Den næste sag på dagsordenen var:
11) Anden behandling af lovforslag nr. L 96:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse
m.v. og lov om produktionsskoler. (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 30/11 2006. Første behandling 12/1 2007. Betænkning 2/5 2007. Ændringsforslag nr. 5 og 6 af 14/5 2007 uden for betænkningen af undervisningsministeren (Bertel Haarder)).
Der var stillet 4 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der stillet 2 ændringsforslag af undervisningsministeren (Bertel Haarder).
Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 3 forkastedes, idet 8 stemte for, 99 imod.
Ændringsforslag nr. 4 vedtoges uden afstemning.
Ændringsforslag nr. 5 og 6 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.