Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 94:
Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område. (Udbygning af anerkendelse af realkompetence på voksen- og efteruddannelsesområdet
m.v.). Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 30/11 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Set i lyset af Danmarks behov for at styrke videns- og kompetenceniveauet er det nødvendigt, at vi får indført bedre muligheder for at anerkende realkompetence. Trepartsudvalget om livslang opkvalificering af uddannelse peger jo i sin rapport fra februar 2006 på behovet for, at alle voksne, især de med den korteste uddannelsesbaggrund, gives adgang til en kompetencevurdering og dermed en anerkendelse af deres realkompetencer i forhold til voksen- og efteruddannelse.

     Anerkendelse af kompetencer sker bl.a. på baggrund af dokumentation og vurdering af deltagernes kompetencer i forhold til de adgangskrav, der gælder for den ønskede uddannelse. Og alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, skal altså have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik og samtidig få vejledning knyttet an til det.
     Et voksenuddannelsescenter, en uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, får altså pligt til at tilbyde alle, der kan søge sådanne uddannelser, en helt individuel kompetencevurdering - det er det, som vi benævner som realkompetencevurdering - vurderet i forhold til målene for et eller flere af de fag, den pågældende institution udbyder. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelser lokalt i spørgsmålet om anerkendelse af realkompetencer, og afgørelser om anerkendelse af realkompetencer i forbindelse med individuel kompetencevurdering kan indbringes for et kvalifikationsnævn. Den individuelle kompetencevurdering kan finde sted uden samtidig ansøgning om optagelse på en almen voksenuddannelse eller en gymnasial uddannelse.
     Vi mener i Venstre, at vurdering og anerkendelse af kompetencer bidrager til at øge virksomhedernes viden om deres ansattes kompetencer og derved kan være med til at afdække selve virksomhedens uddannelsesbehov. Tillige fremmer det en mere kvalificeret og målrettet brug af de offentlige uddannelser som led i selve medarbejderens kompetenceudvikling.
     En anerkendelse af borgernes realkompetencer kan samtidig medvirke til, at flere borgere får mulighed for at bidrage mere aktivt, og at færre er henvist til passiv forsørgelse, hvilket er det, vi har brug for.
     Venstre støtter forslaget.

Tak til hr. Troels Christensen. Og så er det hr. Carsten Hansen som ordfører.

Det er ærgerligt, at det er en fredag, hvor der måske ikke er så mange, der har tid til at følge med i sådan en debat og være i salen, for jeg synes, at vi flytter hegnspæle i dag. Man får nu en klart defineret rettighed i et samfund til at få sine kompetencer vurderet, til, som ufaglært eller faglært, at få et bevis på det, man kan.
     Jeg vil godt sige efter de mange år, jeg har beskæftiget mig med uddannelsessystemet, at det er min fornemmelse, at vi har fået gjort en lang række af vores uddannelsesinstitutioner til købmænd med den måde, vi har indrettet vores taksametersystem på. Jeg - og vi i Socialdemokratiet - vil følge det her lovforslag nøje, for vi har jo, også i tidligere regeringer, haft mange spændende intentioner om, at der nu skulle gives merit osv., men på grund af den lidt stramme økonomi, der har været ude på uddannelsesinstitutionerne, har det i virkeligheden været sådan, at man ikke har givet den fornødne merit, fordi man er blevet til købmænd. Det er ikke klassekamp, men kassekamp, vi her taler om, nemlig det, at det nok var mest sikkert for den enkelte, at vedkommende skulle tage hele uddannelsen. Det har været bedst for institutionen, men måske ikke bedst for den enkelte.
     Det, at man nu kan få et stykke papir på sine kompetencer, at der er en gratis rettighed for faglærte og ufaglærte til komme videre i uddannelsessystemet, mener jeg er et klart og godt grundlag for, at vi kan sikre og højne vores uddannelsesniveau i Danmark. Men der er også ting i det her forslag, som peger på, at der måske er behov for en større kvalitetssikring af de her realkompetencevurderinger. Vi vil i hvert fald nøje følge de bekendtgørelser, som ministeren kommer med.
     Der er heller ingen tvivl om, at der er behov for en ensartet kvalitet og for, at det kompetencebevis, uddannelsesbevis, man får, er brugbart alle steder i samfundet. Det er måske ikke helt godt nok beskrevet i lovforslaget, og vi vil selvfølgelig spørge lidt ind til det undervejs og sikre os, at vi nu får den kvalitetssikring i realkompetencevurderingen, som er helt afgørende for, at det her fælles projekt kan lykkes.
     Men jeg vil også sige, at det er tankevækkende, at når man taler med højtuddannede - dem har vi et par stykker af herinde - har de en tendens til altid at overvurdere sig selv rent uddannelsesmæssigt.

