Til lovforslag nr. L 94
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af …..
Til § 3
  1) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 16, stk. 4, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.
[Konsekvensændring]
Til § 4
  2) I nr. 3 affattes § 15, stk. 1, således:
»Adgang til videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse eller har realkompetencer, der efter en individuel kompetencevurdering anerkendes som svarende hertil, jf. dog stk. 5, nr. 2.«.«
[Præcisering af, at adgangen til at få foretaget realkompetencevurdering kun vedrører videregående voksenuddannelse og diplomuddannelse, og ikke masteruddannelse]
  3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 15 indsættes i afsnittet Adgang til uddannelserne og individuel kompetencevurdering som ny paragraf:
»§ 15 a. Adgang til masteruddannelse er betinget af, at ansøgere mindst har gennemført en af følgende uddannelser: En relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb.
Stk. 2. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.
Stk. 3. Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgeren have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse for at kunne optages på en masteruddannelse.««
§§ 15 a og 15 b bliver herefter § 15 b og 15 c.
[Videreførelse af bestemmelser om adgang til masteruddannelse samt præcisering af, at der er to typer bacheloruddannelse]
  4) I nr. 4 affattes § 15 a, stk. 1, der bliver til § 15 b, stk. 1, således:
»Individuel kompetencevurdering har til formål at give ansøgeren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer (realkompetencer) i forhold til en videregående voksenuddannelse og en diplomuddannelse. Anerkendelse af kompetencer sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens individuelle kompetencer i forhold til adgangskrav til uddannelsen eller målbeskrivelserne i uddannelsesreglerne.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
  5) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 2, der bliver til § 15 b, stk. 2, ændres »§ 15 b« til: »§ 15 c«.
[Konsekvensændring]
  6) Nr. 7 affattes således:
»7. § 20 affattes således:
»§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer eller anerkendte kompetencer i øvrigt efter en individuel kompetencevurdering, jf. § 15 og 15 b, kan erstatte dele af et reguleret forløb.
Stk. 2. Institutionen kan godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af en masteruddannelse som reguleret forløb, jf. § 15 a.««
[Konsekvensændring]
  7) Nr. 8 affattes således:
»8. § 21 affattes således:
»§ 21. Uddannelsessøgende, der har gennemført en videregående voksenuddannelse eller en diplomuddannelse, eller har fået vurderet og anerkendt realkompetencer svarende hertil, har ret til få et uddannelsesbevis herfor. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor afgangsprojektet eller realkompetencevurderingen er gennemført.««
[Konsekvensændring]
  8) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 25,stk. 4 ændres »§ 15 a« til: »§ 15 b«.
[Konsekvensændring]
  9) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 30 a, stk. 1 ændres »§ 15 a« til: »§ 15 b«.
[Konsekvensændring]
  10) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 34 a ændres »§§ 15-15 b« til: »§§ 15, 15 b og 15 c«.
[Konsekvensændring]
Til § 5
  11) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. I § 4, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4 og 6, jf. § 6, stk. 1 og 9« til: »§ 6, stk. 5 og 7, jf. § 6, stk. 1 og 10«.
02. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2, 7 og 8« til: »jf. dog stk. 2, 8 og 9««
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 11
Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af forslaget i § 5, nr. 7, hvorefter der indsættes et nyt stykke i § 6 i lov om åbenuddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Til nr. 2
Efter lovforslaget omfatter adgangen til anerkendelse af realkompetence alle tre videregående uddannelsesniveauer i videreuddannelsessystemet for voksne: Videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og masteruddannelse. Det har imidlertid ikke været hensigten, at masteruddannelse skulle omfattes af adgangen til anerkendelse af realkompetence, jf. bl.a. afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Med ændringsforslaget udgår masteruddannelserne af bestemmelserne, og lovforslaget vil herefter være i overensstemmelse med Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen og Opfølgning på velfærdsaftalen, november 2006.
Til nr. 3
De hidtil gældende regler om adgang til masteruddannelsen videreføres med ændringsforslaget (forslag til ny § 15a). Professionsbachelortitlen indsættes for at præcisere, at der er to typer bacheloruddannelse.
Til nr. 4
Der er tale konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 5-6 og 8-10
Der er tale om tekniske konsekvensændringer.
Til nr. 7
Som konsekvensændring er masteruddannelse udgået af bestemmelsen.