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for en klart defineret gruppe af kommunens borgere.

Betydningen af den foreslåede bestemmelse er nøje forklaret i både de almindelige bemærkninger til lovforslaget og i bemærkningerne til § 1.

Jeg mener, at bestemmelsen er tilstrækkeligt klar og tydelig til, at den i givet fald vil kunne håndhæves med de almindelige retsmidler, der gælder for håndhævelse af kommunale forpligtelser.

Spørgsmål 11:

En del høringssvar udtrykker bekymring for, om ungdomsskolen ikke kan udbyde EGU, hvad ungdomsskolen kan i dag. I ministeriets høringsnotat fremgår det, at der ikke ændres ved den gældende lov. Men når det kan opfattes således, bedes ministeren overveje en tilføjelse i lovudkastets § 1, stk. 5, hvor ungdomsskolen kan nævnes, jf. følgende eksempel: »Kommunalbestyrelsen kan overlade til institutioner for erhvervsrettede uddannelser og produktionsskoler at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse eventuelt i samarbejde med andre institutioner og skoler f.eks. ungdomsskolen«.

Svar:

Lovforslaget tilsigter ikke at ændre de nuværende regler for kommunale institutioner og muligheden for at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse i samarbejde med en ungdomsskole.

Lovforslagets § 1, nr. 1, om ændret affattelse af lovens § 1, stk. 2, indeholder, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse i samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner.

Den gældende lov indeholder i § 3, stk. 4 en bestemmelse om, hvor skoleundervisningen kan foregå. Bestemmelsen lyder således:

»Skoleundervisningen kan foregå på institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.«

Bestemmelsen ændres ikke ved lovforslaget, og derfor kan ungdomsskoler bidrage til undervisning af elever i erhvervsgrunduddannelsen som hidtil.

Ungdomsskoler kan bidrage med undervisning som led i en erhvervsgrunduddannelse, der er tilrettelagt af kommunalbestyrelsen efter aftale med ungdomsskolen i henhold til bestemmelserne i lovens § 5, stk. 1 og 2, men ungdomsskolen kan hverken efter de gældende regler eller efter lovforslaget tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse, hvorved der i denne lov forstås at udarbejde uddannelsesplaner, godkende praktikaftaler og indgå eller ændre aftaler med elever om uddannelsesplaner, samt varetage den samlede rådgivning og vejledning af den enkelte elev mv.

Ungdomsskolen kan tillige fortsat levere uddannelseselementer til erhvervsgrunduddannelse, som måtte være tilrettelagt af en erhvervsskole eller en produktionsskole.

Lovforslaget skal således ikke ændres for at opretholde ungdomsskolens muligheder efter loven for at bidrage til erhvervsgrunduddannelse.

Spørgsmål 14:

Vil ministeren oplyse, hvilket måltal der er lagt til grund i L 96, herunder hvad der er den forventede aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen?

Svar:

Hvis aktiviteten på produktionsskolerne de kommende år stabiliserer sig på et niveau svarende til aktiviteten i 2006, skønnes det, at ca. 4.700 produktionsskoleelever vil deltage i 2 til 5 ugers obligatorisk kombinationsforløb, når ordningen er fuldt indfaset i 2008. Dette svarer til en aktivitet på 350 årselever på tillægstaxameteret for deltagere i kombinationsforløb.

Med hensyn til aktivitet på erhvervsgrunduddannelsen forventes det som en del af målsætningerne om, at 95 pct. af alle unge i 2015 skal have en kompetencegivende ungdomsuddannelse, at egu-aktiviteten stiger fra de nuværende ca. 650 indgåede egu-aftaler årligt til 2015, hvor der forventes indgået ca. 3.000 egu-forløb årligt. Det indebærer, at egu-årselevbestanden i 2007 forventes at stige til ca. 1.150, i 2008 til ca. 1.300, i 2009 til ca. 1.700 og i 2010 til ca. 2.200 årselever.