Men når vi taler med folk, som måske ikke har fået så meget uddannelse, så sker der tit det, at de undervurderer de kompetencer, de nu har erhvervet sig i livets hårde skole, og dem kan de jo så få bevis på her, og jeg synes i virkeligheden, det er spændende at se, hvor meget det her så kommer til at virke i forbindelse med det. Vi har jo også i fællesskab opbygget et AMU-system og et efteruddannelsessystem, der relaterer sig til erhvervsuddannelsessystemet og den vej videre i systemet.

     Der har været lidt kritik af, at man sætter institutionerne til selv at lave de her realkompetencevurderinger. Vi kender det jo fra den grundlæggende voksenuddannelse, hvor vi har set at man bruger realkompetencevurderingerne for lidt - fordi det har været underfinansieret rent taxametermæssigt.
     Jeg har noteret mig i høringssvarene, at ministeren mener, at der er sat den fornødne økonomi af. Men da vi nu har en fælles aftale, som ligger i vores velfærdsaftale om det her, globaliseringsaftalen, så vil vi selvfølgelig nøje følge, om den fornødne økonomi er til stede, for at den rettighed, vi nu giver alle mennesker med en kort uddannelse
... (Mobiltelefon ringer) ... hvilket jeg i virkeligheden mener er et demokratisk nybrud, så også kan leve op til de intentioner, vi som lovgivere har haft. Ministeren skal vide, at vi vil holde ham fast på, at økonomien er til stede - det er nemlig forudsætningen. Vi har set, at de steder, hvor der har været behov for det, og hvor man har kunnet gøre det inden for den grundlæggende voksenuddannelse, har den borgerlige regering faktisk skåret så meget i taxameteret, at man ikke har gjort brug af det her. Det er i virkeligheden et knaldgodt instrument, og vi undgår måske - hvis det kommer til at virke
- en masse spildtid, så almindelige mennesker, der har en kort uddannelse, kan få anerkendt deres kompetencer. Det er det, der er helt afgørende. Problemet har været, at vi ikke rigtig har set resultaterne af de mange andre bestræbelser, vi har gjort hidtil, fordi vi har gjort vores uddannelsesfolk for meget til købmænd og ikke til uddannelsesfolk. Så jeg håber og tror på, at det her kan være det skridt, der gør, at vi nu får taget den afgørende beslutning om, at nu vil vi det her. Vi vil holde ministeren og forligskredsen fast på det. Vi er også villige til at sikre den fornødne økonomi og at være med til at sikre kvalitetssikringen af det. Det sidste, jeg skal sige, er, at der også har været rejst kritik i høringssvarene i forbindelse med de personer, som nu bliver akkrediteret eller får mulighed for at lave de her realkompetencevurderinger; det bliver nævnt, at de skal have en fælles uddannelse, at der skal stilles krav til dem. Jeg har noteret mig, at der er en hjemmel til det i lovforslaget, og jeg vil godt bede ministeren om herfra at give et tilsagn om, at der selvfølgelig også skal stilles krav til de mennesker, som skal lave disse realkompetencevurderinger.

Tak til hr. Carsten Hansen. Jeg vil meddele ordføreren, at han efterfølgende kan forvente en telefonopringning.
     Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Jeg er sikker på, at min telefon står på lydløs, men ellers finder vi nok ud af det.
     Det er afgørende for fremtidens velstand og velfærd, at flere og flere kommer i arbejde, at flere bliver opkvalificeret, og at flere får mod på at gå videre med deres arbejdsliv. Uddannelsesdelen er måske den vigtigste del, når vi taler om at fremtidssikre fremtidens velfærdssamfund. Derfor hilser Dansk Folkeparti alle initiativer velkommen, som tjener dette formål.
     Forslaget medfører bl.a., at der på voksen- og efteruddannelsesområdet indføres adgang til anerkendelse af realkompetence, hvor der ikke allerede er mulighed for det i dag. Derudover lægges der op til en udbygning af anerkendelse inden for de områder, hvor muligheden allerede findes.
     En samlet vurdering skal omfatte en persons samlede kvalifikationer, herunder viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan den pågældende har fået disse kompetencer. Dermed letter man alt andet lige muligheden for, at en given person kan komme ind på en uddannelse med jobsigte eller kan efteruddanne sig.
     Erfaringerne viser, at anerkendelse af kompetencer øger motivationen for deltagelse i voksen- og efteruddannelse og i læringsaktiviteter på virksomheden, på arbejdspladsen. Anerkendelse af realkompetencer kan medvirke til, at flere borgere får muligheden for at bidrage mere aktivt, og at færre er henvist til passiv forsørgelse.
     Det er initiativer, som Dansk Folkeparti naturligvis kan bakke op om, og derfor støtter vi da også forslaget i dets helhed.
     Det er dog vigtigt at understrege, at en generel udvidelse af realkompetencevurderinger ikke medfører et forringet uddannelsesniveau på de forskellige uddannelser, og Dansk Folkeparti vil derfor gerne opfordre Undervisningsministeriet til at følge implementeringen tæt, sådan at vi sikrer, at det ikke sker.
     Derudover foreslås indført en adgang til at klage til Kvalifikaltionsnævnet over uddannelsesinstitutionernes afgørelser, hvis man er utilfreds med dem. Der er allerede i dag for visse uddannelser indført en klageadgang, og vi hilser det velkommen, at denne mulighed nu udvides.
     Med forslaget bliver der ligeledes oprettet kurser, der sigter på at opkvalificere herboende indvandrere og efterkommeres danskkundskaber. Det er selvfølgelig helt afgørende, at denne gruppe i samfundet bliver opkvalificeret på lige fod med alle andre, så der bredt sikres en holdbar arbejdsstyrke i Danmark og alle får forbedret deres mulighed for at bidrage til det danske samfund.
     Vi støtter som sagt forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg giver ordet til fru Charlotte Dyremose.

Også fra konservativ side kan vi støtte det her forslag varmt. Det er jo helt og aldeles afgørende for mennesker, at de kan blive bedømt på de reelle kompetencer og færdigheder, de har, naturligvis særlig, hvis man bedre tilegner sig viden gennem praktisk arbejde, end man gør det med en bog foran næsen.
     Det er selvfølgelig en god forudsætning for at komme hurtigere igennem en uddannelse, at man rent faktisk kan nogle af de ting, som man skal lære på uddannelsen, og at man så kun behøver at lære resten, før man kan få sit eksamensbevis i hånden. Det sparer selvfølgelig ressourcer, både for uddannelsesinstitutionen og for den enkelte, og det sparer tid, og det giver mulighed for at komme ud på jobmarkedet eller tilbage til det job, som man egentlig bare gerne vil blive bedre til at passe. Det giver også en bedre tilskyndelse til at tage en uddannelse, fordi man reelt føler, at man kan bruge det, man kan, og det, man har lært med sine hænder, i uddannelsen, og man får det skulderklap, som man selvfølgelig har fortjent for de kompetencer, man har, uanset hvordan man har fået dem.
     Så giver det selvfølgelig også en tilskyndelse til
f.eks. at deltage i frivilligt arbejde og gennem det frivillige arbejde at lære nogle af de ting, som man så kan bruge i sit fremtidige arbejdsliv. Det giver også virksomhederne en reel viden om, hvad den enkelte medarbejder kan, hvilket selvfølgelig også kan være fremmende for den enkelte medarbejders karriere, fordi man nu kan få et stykke papir på det, man kan, og det er derfor en anerkendelse af, at man faktisk har tilegnet sig nogle kundskaber, netop via
f.eks. frivilligt arbejde eller via det arbejde, man har foretaget med hænderne. Det giver altså en anerkendelse af den indsats, den enkelte har gjort, uanset om vedkommendes spidskompetence, altså der, hvor han eller hun er særlig dygtig, er bag bøgerne, bag skrivebordet, eller er i form af det praktiske arbejde. Derfor er det her også en anerkendelse af den værdi for samfundet, som håndens arbejde har. Vi synes, det er et rigtig godt forslag, og vi glæder os til, at det forhåbentlig vil give mange flere mennesker en tilskyndelse til at få anerkendt de kompetencer, de har, uanset om de skal bruge det i deres videre arbejdsliv eller det er en del af en fremtidig uddannelse. Måske vil det også kunne få nogle til at gå tilbage til et uddannelsessystem, som de måske i første omgang ikke syntes var særlig rart, dengang de stiftede bekendtskab med det, fordi det ikke passede til den måde, som de bedst tilegnede sig læring på. Det vil det her forhåbentlig også være med til at rette op på, så vi støtter forslaget varmt.

Tak. Den næste ordfører er fru Margrethe Vestager.

I Det Radikale Venstre oplever vi forslaget her som en gang pudsning af radikalt arvesølv. Det er meget afgørende for voksne at få anerkendt de kompetencer, man har, uanset hvor man har skaffet sig dem, og det er vigtigt, at andre kan sætte navn og værdi på det, man lærer mange forskellige steder i løbet af ens voksenliv. Det vil selvfølgelig i vid udstrækning være i form af formel uddannelse, men det vil forhåbentlig i lige så vid udstrækning kunne være de steder, hvor man i øvrigt begår sig, f.eks. som træner i fodbold for de små eller som frivillig i forbindelse med ældreplejen; det kan være i en lang, lang række forskellige sammenhænge, man lærer og tilegner sig ting. Vi synes, at forslaget er et rigtig godt forslag, fordi det giver mulighed for, at nogle af dem, som har taget mindst på uddannelseshylderne, kan få en ny adgang til uddannelse, og fordi det er et nyt springbræt med hensyn til at vide, hvilken vej man skal gå næste gang. Vi synes også, det er vigtigt med henblik på fleksibiliteten i ens arbejdsliv og ens samfundsliv, at man ikke er bundet af det, man har lært ét sted, og partout skal gå én vej, men at man i stedet for kan få det, man kan, sat ind i en større sammenhæng.

     Vi håber meget, at de tilskud, som gives til det, er tilstrækkelige til, at institutionerne vil prioritere opgaven. Det er jo en balance mellem at få uddannelsesinstitutionerne til at foretage vurderingen og en objektiv vurdering af, hvad den enkelte kan. Det vil formodentlig være sådan, at den enkelte uddannelsesinstitution synes, at dens måde at opnå kompetencerne på er en rigtig og god måde, og derfor kræver det selvfølgelig et vidsyn og en respekt for den mangfoldighed af læringsmåder, der findes for det enkelte menneske.
     Vi ser meget frem til, at det træder i kraft, men vi ser lige så meget frem til, at det får effekt. Derfor håber vi, at vi kan følge op på lovforslaget for at se, hvor mange mennesker der faktisk får en reel kompetencevurdering og også oplever, at det bliver et springbræt til en videre læring i deres arbejdsliv og liv i øvrigt.
     Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Næste ordfører er fru Pernille Vigsø Bagge, værsgo.

SF kan overraskende nok også støtte det her forslag, som har til hensigt at indføre adgang til anerkendelse af realkompetencer, hvor der ikke tidligere har været mulighed for det.
     Til den del af forslaget, hvor der står, at realkompetencevurdering for personer med en videregående uddannelse sker mod deltagerbetaling, mens personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau fritages for deltagerbetaling, vil jeg kort sige, at det synes vi i SF er betænkeligt. Vi synes selvsagt ikke, at alle skal betale, men at ingen skal betale, for hensigten er jo, at så mange som muligt kan opnå en realkompetencevurdering, som siden hen kan benyttes fornuftigt, og det vil vi tage op i udvalgsarbejdet.
     SF kan altså støtte forslaget.

