Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 2. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område

(Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2006 og var til 1. behandling den 12. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 104. Den 4. januar 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget skal bemærke, at lovforslaget bl.a. medfører, at der på voksen- og efteruddannelsesområdet indføres adgang til anerkendelse af realkompetence, hvor der ikke allerede er mulighed for det i dag. Derudover lægges der op til en udbygning af anerkendelse af realkompetence, hvor muligheden allerede findes.

En samlet vurdering skal omfatte en persons samlede kvalifikationer, herunder viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan den pågældende har fået disse kompetencer. Dermed letter man alt andet lige muligheden for, at en given person kan komme ind på en uddannelse med jobsigte eller kan efteruddanne sig. Erfaringerne viser, at anerkendelse af kompetencer øger motivationen for deltagelse i voksen- og efteruddannelse og i læringsaktiviteter på virksomheden og på arbejdspladsen. Anerkendelse af realkompetencer kan medvirke til, at flere borgere får muligheden for at bidrage til mere aktivitet, og at færre henvises til passiv forsørgelse.

Med forslaget bliver der ligeledes oprettet kurser, der sigter på at opkvalificere herboende indvandrere og efterkommeres danskkundskaber. Det er selvfølgelig helt afgørende, at denne gruppe i samfundet bliver opkvalificeret på lige fod med alle andre, så der bredt sikres en holdbar arbejdsstyrke i Danmark, og alle får forbedret deres mulighed for at bidrage til det danske samfund. Ydermere ligger der fra Dansk Folkepartis side en forventning om, at indvandrere og efterkommere føler en pligt til at bidrage positivt til det danske samfund. Med lovforslaget får både danskere, indvandrere og efterkommere en række redskaber, som kan bruges fremadrettet.

Det er vigtigt at understrege, at en generel udvidelse af realkompetencevurderinger ikke medfører et forringet uddannelsesniveau på de forskellige uddannelser. Dansk Folkeparti stemmer for de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag og kan samlet støtte forslaget med de nævnte bemærkninger.

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget skal bemærke, at det er ærgerligt, at globaliseringsaftalen ikke rummer muligheder for realkompetencegodkendelse pÃ¥ masterniveau, men lovforslaget er dog et stort fremskridt i forhold til anerkendelsen af kompetencer opnÃ¥et uden for det formelle uddannelsessystem. Det er heldigvis almindeligt, at mennesker – som af forskellige, individuelle og private grunde ikke har fÃ¥et en uddannelse som ung – kommer til at arbejde med opgaver, der bruger deres talent og udvikler deres kompetencer. Det er vigtigt, at det formelle uddannelsessystem for voksne kan vise anerkendelse og bygge videre pÃ¥ de kompetencer, som opnÃ¥s her. Det er et rigtigt skridt, at realkompetenceafklaring bliver gratis for ufaglærte og faglærte, men frem for alt er det vigtigt, at muligheden bliver synlig og vedkommende og oplevet som Ã¥ben og reel. Det Radikale Venstre har store forventninger til forslagets effekt for de mennesker, der gerne vil deltage i formel efter- og videreuddannelse og vil følge det tæt. Det Radikale Venstre stemmer for de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag og for det samlede lovforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet stemmer for de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 3

   1) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 16, stk. 4, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

[Konsekvensændring]

Til § 4

   2) Nr. 3 affattes således:

»3. § 15, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte uddannelser optager institutionen ansøgere, som har realkompetencer, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.««

 [Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse og ikke masteruddannelse]

   3) I den under nr. 4 foreslåede § 15 a, stk. 1, affattes 1. pkt. således:

»Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse.«

[Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse og ikke masteruddannelse]

   4) I nr. 8 ændres »§ 21 affattes således:« til: »§ 21, stk. 1, affattes således:«.

[Præcisering af, at det kun er § 21, stk. 1, der ændres]

Til § 5

   5) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. I § 4, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4 og 6, jf. § 6, stk. 1 og 9« til: »§ 6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10«.

02. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2, 7 og 8« til: »jf. dog stk. 2, 8 og 9«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af forslaget i § 5, nr. 7, hvorefter der indsættes et nyt stykke i § 6 i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Til nr. 2

Efter lovforslaget omfatter adgangen til anerkendelse af realkompetence alle tre videregående uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne: Videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse. Det har imidlertid ikke været hensigten, at masteruddannelse skulle omfattes af adgangen til anerkendelse af realkompetence, jf. bl.a. afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Med ændringsforslaget udgår anerkendelse af realkompetence i forhold til masteruddannelserne af bestemmelserne, og lovforslaget vil herefter være i overensstemmelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og Opfølgning på velfærdsaftalen, november 2006. Ansøgere til masteruddannelse vil fortsat kunne få merit. Gældende bestemmelser herom videreføres i øvrigt uændret.

Til nr. 3

Lovteknisk ændring. Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse og ikke masteruddannelse.

Til nr. 4

Lovteknisk ændring. Præcisering af, at det kun er § 21, stk. 1, og ikke § 21, stk. 2, der ændres.

 

 

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) fmd.  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 94

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

3

Bilaget tilbagetaget (fejlomdelt)

4

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

7

1. udkast til betænkning

8

2. udkast til betænkning

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 94

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om realkompetencevurdering af masteruddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå