Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. april 2007

1. udkast

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af forskellige love på
Undervisningsministeriets område

(Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet m.v.)

[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

 

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2006 og var til 1. behandling den 12. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 17. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 104. Den 4. januar 2007 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.]

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   undervisningsministeren, tiltrådt af <>:

Til § 3

   1) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 16, stk. 4, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

[Konsekvensændring]

Til § 4

   2) nr. 3 affattes således:

»3. § 15, stk. 4, affattes således:

»Til de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte uddannelser optager institutionen ansøgere, som har realkompetencer, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Institutionen kan i øvrigt optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.««

 [Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse, og ikke masteruddannelse.]

   3) I nr. 4 affattes § 15 a, stk. 1, 1. pkt., således:

»Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse.«

[Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse, og ikke masteruddannelse]

   4) I nr. 8 ændres »8. § 21 affattes således:« til: »8. § 21, stk. 1, affattes således:«.

[Præcisering af, at det kun er § 21, stk. 1, der ændres]

Til § 5

   5) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01. I § 4, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4 og 6, jf. § 6, stk. 1 og 9« til: »§ 6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10«.

02. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2, 7 og 8« til: »jf. dog stk. 2, 8 og 9«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af forslaget i § 5, nr. 7, hvorefter der indsættes et nyt stykke i § 6 i lov om åbenuddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Til nr. 2

Efter lovforslaget omfatter adgangen til anerkendelse af realkompetence alle tre videregående uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne: Videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse. Det har imidlertid ikke været hensigten, at masteruddannelse skulle omfattes af adgangen til anerkendelse af realkompetence, jf. bl.a. afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Med ændringsforslaget udgår anerkendelse af realkompetence i forhold til masteruddannelserne af bestemmelserne, og lovforslaget vil herefter være i overensstemmelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og Opfølgning på velfærdsaftalen, november 2006. Ansøgere til masteruddannelse vil fortsat kunne få merit. Gældende bestemmelser herom videreføres i øvrigt uændret.

Til nr. 3

Lovteknisk ændring. Præcisering af, at anerkendelse af realkompetence kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse, og ikke masteruddannelse.

Til nr. 4

Lovteknisk ændring. Præcisering af, det kun er § 21, stk. 1, og ikke § 21, stk. 2, der ændres.

 

  Troels Christensen (V) Â  Anne‑Mette Winther Christiansen (V) Â  Britta Schall Holberg (V) Â  Tina Nedergaard (V) Â  Ellen Trane Nørby (V) Â  Martin Henriksen (DF)   Søren Krarup (DF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Christine Antorini (S) Â  Kirsten Brosbøl (S) Â  Carsten Hansen (S) Â  Bjarne Laustsen (S) Â  Margrethe Vestager (RV) nfmd.  Bente Dahl (RV) Â  Pernille Vigsø Bagge (SF) Â  Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 94

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren

3

Bilaget tilbagetaget (fejlomdelt)

4

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Ændringsforslag fra undervisningsministeren