Næste ordfører er fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det her lovforslag betyder jo en mulighed for anerkendelse af rigtig mange menneskers kompetencer, som ikke er tilegnet på boglig vis. Jeg mener selvfølgelig, som vel de fleste mennesker i det her samfund, at man kan være særdeles kompetent inden for et område, uanset om man har tilegnet sine kompetencer på boglig vis og igennem et formelt uddannelsessystem, eller om man f.eks. er ordblind eller ikke passer ind i et formelt uddannelsesforløb. Derfor synes Enhedslisten selvfølgelig, at det er et spændende lovforslag.
     Helt grundlæggende er vi fuldstændig enige i, at det er vigtigt at anerkende praktiske færdigheder. Samtidig skal uddannelsernes kvalitet og betydning selvfølgelig heller ikke nedgøres. Det er jo ikke sådan, at de kompetencer, man så erhverver uden for skolesystemet, partout er bedre end dem, man får i skolesystemet.
     Lovforslaget skulle også meget nødig medføre, at folk, der har brug for voksen- og efteruddannelse, bliver spist af med en anerkendelse af færdigheder, som de har fået via praksis, og derfor ikke kan få en voksen- og efteruddannelse. Der er jo en risiko for, at de kan nøjes med at få et diplom, men ikke kan få en voksen- og efteruddannelse, fordi det vurderes, at de har opnået en række kompetencer uden om skolesystemet.
     Jeg vil bare nævne den problematik, fordi vi selvfølgelig i Enhedslisten lægger rigtig meget vægt på, at folk på arbejdspladserne kan få den voksen- og efteruddannelse, som de har brug for, og er klar over, at det ikke altid passer arbejdsgiverne lige så godt med en voksen- og efteruddannelse, som det måske passer lønmodtagerne.
     Det er en rigtig god idé at anerkende de kompetencer, som folk kan få på forskellig vis, men det er vigtigt, som der står i flere forskellige høringssvar, at den instans, der skal vurdere og anerkende de enkelte menneskers kompetencer, er uvildig. Det kan man selvfølgelig have sine tvivl om kommer til at gælde, når det er den enkelte uddannelsesinstitution, som skal foretage den vurdering. Og det er selvfølgelig, fordi den enkelte uddannelsesinstitution kan have økonomiske interesser i, hvordan den vurdering falder ud.
     Derfor kunne det måske være meget smart, hvis man fik vurderet sine kompetencer et sted og så havde frihed til at søge sin uddannelse et andet sted end det sted, der har vurderet en. Det handler selvfølgelig om at sikre en eller anden form for retssikkerhed for den enkelte, uden at vi nødvendigvis skal nå dertil, at man faktisk skal klage.
     Ministeriet skriver så, at det kan komme på tale at foretage en vurdering af loven tidligere end efter de foreslåede 4 år, og det mener vi selvfølgelig i Enhedslisten ville være en rigtig god idé, fordi det jo kan give anledning til at vurdere to forhold, nemlig om man bliver spist af med et diplom, og om det er sådan, at der har vist sig at være uddannelsesinstitutioner, som agerer ud fra økonomiske interesser og ikke ud fra en reel kompetencevurdering. Nå, så langt, så godt.
     Nu er der en række lidt større knaster i lovforslaget, bl.a. den, at der er tale om brugerbetaling. Det er selvfølgelig fuldstændig og aldeles uacceptabelt, at der er brugerbetaling for en vurdering af ens kompetencer, også selv om det kun gælder for dem, der har en højere uddannelse end en erhvervsuddannelse.

     Jeg er selvfølgelig godt klar over, at lovforslaget her følger lov om åben uddannelse, men regeringen har jo selvsagt mulighed for at undgå brugerbetaling for vurderingen af folks kompetencer, hvis bare regeringen ønsker det, ligesom den har undladt brugerbetaling for ufaglærte og faglærte. Det er et politisk valg, og vi vil i Enhedslisten endnu en gang sige til regeringen, at det er ulighedsskabende at indføre brugerbetaling. Så drop den del.
     Det har selvfølgelig en konsekvens for efterspørgslen på en vare, hvordan prisen er, sådan er det, og jeg forstår ikke, at regeringen lige præcis på det her punkt aldrig har anerkendt udbud og efterspørgsel. Samfundet har naturligvis behov for, at flere får målt deres kompetencer og derfor får rettet sig ind i forhold til de efteruddannelser, de godt kunne tænke sig.
     Ligeledes vil jeg igen nævne - det sagde jeg også tidligere - at det er fuldstændig uacceptabelt, at der ikke er nogen sikring af, at alle ledige kan få gratis adgang til vurdering af deres kompetencer. Ledige er måske dem, der har allermest brug for sådan en vurdering, og derfor er det naturligvis urimeligt, at de skal være afhængige af velvilje fra deres aktiveringsmyndighed. Og nej, det er ikke nok, at ledige med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse får finansieret deres deltagelse; det bør selvfølgelig gælde for alle ledige.
     Derfor foreslår vi, at ledige sikres fri og gratis adgang til vurdering af deres kompetencer, og hvis det ikke sker, synes jeg sådan set, at det er endnu et eksempel på, at regeringen øger uligheden og bruger brugerbetaling på en fuldstændig vanvittig måde i uddannelsessystemet.
     Det er ting, som vi vil forfølge nærmere i udvalgsarbejdet, og derfor kan vi først senere give en indstilling til, hvad vi stemmer til det her forslag.

Det var de helt berettigede bemærkninger fra fru Pernille Rosenkrantz-Theil, som får mig til at ville stille et enkelt spørgsmål.
     Det er min erfaring gennem mange år, også som uddannelsesmenneske herinde, at det største problem i virkeligheden har været at få merit, så man har fået anerkendt sine kompetencer, og at vores uddannelsessystem i virkeligheden ikke er gearet til det. Vil fru Pernille Rosenkrantz-Theil ikke anerkende, at det i virkeligheden er et større problem, end at vi risikerer - og det er jeg enig i
- at man forringer det ved at sige, at nu kan en faglært eller en, der har forholdsvis meget efteruddannelse, ikke få en fuld uddannelse? Det største problem har efter min opfattelse været, at uddannelsessystemet ikke har anerkendt de her kompetencer og
i virkeligheden bare har sagt, at man kan starte forfra, og skulle man have merit, kunne man jo være kommet til dansktimerne, hvis man havde en hf-eksamen, der var nogle år gammel eller noget andet. Det var bare lige for at høre, om det i virkeligheden ikke er her, hovedproblemstillingen ligger.

Jeg er fuldstændig enig i, at det naturligvis er det største problem. Det er i øvrigt også et problem for folk, der kommer fra andre lande end lige præcis Danmark. Så der er en lang række områder, hvor det ville være rigtig godt, hvis vi i Danmark var lidt bedre til at anerkende nogle kompetencer, der er opnået på anden vis end gennem det her meget firkantede og formelle uddannelsessystem. Så det er jeg fuldstændig enig i.
     Der er blot det, at selv om man så laver en forbedring, skal man jo ikke være blind for de risici, man løber ved at lave de forandringer. En af dem er naturligvis, at en arbejdsgiver spiser en medarbejder af med at sige: Jamen søde ven, nu går du der hen, og så finder du lige ud af, hvad dine kompetencer egentlig er. Når medarbejderen så kommer tilbage med et stykke papir, hvor der står, at man har fået diplom på, at man kan nogle bestemte ting, så siger arbejdsgiveren:
Der kan du selv se, du har slet ikke behov for at tage nogen efteruddannelse. Vi ville jo gerne have, at det blev brugt som springbræt til at tage det næste skridt rent uddannelsesmæssigt.
     Det er altså bare for, at vi ikke på forhånd hylder det så meget, at vi glemmer de ting, der kan være problematiske.

Jeg er nødt til i den forbindelse at fortælle en lille historie fra det fynske, hvor man i vores regeringstid fik sat nogle ekstra penge af. 10.000 kortuddannede mennesker fik en realkompetencevurdering og fik lavet en ekstra uddannelsesplan gennem uddannelsessystemet. Det skete i øvrigt for ganske få midler. Så jeg tror på, at det her hjælper.
     Det fører mig så frem til mit spørgsmål: Jeg kunne høre, at Enhedslisten ikke på nuværende tidspunkt vil vurdere, om de vil være med eller ej, fordi de arbejdsløse ikke får de muligheder som de højtuddannede får, men er det her forslag ikke en klar forbedring for de kortuddannede, for de faglærte? De faglærte får jo også her en gratis mulighed for at videreuddanne sig som teknikere eller ingeniører osv. i forbindelse med realkompetencevurderingen.
     Det enkle spørgsmål er: Er det her ikke en klar forbedring i forhold til i dag, også i forhold til brugerbetaling?

Jo, det er en klokkeklar forbedring for de grupper. Det er også derfor, jeg synes, det er lidt ærgerligt, at der skal være nogle problemer af den karakter. Jeg synes, at vi havner
i den sædvanlige situation, hvor der bliver lavet nogle forbedringer for dem, der er i arbejde, og så sælger man de arbejdsløse. Dem har jeg så ikke tænkt mig at sælge helt billigt, og derfor synes jeg, at vi skal overveje at få de grupper ind, så de også er dækket af de her rettigheder, for det nytter jo ikke noget, at vi holder de grupper, som har allermest behov for at få vurderet deres kompetencer, og som har allermest behov for efteruddannelse, udenfor.

     Det er en gammelkendt sandhed, at jo længere tid man er uden for arbejdsmarkedet og ikke får brugt de kompetencer, man har opnået i forbindelse med en uddannelse, i jo mindre grad kan man huske de ting, man faktisk lærte under den uddannelse. Så i jo højere grad vi får lige præcis de ledige ind under denne type lovgivning, i jo højere grad vil der være sandsynlighed for, at de ledige faktisk har deres kompetencer på den anden side af deres ledighedsperiode.
     Jeg synes sådan set, at det burde være åbenlyst, at når man griber til uddannelse og efter-/videreuddannelse, er de ledige dem, man prioriterer først. Det er jo ikke, fordi de andre grupper ikke skal have uddannelse, men blot for at sige, at der måske er andre, der har stort behov for det, og dem glemmer man.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg synes også, at der er grund til at være lidt højstemt ved behandlingen af dette forslag. Jeg kan huske, hvordan jeg arbejdede med sagen for mere end 15 år siden og kom med et oplæg til et adgangsnævn. Det synes så nogle i Tinget var for skrapt, og så blev det droppet. Så kom jeg med et nyt forslag, som jeg tror hed kvalifikationsnævn. Det var så blevet så slapt, at det blev droppet, fordi det var for slapt. Nu står vi så her 15 år senere med et lovforslag og med en bred politisk enighed om, at vi skal gøre noget mere for realkompetencevurdering. Det er jeg rigtig glad for.
     Det signal, som her er sendt fra samtlige partier, håber jeg, at man hører ude på de uddannelsessteder, hvor man skal foretage vurderingerne, for nu gælder det om at lægge den institutionelle protektionisme væk, altså at glemme den forestilling, som præger nogle i uddannelsessektoren, om, at det kun er det, man har lært i netop den uddannelse, som rigtig er noget værd, og vil man ind og have det eksamensbevis, skal man begynde forfra og tage alle fag, således som der står i den kongelige anordning, eller hvor det nu står. Det er det, vi skal væk fra.
     Nu behøver man ikke have haft nøjagtig de samme fag, men man skal have haft nogle fag på samme niveau, som kan være lige så vigtige. Det er det, der nu gælder. Det lyder så selvfølgeligt, men det er ikke almindelig praksis i Danmark i dag, og det skal vi have det til at blive. Det er derfor, at den brede, den enstemmige opbakning til tankegangen er så vigtig at slå fast.
     Det er en lang stribe love, der foreslås ændret med forslaget her, og det er en lang række elementer, vi taler om. Der foreslås indført individuel kompetenceafklaring i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelser, adgang til individuel kompetencevurdering i videregående uddannelser, mulighed for udstedelse af uddannelsesbevis alene på grund af realkompetencevurdering, dokumentation for anerkendelse af ansøgers kompetence i tilfælde, hvor der ikke kan udstedes uddannelsesbevis, en ordning for adgang til realkompetencevurdering uden optagelse alene med henblik på udtagelse af kompetencebevis - det er ret dramatisk, det er virkelig nyt - og en synliggørelse af de eksisterende ordninger for vurdering af forudsætninger/kvalifikationer ved optagelse på forberedende voksenundervisning samt klageadgang på visse uddannelsesområder, som har været omtalt.
     Det er ganske omfattende, og det bliver kun historisk, hvis det følges op, og jeg vil gerne give tilsagn om, at vi i ministeriet vil være meget opmærksomme på, om dette her nu bliver til noget.
     Om der kommer tilstrækkelig mange klager? Ja, jeg sagde, om der kommer tilstrækkelig mange klager, for der er alt for få i det danske uddannelsesvæsen, der klager over manglende merit. Jeg ville ønske, at langt flere ville klage. Hvis der ikke er nok, der klager, må vi gøre noget ved det. Så må vi blive bedre til at orientere om, at man ikke skal finde sig i at blive afvist, hvis man kommer og vil have en realkompetencevurdering og gerne vil have rabat i forbindelse med et uddannelsesskift eller en uddannelse, som man gerne vil have, selv om man er lidt oppe i årene.

     Jeg har i mine højskolelærerperioder været ude for de typer, vi taler om her. Det kan være nogle, som måske kun har folkeskolebaggrund, men som har lavet alt muligt andet og måske endda sat et par børn i verden, og så kommer de og vil gerne i gang med en uddannelse, og så skal de begynde forfra med 2 år på hf osv. osv., og det er fuldstændig urimeligt. Denne sag handler altså også om, at man kan lære uden at blive undervist. Og man skal kunne få vurderet kvalifikationer, som man har fået uden at blive undervist, og dem skal man kunne få godskrevet.
     Jeg siger ikke, at det er let, men nu skal vi altså i gang med det, så en rigtig varm tak for den enstemmige opfordring. Den forpligter mig og ministeriet til nu også at gøre noget ved det og holde øje med, om klager bliver ordentlig behandlet, og om der kommer nok klager, for det sidste er jeg bange for at der ikke gør.

Tak for tilsagnet om at følge op og følge forløbet.
     Der er jo i en række af høringssvarene rejst spørgsmål om kvalitetssikring af realkompetencevurderingen og om uddannelsesbeviset og kompetencebeviset. Jeg vil bare lige have ministeren til at sige et par ord om den del af det og om, hvordan ministeren agter at kvalitetssikre det.
     Nu følger vi det løbende, og der er en evaluering efter
4 år, men hvis behovet viser sig tidligere, kan vi så i forligskredsen i fællesskab sætte os ned og se på, om der er behov for at vi strammer op, eventuelt med akkreditering eller noget andet?

Jeg vil gerne bekræfte det hele, forudsat at der skabes tillid til kvaliteten i de afgørelser, der træffes. Men kvaliteten skal jo måles i forhold til noget, og hvis kvalitet er, at det skal være nøjagtig det samme, som den eksisterende anordnede uddannelse indeholder, så kommer vi ingen vegne.
     Vi skal definere kvalitet på en anden måde. Det er noget, der skal være på samme niveau, noget, der skal kunne være lige så vigtigt i forhold til den funktion, man gerne vil uddanne sig til, eller i forhold til den uddannelse, man gerne vil kvalificere sig til.
     Så jeg kan helt bekræfte det, hr. Carsten Hansen siger.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.